Love songs

Part 13

Der er gået et par timer nu. Jeg er lige faldet til ro igen. Mørket er langsomt faldet ned over Kairo. Jeg er på vej ned mod aftenbuffeten. Min mave knurrer. Jeg er virkelig sulten. Mathias smiler til mig da jeg kommer derned. Han trækker en stol ud og gør plads til mig mellem ham og Johan. Jeg smiler tilbage og sætter mig.
"Tak," mumler jeg og smiler forsigtigt rundt.
"Hvordan går det med benene?" spørger Johan.
"Bedre, tror jeg. Det går lidt op og ned," svarer jeg nedslået og rejser mig for at gå op til buffeten. Det er en lille bitte smule svært fylde aftensmad på en tallerken samtidig med at gå med krykkerne. Emil spotter det hurtigt.
"Skal jeg hjælpe?" spørger han. Jeg ved ikke helt hvad jeg skal svare. Han er jo min ex. Men det er sikkert bare ment venligt. Jeg nikker til ham. Han tager min tallerken.
"Bare sæt dig, så finder jeg noget mad til dig," siger han og smiler. Jeg smiler stort og takkende tilbage. Langsomt finder jeg tilbage til bordet hvor jeg sætter mig og sukker. De krykker der, de er altså kun til besvær.
Lidt efter vender Emil tilbage. Han sætter tallerkenen lige foran mig og smiler tilfreds.
"Tusind tak, det er virkelig sødt af dig," siger jeg og smiler til ham. Han nikker bekræftende og sætter sig overfor mig med sin egen tallerken.
"Hvor er Magnus egentlig?" Emil kigger ned i maden. Jeg kigger mig rundt.
"Jeg ved det faktisk ikke," svarer jeg. Han er her i hvert fald ikke.
Vi spiser mens grin og latter breder sig over bordet. Emil og Mathias har en dum diskussion om hvem af dem der er bedst til bordtennis. Det er seriøst bare til at grine af.

Jeg kæmper mig tilbage på hotelværelset. Lægger mig bare på sengen med telefonen. Efterhånden består min foryou page på TikTok kun af videoer af Magnus. Gad vide hvorfor han aldrig kom til aftensmaden? Jeg rejser mig og halter ind på Magnus og Lasses værelse. Magnus gav mig et nøglekort tidligere. Det er kun ham der er der. Han sidder på sengen og kigger i sin telefon.
"Hey.." siger jeg forsigtigt da jeg kommer ind af døren. Intet svar.
"Hvorfor kom du aldrig ned til aftensmaden?" Jeg sætter krykkerne op af et af skabene og sætter mig ved siden af ham.
"Jeg var ikke sulten," svarer han fuldstændig uden nogen følelser. Stadig begravet i telefonen. Han vil ikke engang kigge på mig.
"Er der noget galt?" spørger jeg forsigtigt og lægger en arm om ham. Han fjerner den med det samme.
"Hvad tror du selv?" svarer han og kigger for første gang på mig.
"Hvad har jeg gjort?" spørger jeg forvirret. Jeg aner ikke hvad han kan være sur over.
"Du glemte bare at fortælle mig om alle dine kærestebreve til Emil eller hvem fanden det nu er," siger han og smiler frustreret til mig.
"Hvad fanden snakker du om?" Jeg er helt blank. Han sender mig et spørgende blik og pludselig går det op for mig. Han må have læst sangene til Peter.