Part 3

428 4 0
                                    

Selvom jeg forsøger at stoppe, fører mine fødder mig alligevel op mod målet.
"Super, du stiller dig bare her." Niklas ser glad og tilfreds ud. Godt for ham. Jeg stiller mig bare ind i målet og glemmer lidt at høre efter Niklas' lange forklaring om hvordan jeg skal gøre.
"Yes, i stiller jeg bare op i en lang række og skyder," siger han og klapper en gang i hænderne.
De første par bolde går fint. Jeg tror jeg redder et par stykker. Så kommer hende fra omklædningen til og min krop trækker sig sammen. 
Hun skyder et godt skud og rammer mig lige midt i hovedet. Fedest.
Jeg falder til gulvet på knæene og begraver hovedet i hænderne. Fuck hvor gør det ondt. Jeg kæmper alt hvad jeg kan for at holde tårerne tilbage.
"Victoria!" udbryder Niklas surt og tager hende i armen.
"Magnus, tager du ikke lige Ella med ud og finder en ispose eller sådan noget?" spørger han frustreret og Magnus nikker.
"I andre kan bare gå ned til Althea."
Magnus rækker mig en hånd og jeg tager forsigtigt imod den. Han hjælper mig op og holder mig på ryggen.
"Klarer du den?" spørger han venligt og vi begynder lige så stille at gå ud af hallen.
"Det tror jeg. Mit øje dunker lidt, men ellers har jeg det okay," smiler jeg utilpas.
Han sender mig et lille forsigtigt smil tilbage.
"Ja, du har nok et blåt øje de næste par dage, men værre er det nok ikke," nikker han.
Jeg sætter mig på en bænk lige uden for hallen mens Magnus henter mig en ispose.
Min telefon vibrerer og jeg tager den hurtigt op. Det er Helena der skriver.

H: Hvordan går det??? Det så ikke rart ud
E: Jeg overlever... Men det gør nu egentlig ret ondt
H: Hygger dig og Magnus jer? 😏
E: Styr dig..!!! Og nej.. Han er inde for at hente en ispose
H: Så siger vi det! Skal jeg komme ud og holde dig med selskab, eller vil I gerne have noget alenetid?
E: Stoooop så! Det bestemmer du selv

Lidt efter går døren op og Magnus kommer ud med en ispose.
"Tak," mumler jeg venligt og tager den op til øjet. Jeg fanger hans blik da jeg kigger op. Vi har øjenkontakt et lille øjeblik før han rømmer sig for at afbryde den akavede stilhed der lige opstod.
"Jamen, vi må nok også hellere komme ind til de andre," mumler Magnus og kigger væk.
"Jeg tror jeg bliver siddende et øjeblik, men du kan bare gå ind," svarer jeg og lægger hovedet tilbage. Han går ind igen. Et øjebliks ro breder sig over mig inden Helena kommer braser ud gennem døren og sætter sig ved siden af mig.
"Heyyy, klarer du den?" spørger hun grinende og giver mig et lille hurtigt kram.
Jeg letter forsigtigt på isposen og hun skærer ubevidst ansigt.
"Det er godt nok et blåt øje du har fået dig der," mumler hun. Jeg nikker. Det er jo ikke ligefrem fordi jeg er stolt over at have gjort mig fuldstændig til grin foran Magnus.
Det er som om hun kan se direkte igennem mig og ved præcis hvad jeg tænker på. Men det håber jeg ikke er tilfældet.
Min telefon vibrerer igen, og jeg kigger i noget tid inden det går op for mig hvad der står. Det er en snapchatnotifikation.

m_landin2047 har tilføjet dig som ven. Sig hej!

Love songsWhere stories live. Discover now