Love songs

Part 16

"Hvorfor fanden i helvede fortalte idioten mig ikke bare det?" Magnus råber højere end jeg nogensinde har hørt før. Idiot. Ordene gør ondt. Jeg troede han elskede mig. Jeg troede virkelig. Jeg vil ikke høre mere. Er bange for at blive endnu mere såret.
Jeg trasker med langsomme skridt helt følelsesløs ned af hotelgangen. Sætter mig til sidst på en lille bænk nede forenden. Jeg kan faktisk meget godt lide at sidde her. Her er så fredeligt. Her kan jeg sidde og være så følelsesløs og ligeglad som jeg vil. Faktisk er det det eneste jeg har lyst til lige nu.
"Du ligner en der kunne bruge et kram." En fjern lyd trænger igennem. Lasse Svan. Jeg kigger op. Et lille smil former sig.
"Det skal du ikke sige 2 gange.." mumler jeg og rejser mig. Jeg giver ham et stort kram. Det føles rart. Han er som en storebror for mig.
"Vil du snakke?" spørger han forsigtigt mens vi sætter os ned på bænken. Jeg nikker sagte.
"For ca 11 måneder siden var jeg kærester med en fyr der hed Peter," fortæller jeg. Lasse nikker og ser afventende på mig.
"En aften var han ude for et trafikuheld som han ikke overlevede." Jeg må stoppe op og trække vejret en gang for ikke bryde ud i tårer. Lasse opdager det hurtigt og holder blidt om mig.
"Jeg brugte uendelige timer på at skrive en masse sange til Peter i sorg," fortæller jeg.
"I lang tid kunne jeg ikke komme over ham, men da jeg så Magnus ændres alt sig." Lasse smiler forsigtigt.
"Vi fandt så sammen lige inden vi rejste her til Egypten. Her i går opdagede jeg så at nogle af sangene jeg skrev til Peter var røget ned i min kuffert. Jeg aner ikke hvordan, men på en eller anden måde har Magnus set dem og troede så det var kærestebreve til Emil," sukker jeg og kigger ned. Lasse nikker bekræftende.
"Ah, på den måde..." svarer han og giver mig et blidt kram.
"Hvad vil du have jeg skal gøre? Magnus sagde alle mulige grimme ting til og om mig, jeg ved ikke om jeg kan tilgive den her gang," siger jeg og retter fokus på mine hænder. Piller lidt i mine negle som en overspringshandling.
"Jeg synes du skal give ham en chance," siger han og sender mig et blidt smil.
"Hvis han virkelig elsker dig vil han komme tilbage." Han trækker vejret dybt ned i maven.
"Og jeg har set jer. Jeg ved hvor meget han elsker dig, og jeg ved hvor meget du elsker ham." Jeg fniser svagt. Det er jo sandt nok.
"Tak, Lasse. Du er virkelig guld værd," smiler jeg og krammer ham endnu en gang.
Jeg halter mig ned af den lange gang. Ser Lasse blive siddende. Sætter mig ind på mit værelse. Som på alle hotelværelser ligger en lille notesblok og en kuglepen som reklame for hotellet. Jeg tager kuglepennen op, og skriver langsomt:

Kære Magnus
Undskyld for alt,
Jeg elsker dig

Jeg halter ud til gangen igen og efterlader den foran hans dør.