Love songs

Part 12

Et par timer senere lander vi i Kairo. Byen fascinerer mig virkelig meget.
"Okay, alle sammen." Nikolaj forsøger at få overblik over os da vi står i lufthavnen.
"Jeg tænker vi alle går hen og tjekker ind på hotellet her nu, og så er der egentlig fri leg resten af dagen, hvis man kan sige det," griner han forsigtigt. Jeg skæver til Magnus.
"Jeg tror gerne bare jeg vil blive på hotellet, jeg er ikke rigtig i stand til at gå langt," smiler jeg forsigtigt. Han smiler tilbage og tager min hånd.
Vi for tjekket ind på hotellet og Nikolaj kommer hen til mig.
"Værelse 205," siger han og rækker mig et nøglekort. Jeg tager imod.
"Du kommer til at bo alene," siger han undskyldende. Jeg sender ham et smil.
"Det er så fint. Jeg er bare virkelig taknemmelig for at jeg måtte tage med," siger jeg takkende.
Han giver Magnus og Lasse værelset ved siden af. Jeg halter med Magnus ved min side ned mod vores værelser. Han skæver smilende til mig. Pludselig går han hen mod mig og bærer mig afsted. Lasse samler mine krykker op. De faldt da Magnus løftede mig op. Vi griner alle sammen.
"Så så, turtelduer.." mumler Lasse og griner til os. Magnus bærer mig helt ned til vores værelser.
"Værsgo," siger Magnus stolt og sætter mig ned. Jeg smiler bare til ham. Lasse ryster smilende på hovedet. Jeg finder nøglekortet frem og låser mig ind på hotelværelset.
Smider forsigtigt min taske fra mig. Udsigten er fantastisk herfra. Det er virkelig vidunderligt.
Jeg pakker langsomt min kuffert ud. Mine øjne standser ud for en hvid affaldsposer. Den kan jeg ikke huske at have taget med? Jeg tager den forsigtigt op. Mit hjerte stopper da jeg ser hvad det er. Alle de triste sange jeg skrev til Peter. Savnet giver mig tårer i øjenene. Nej. Jeg gider ikke mere. Jeg pakker dem bare væk. Min krop finder op på sengen hvor jeg bare sidder og tænker. Tårerne løber efterhånden ned af mine kinder som store vandfald. Jeg ved ikke engang hvor jeg græder. Jeg har jo verdens bedste kæreste nu. Alligevel savner jeg Peter.
Døren står på klem. Pludselig brager Magnus ind af døren med et nøglekort i hånden.
"Vil du have et ekstra nøglekort til vores værel..." Han kigger op og ser mig i det jeg tværer tårerne af i mit ærme.
"Hey... hvad så?" spørger han forsigtigt og sætter sig hen ved siden af mig. Jeg kan ikke rigtig få ord frem. Tårerne strømmer bare ned af mine kinder. Magnus trækker mig ind til ham og holder om mig. Han kysser mig forsigtigt på hovedet.
"Det skal nok blive okay..." mumler han ind i mit hår. Jeg vil aldrig ud af hans arme. Han er det dejligste mennesker jeg nogensinde har mødt. I døren kan jeg se Lasse kigge forundret ind på os. Magnus sender ham et forsigtigt blik mens jeg sætter mig endnu tættere ind mod ham.
"Jeg elsker dig," hvisker jeg forsigtigt, stadig i tårer.