Love songs

Part 11

Vi sidder på flyet. På vej til EGYPTEN! Det er så vildt som noget overhovedet kan være. Jeg tager Magnus hånd. Han har musik i ørene og ligner en der er ved at falde i søvn allerede. Vi fløj afsted for et kvarter siden. Jeg smiler og lægger hovedet tilbage i flysædet.
Kunne livet næsten blive bedre nu? Jeg sidder i flyet på vej til vm med håndboldherrerne sammen med verdens bedste kæreste. Det kunne selvfølgelig have været bedre hvis jeg var nået til kvindernes em. Men der er vel en mening med alt...
Mine tanker bliver forstyrret af Mathias og Emil foran.
Emil og jeg har har haft et lidt akavet forhold siden vi slog op. Det er synd. Emil er den virkelig dejlig fyr, jeg kan bare ikke lide ham på den måde jeg elsker Magnus.
Emil og Mathias sidder og griner foran. Jeg anstrenger mig for at kunne se hvad det er på Mathias telefon de griner af. Det er vidst et eller andet dumt meme på insta.
Niklas prikker til mig fra den anden side.
"Vil du ikke lige prikke til Magnus, jeg skal lige sige noget til ham," siger han. Jeg puffer roligt til Magnus og han kigger afventende på Niklas. De snakker i et par minutter inden Magnus sætter tilbage ved siden af mig. Han trækker mig ind i et kram. Jeg føler mig så uendeligt tryg i hans arme.
En kvalme har efterhånden bredt sig over mig så jeg tænker bare lige at ordne det på toilettet.
Jeg rejser mig langsomt og forsigtig fra flysædet. Min fod gør stadig ret ondt.
"Hvad skal du?" spørger Magnus og skubber headsettet af det ene øre.
"Toilettet," mumler jeg og bevæger mig derudaf. Jeg hader flytoiletter. De er så små og klamme. Omsider når jeg derud. Lugten giver mig en smule hovedpine og jeg bliver lidt svimmel. Jeg kan ikke rigtig koncentrere mig. Jeg når knap nok derud før jeg brækker mig. Jeg ser mig i spejlet. Ingen kulør. Er nødt til at holde fast i noget for ikke at falde om. Jeg kæmper med hen mod døren.
"Er du okay, Ella?" Når jeg lige at høre Emil sige inden jeg falder til jorden.
Jeg mister ikke bevidstheden. Det tror jeg i hvert fald ikke.
Emil sætter sig ned til mig og jeg kan fornemme at han ikke rigtig ved hvad han skal gøre. Det bliver allerede bedre og jeg kommer mere og mere til mig selv. Emil lægger en arm under min skulder og hjælper mig tilbage til min plads. Magnus kigger forundret på os.
"Hvad laver du med Emil, Ella?" Jeg kan høre bekymringen i hans stemme.
"Ikke noget... Jeg har det helt fint," mumler jeg og sætter mig ned igen. Han skæver skeptisk til Emil.
"Okay," smiler han og kysser mig på næsen. Han tager min hånd.
"Er du okay? Du har ikke meget kulør," spørger han da han ser nærmere på mig.
"Ja... Jeg blev bare lidt dårlig, og Emil hjalp mig."
Jeg kan se jalousien i hans øjne.