𝐮𝐬, ☆⋆𝒎. 𝒍𝒂𝒏𝒅𝒊𝒏⋆☆

Kapitel 44 - En souvenir

"Du skal ikke stjæle det der flag, Nora" siger Mathias til mig
"Jooo, jeg vil gerne have et japansk flag med hjem.. Det er jo en lille souvenir" siger jeg og griner..
"Jeg tror, der kommer nogen" siger Emil og begynder at løbe fra os..
"Hey, vent" råber jeg og prøver at følge med ham, men selvfølgelig løber Mathias forbi mig og de begge forsvinder ud af mit syn...
"F*ck jer" råber jeg bare frustreret.
"Hvad laver du her?" spørger en overrasket Magnus Landin
"Ikke noget" siger jeg og prøver at gemme mit flag bag min ryg..
"Bare rolig.. Jeg sladrer ikke" siger han og griner lidt af min dumhed
"Jeg ville bare gerne have" siger jeg
"En souvenir" siger han
"Lige præcis" siger jeg og smiler
"Er du ude og gå en tur?" spørger jeg ham
Han nikker
"Nogle gange har jeg bare lige brug for lidt stilhed" siger han
"Oh, sorry.. Jeg skal nok gå, så du kan få den" siger jeg og smiler
"Nej, vent" siger han inden jeg kan få lov til at gå
"Jeg vil gerne have, at du bliver her" siger han
"Det kan jeg også sagtens" siger jeg og smiler
"Hm, hvor vil du så hen?" spørger jeg
"Hvor end du går hen" siger han..
"Okay, så går vi den her vej, og så kan vi se om vi kan finde flere souvenirs" siger jeg og griner
"Nu har vi jo ikke snakket sådan ordentligt I lang tid, så jeg ville bare spørge dig om noget.." siger jeg
"Skyd" svarer han og smiler med de der f*cking smilehuller..
"Først og fremmest.. Pak lige de der smilehuller væk.." siger jeg og han smiler bare endnu mere..
"Jeg skal prøve" siger han
"Og så hvordan går det egentlig?" spørger jeg
"Sådan helt ærligt" siger jeg..
"Jeg føler virkelig, at livet for tiden er en vold rutsjebane.." siger han..
"Der er både de gode øjeblikke, og så er der de øjeblikke, hvor jeg hellere ville være 1000 andre steder end lige der hvor jeg er" siger han
"Shit, det kender jeg godt" siger jeg..
"Ja, noglegange så gad jeg bare godt gå tilbage til vm.. Jeg ved ikke hvorfor, men jeg havde det bare godt der" siger han..
"Altså også mig.. Ikke lige til perioden hvor Emil var I isolation, men mere da han kom tilbage.." siger jeg
"Jeg savner også vores edderkoppejagt..." siger han
"Også mig" siger jeg og så hører vi nogle der griner..
"Er det ikke.." siger han
"Mathias og Emil..." siger jeg og prøver at kigge efter dem.. Men jeg kan ikke se dem..
"Hvad fuck.." siger jeg og lige pludselig ser jeg nogle løbe rundt om et hjørne..
"F*ck dem, lad os bare skride" siger jeg og begynder at gå den anden vej, og Magnus følger gerne med..
"Ved du så hvad du skal når vi engang kommer hjem?" spørger han..
"Jeg har ikke de største planer lige for tiden.. Så nok arbejde, og så skal jeg også finde tid til at tage til Flensborg" siger jeg og smiler
"Åh, så skal du altså ind og se Kiel mod Flensborg.. Det ville være en sindssyg vild oplevelse" siger han som et lille barn..
"Det skal jeg nok, hvis det passer ind I mit skema, så tager jeg 100% afsted" siger jeg
"Det er en aftale" siger han og så ser vi drengene komme gående.. Jeg løber hen til dem, og de begge for et klask på skulderen..
"Fuck jer, hvor har I været henne?" spørger jeg
"Vi har ledt efter dig, og så var du sammen med mini landin, så tænkte vi lige I skulle have lidt alenetid" siger de med de mest irriterende smil..
"Stop" siger jeg og ser om Magnus kunne høre samtalen, men han viser det ihvertfald ikke på hans kropssprog..
"Jeg siger bare, hvis han f*cker dig over igen, så får han med mig at gøre" siger Mathias som en eller anden gangster.. Og selv Emil ser overrasket ud..
"Har du set for meget Peaky Blinders eller hvad?" siger jeg og griner..
"Ej, men du fortjener en der behandler dig ordentligt.." siger han
"Det ved jeg godt" siger jeg og smiler
"Godt" siger han
...
"Hun elsker hængekøjer for meget.. Det er bare ting som hun har elsket siden hun var lille" siger Emil ud til rummet..
"Hun hader majs mere end noget andet" fortsætter Mathias..
"De begge er sande" siger jeg og griner.. De er oppe og skændes over hvem der kender mig bedst, og det er blevet til en form for konkurrence...
"Hun er en ordentlig vandhund, så meget at hendes farmor joker om, at hun var en havfrue I hendes tidligere liv" siger Emil meget højt..
"Hun elsker peanut m&ms" siger Mathias
"Hun siger, at hun hader det sted hun kommer fra, men I realiteten ønsker hun, at hun stadig boede der" siger Emil
"Hun har kun været forelsket engang I hele hendes liv" siger Mathias..
"Nu er I jo bare I gang med at fortælle alle mine hemmeligheder" siger jeg lidt pinligt berørt...
"Skal vi ikke bare sige det var det?" siger Lasse Svan som har læst at det nok er bedt det er ovre..
"Så en forelskelse?" hvisker Niklas til mig..
"Den var ikke gengældt" siger jeg
"Tro mig, det er ikke den sidste..." siger han
"Det har jeg heller ikke på fornemmelsen det er" siger jeg og kigger over på Magnus..
"Nå, så jeg er ikke den eneste der har lagt mærke til det.." siger han
....
sorry for et lidt nedern kapitel, men det her stykke tid skulle lige overstås inden jeg kunne komme videre I historien<33