Loved you first » Harry Styles

Kapitel 16

Louis' Synsvinkel

Havde Harry lige sagt han elskede Steph? Var vores plan endelig lykkedes?

Jeg var virkelig chokeret, jeg havde godt forestillet mig Harry sige han havde følelser for hende, men lige frem elskede hende.. Den var ny.

Aldrig havde jeg troet jeg skulle høre de ord fra Harry, ikke engang den gang hvor han ikke var sådan her, men det var nok mere fordi han ikke havde forelsket sig i nogle dengang.

Alle i rummet var stort set chokeret, tror ingen af os havde forventet det. Og her var virkelig stille.

Ingen sagde noget, ikke engang Harry. Normalt ville han sikkert have prøvet at redde sig ud af den nu, men det gjorde han sjovt nok ikke.

"Ehm.." mumlede jeg og vidste egentlig ikke hvad jeg skulle sige. Hvad sagde man egentlig i sådan nogle situationer som denne? Altså jeg kunne kalde ham et tudefjæs, men så ville jeg sikkert få et blåt øje.

Jeg kunne gøre nar af ham og sige at det var ulækkert, men så ville folk sikkert tænke jeg var barnlig og at jeg intet skulle sige når jeg var kærester med Eleanor.

Ingen af os vidste hvad vi skulle sige. Jeg blev nødt til at bryde isen, det her var simpelhen for akavet..

"Så, eh.. Du siger du elsker Stephanie?"

Dårlig replik Louis.. Det siger jo sig selv.. Jeg var dårlig til at tænke under pres, sådan var og forblev det bare.

"Ja det gør jeg vel," mumlede Harry og blev fortsat ved med at stirre ned i gulvet. Han var stoppet med at græde.

"Og hun er sammen med Zayn lige nu eller hvordan?" spurgte jeg og kiggede mest over mod Lauren, da det var hende der lige havde snakket med hende.

"Hvorfor kigger du på mig?!" hun kiggede panisk rundt i lokalet, hvad fanden gik der af hende?

"Havde du ikke lige snakket med hende?" kom jeg en smule flabet med, hun nikkede og forstod.

"Når jo, det er hun," hvæsede hun, hun kunne vidst ikke lide Steph lige så meget som os andre.

"Så ringer vi da bare til hende og inviterer hende og Zayn over så vi kan fortælle hende de gode nyheder," foreslog Christy muntert og kiggede smilende rundt i lokalet for at se om vi andre også var enige.

"HVAD??? Nej!!!!!"

Harry vågnede nærmest op fra hans trance og kiggede dybt seriøst på mig. "Vi fortæller hende intet! Jo mindre hun ved, jo hurtigere forsvinder mine følelser!" Han gik helt amok.

"Hun skal ingenting og jeg mener ingenting vide Lou!" forsikrede han mig om, jeg nikkede bare og kiggede skræmt væk.

Han mente hvad han sagde, han ville virkelig ikke have hun skulle vide det og så kunne vi vel heller ikke være bekendt at fortælle hende det. Han var jo min bedste ven, lige meget hvor dumt og underligt han opførte sig og behandlede mig, så ville jeg ikke give ham samme behandling.

Jeg var og forblev en trofast ven, jeg prøvede bare at hjælpe ham med at finde ham selv igen.

*

Stephanies Synsvinkel

"Skal jeg køre hjem eller vil du have mig til at blive?" Zayn kiggede på mig med et smilende ansigt. Hvordan kunne de andre overhovedet tro mig og Zayn var sammen?

Jeg mener..

Mig os Zayn???? ej hahahaha, jeg må le.

"Det er nok bedst du tager hjem til dig selv Zayn. Tak fordi du er sådan en god ven," han nikkede forstående og gik hen mod mig for at rive mig ind i et afskedskram.