𝐮𝐬, ☆⋆𝒎. 𝒍𝒂𝒏𝒅𝒊𝒏⋆☆

Kapitel 18 - Edderkopperne

"Nora, der er nogen her" siger Magnus som står ovre I hjørnet I vores fællesrum.

"Jeg kommer" svarer jeg.. Han har fundet 2 store edderkopper, som vi putter I en lille bøtte som, vi har taget ude fra gangen af.

"Skal vi ikke finde lidt flere" siger Magnus

"Jo selvfølgelig.. 2 er ikke nok efter hvad de gjorde mod mig" siger jeg

Det går op for mig at de sagtens kunne have taget et billede af mig sovende..

"Ved du om de har taget et billede af mig, da jeg sov?" spørger jeg Magnus om

"Det tror jeg desværre.. Jeg er rimelig sikker på, at jeg så Lasse stå og pose over dig" siger han

"Åh shit, så skal vi også filme dem blive bange for edderkopperne" siger jeg

"Ja da" siger Magnus som steder står ovre I hjørnet og kigger

"Kommer du eller hvad?" siger jeg

"Hov sorry ja, jeg stod lige I mine egne tanker" svarer han

Vi prøver at kigge på gangen lige ved vores fælleslokale, men der er ikke et eneste tegn på at der er nogen som helst...

"Var der ikke sådan et lille kosteskab lige hernede?" spørger Magnus

"Det ved jeg ikke lige, men vi kan da tjekke" siger jeg og følger efter ham. Han havde ret I at der var et kosteskab, men hold kæft hvor er det småt.

"Okay, du tjekker lige godt oppe I hjørnerne" siger jeg

"Hvorfor skal jeg det? Det er jo din opgave" siger han

"Landin, du er jo højere end mig" svarer jeg

"Årh, fint så" siger han og går ind i det virkelig lille kosteskab.. Hvis jeg skal være helt ærlig, så er jeg glad for, at det ikke er mig der skal derind. 

"Kan du ikke sige hvis der kommer nogen? Jeg orker virkelig ikke, at få skæld ud af en eller anden hotelmedarbejder" siger han imens han kigger grundigt efter edderkopper.

"Okay, jeg kigger lige så" siger jeg og går over for at tjekke, at ingen kommer den her vej, men så heldige er vi ikke. Den person, som overhovedet ikke må få mistanke om vores planer, kommer gående. Jeg løber over mod Magnus.

"Niklas kommer" hvisker jeg og skubber både ham og mig selv ind i det lille kosteskab og lukker døren bag ved mig.

Magnus når ikke at sige et eneste ord inden vi begge står inde i det ekstremt lille skab..

"F*ck, jeg får klaus" siger jeg 

"Klaus?" siger Magnus med et smil imens han kigger ned på mig

"Klaustrofobi, din dumpap" siger jeg og griner

"Shhh, han skal jo ikke høre os" hvisker Magnus

Vi står i stilhed i godt 5 minutter, men det føles godt nok som evigheder. 

"Jeg tror at der er fri bane nu" siger Magnus

"Så lad os gå" siger jeg og kigger op på ham lige en sidste gang inden jeg åbner døren og går ud. 

"Men hvor mange har vi nu" spørger han

"Vi har nok 4 edderkopper og 2 stankelben.. Tror du det er nok?" siger jeg og kigger ned på dem i vores lille bøtte..

"Ja, det tror jeg da.. Vi skal heller ikke give dem hjertestop" siger han med et smil

"Vi burde næsten give dem navne" siger jeg og kigger på ham