Mørke Digte

Huset i mørket

Huset er i mørket,
Alt væsken i det er størknet,
Det er helt forladt,
Vil være det forsat.

Alle undgår huset,
De er bange for suset,
For i huset der spøger,
Det kan alle nemlig høre.

Huset i mørket man frygter,
Det har nogle uhyggelige rygter,
Og rygter kan være sande,
I huset man træder vande.

Der er en historie om en pige,
Man siger, at man stadig kan høre hende skrige,
Hun blev anklaget for at hun heksede,
Den dag hun dræbte alle dem hun elskede.

Hun døde i sit hus,
Spist af masser af mus,
Det var kun en af mange,
Spøgelserne er nu taget til fange.

I huset nu ingen bor,
Og heller ingen planter gror,
Huset er helt dødt,
Beboerne man aldrig har mødt.

Hvis man er lidt høj i hatten,
Og man går forbi huset om natten,
Kan man se lamper tændes,
Skrig og gråd kan også hændes.

Alle husets tideligere beboere lever ej,
Til at bo gratis i huset alle siger nej,
For huset i mørket er hjemsøgt,
Det er ej vel mødt.

Forfatter note:
Hygge hejsa, jeg krydser fingre for at i kan lide dette digt. Hvis i kan, så tag hatten på og stem. Kommentarer er jeg også meget glad for.