Mørke Digte

Krager

Sorte som natten,
Og høje i hatten,
Med deres tørst efter mad,
Vækker de vores had.

De symboliserer døden,
Og får afsky af bødlen,
Der alle frygter dem,
For de mættes på andres lem.

Deres navn er krager,
Dem der æder andet en larver,
Med skrig der er hæse,
Kan de af andre hvæse.

Deres fjerdragt er sort,
Deres mængde er stort,
Dem som os skræmmer,
Er dem som vi rammer.

Elegante er de krager,
Der minder meget om drager,
De gør jo ikke noget forkert,
Rygterne bliver bare formeret.

Vi giver dem skyld for død,
Af alle arters kød,
De er jo ikke dødens dyr,
Dog gemmer vi os bag vores fyr.