Love songs

Part 18

"Nej," hvisker jeg mens tårerne igen har fundet vej ud.
"Jeg er så fucking ligeglad med Magnus." Emil ryster på hovedet.
"Du er overhovedet ikke ligeglad, hvis du var ligeglad ville du ikke stå her og græde," siger Mathias tager mig i armen.
"Jeg vil ikke med," siger jeg og stopper op. Kæmper imod. Men desværre er Mathias og Emil stærkere.
"Jeg skal fucking ikke snakke med Magnus," siger jeg og sparker for at komme væk. Mit ben rammer Emil lige på skinnebenet. Han falder med det samme til jorden og lander lige på sin arm.
"Av for satan..." mumler han ned i gulvet. Han tager sig til armen og kniber øjnene sammen i smerte. Jeg holder hænderne for munden helt måbende.
"Undskyld!" udbryder jeg. Mathias ser surt på mig og skubber mig hård væk.
"Det var virkelig ikke med vilje," græder jeg.
"Hold din kæft," siger Mathias og sætter sig ned til Emil som stadig ligger som stivnet. Jeg har det så dårligt. Jeg ville jo bare væk.
"Bare gå, Ella, du gør kun tingene værre," raser Mathias og forsøger at få Emil op at stå. Jeg vender mig og halter ned af hotelgangen. Sætter mig på bænken forenden. Den er efterhånden blevet et fast græde-sted eller hvad man nu kan kalde det. Seriøst. Hvor åndssvag har man lige lov at være? Magnus havde ret. Jeg er fucking åndssvag og en idiot. Jeg føler mig så skyldig. Hvad fanden gør jeg nu? Jeg har ingen tilbage. Helena er vred over at jeg fandt sammen med Magnus. Magnus hader mig for sangene til Peter. Lasse tog fejl. Jeg skadede Emil. Mathias hader mig for at have skadet Emil. Jeg er en omvandrende ulykkesfugl. Ærligt fortjener jeg intet længere. Fortjener ikke engang at være her. Jeg farer tilbage på mit hotelværelse og snupper min håndtaske. Mere skal jeg ikke bruge. Der er ingen tilbage som bekymre sig om mig, så hvorfor blive? Ubemærket går jeg gennem receptionen og ud fra hotellet. Nu er jeg væk. Nu er der ingen jeg kan gøre noget ved. Min telefon bipper nede i lommen. Jeg fisker den op og ser overskriften 'BREAKING NEWS - LANDSHOLDSPILLER EMIL JAKOBSEN HAR BRÆKKET ARMEN'.
FOR HELVEDE, ELLA. Fuck hvor er det bare typisk. Argh! Jeg har seriøst brækket Emil arm.  Jeg gider ikke engang læse artiklen. Er helt sikker på at der står et eller andet lort om mig. Men altså, det fortjener jeg jo. Det eneste jeg kan tænke på er Magnus. Jeg troede virkelig det brev ville gøre ham i godt humør igen. Jeg savner ham uendeligt. Udover breaking news overskriften er der også 3 ubesvarede opkald fra Niklas. Han vil sikkert bare sige hvor åndssvag jeg er for at gøre Magnus sur. Jeg går langsomt gennem byen og ender foran et andet hotel. Tager forhastet en beslutning og går ind.
"Hi, what can I do for you?" spørger en venlig dame i receptionen.
"Hey, øhm, do you have a room for 1 person?" forsøger jeg på mit folkeskole-engelsk. Hun rynker øjenbrynene og ser forvirret på mig. Så rækker hun ned under skranken, tager noget og rækker mig et nøglekort.
"Thank you," svarer jeg forsigtigt og fortsætter mod elevatoren.