Mørke Digte

Min bror

Hvor mon jeg skal begynde?
Måske med der var engang?
Og at jeg bliver ved med at synde?
Nej, det giver ikke den rigtige klang.

Jeg starter lige på,
Med masser anger at føle,
Og min bror i kisten lå,
Nu føler jeg mig sølle.

Det var trods alt min skyld,
At min bror nu var død,
Af giftens skræmmende fyld,
Nøj, hvor var jeg sød.

Smerten er dog væk,
Gemt ned i en sæk,
Min bror er glemt,
Min hemmelighed er gemt.

Min bror var glad,
Og meget skøn,
Hvor jeg gad,
At blive så køn.

Døden fortjente han ikke,
Jeg gav ham den bare,
Jeg vil ikke længere tigge,
Hvem prøver jeg at narre?

Min bror var alt for god,
Jeg hadet ham for det,
Jeg trods alt hele tiden lod,
Som om jeg ikke kunne se.

Alle elsker min bror,
Der altid fik ros af mor,
Nu når jeg ser på min forbrydelse,
Mærker jeg ingen fortrydelse.

Forfatter note:
Halløj, håber i kunne lide mit digt. Hvis så stem på det og skriv jeres mening.