𝐮𝐬, ☆⋆𝒎. 𝒍𝒂𝒏𝒅𝒊𝒏⋆☆

Kapitel 17 - Dårlig taber

Da vi rammer hotellet efter kampen er drengene stolte og glade, og de ser allerede frem til kvartfinalen I overmorgen! De vandt så stort over Kroatien, så det skal også fejres med en sejrs tiktok, som drengene selv skal filme. Jeg sidder bts og filmer deres fraklips, som næsten er sjovere end selve videoen.. Jeg er ved at dø af grin
"Hvis du synes det er så sjovt så burde du gøre det" siger en frustreret Henrik Møllgaard
"Ti nu stille og show me some moves" siger jeg grinede. Min kommentar gør så flere spillere også begynder at grine
"Come on, Nora.. Skal du ikke være med" siger Magnus Landin
"Nope, jeg har det så fint lige her" siger jeg
De prøver, at danse men det ender med at blive en tiktok bare fyldt med fails... Vi poster den på vores ret successfulde tiktok "Det er godt at drengene er bedre til håndbold end til at danse #kvartfinaleherewecome" Jeg logger ind på min egen profil, og slukker så for min telefon.
"Nora, kunne du ikke tænke dig at tage en omgang bordtennis" spørger Lasse Andersson
"Jo tak, det kunne sku være sjovt.. Jeg vil bare gerne advare dig, jeg er pisse pro" siger jeg
Han griner
"No joke, spørg bare en af dem fra gog" siger jeg
"Jeps det er sandt, hun er bedre end os" siger Anders Zachariassen ovre fra det bord, hvor han spiller et kortspil mod Mads Mensah og Henrik Kronborg
"Jeg tror kun på det hvis Morten også siger det" siger Lasse
"Det gør ondt inde I mit hjerte, men det er hun.." siger han med en "trist" tone.
Jeg smiler bare stolt, for jeg ved at det skræmmer ham lidt, at selv Morten indrømmer, at jeg er bedre end ham.
"Skal jeg eller vil du" siger jeg og hentyder til hvem der skal serve..
"Du må gerne" siger han
Og der begynder en intens kamp, og jeg skal selvfølgelig vinde..
"F*ck noget pis" råber jeg frustreret da Lasse udligner
"Du skal ikke smadre battet ligesom sidste gang du tabte til Pytlick" råber Zache om bagfra mig
"Luk nu røven, jeg prøver ligesom at koncentrere mig" råber jeg tilbage
Heldigvis, så går jeg hen og vinder, som altid.
"Hvad sagde jeg.. Jeg har kun tabt en kamp igennem hele mit liv, og det vil forblive den eneste" siger jeg alt for stolt
Lasse er en dårlig taber, men han er bedre til at tabe, end jeg er til at vinde.
"Hvad er klokken ved at være?" spørger jeg ud til rummet.
"Den er halv 2" siger Nikolaj Jakobsen som sidder halvt sovende over ved vores sofa, og han ser heller ikke ud til at have det alt for godt...
"Åh, jeg burde nok også gå I seng nu.." siger jeg
"Godnat" råber jeg til resterne af landsholdet som stadig sidder der og nyder sejren.
Jeg åbner min telefon, og går direkte til tiktok, for at se hvor godt den klare sig. Jeg åbner for appen lige inden jeg går ind I nogen, og falder.
"SHIT" siger jeg og kigger op
"Ej, du må altså give lidt mere lyd, så jeg ved at du er her" siger jeg I mens Magnus Landin giver mig hånden, og hjælper mig op.
"Du må bare lære at kigge dig lidt for, Nora" siger han en lille smule irriteret..
"Hey, sorry okay" siger jeg og begynder at gå videre..
"Godnat" råber jeg over min skulder og går videre
"Nora, du tabte noget" siger Magnus bag fra mig.
Jeg vender mig om, og ser at han står med mit værelseskort.
"Tak, Landin" siger jeg og giver et lille smil
"Jeg fik ikke lige snakket med Niklas her til aften, men går det bedre med hans knæ?" spørger jeg om
"Ja det går lige så stille, han vil gerne lige mærke på det I morgen, men han regner med at kunne spille igen til kvartfinalen" siger han
"Godt og sov godt" siger jeg og giver ham et smil
Hans smilehuller er sku da pisse cute
Jeg går op på mit værelse, og lægger mig tilrette I sengen.

"Kom nu her, Molly!" råber jeg til den krøltop der render rundt I haven. Jeg ved at hun er ligeså stædig som hendes mor, så jeg løber ned efter hende. "Kom her din lille trold" siger jeg I mens jeg løber efter hende, hvilket gør at hun løber grinende væk fra mig. "Molly, Nora kommer I snart ind?" siger en velkendt stemme. "Mor er en troldejæger, og hun jagter mig" råber Molly som har svært ved at udtale r. "Far, hjælp mig" råber den stadig grinende lille pige. En skikkelse kommer frem fra døren, men inden jeg ser hans ansigt bliver alting lyst"
Åh nej hvad er klokken?!
Jeg tjekker min telefon 7:28..
Okay, slap af Nora din alarm går først af om 2 minutter.
Jeg tjekker min telefon, og ser at jeg har fået en mail fra Sophie, som siger at vi skal snakke om "Året der gik 2020" for vi har ikke nået det før nu.. Hvis jeg skal være helt ærlig, så bliver det dejligt, at kunne snakke om noget andet end håndbold bare lige I 2 minutter..
En besked tikker ind på min telefon
Emil: "Er du klar?"
Mig: "Overhovedet ikke.. Bare gå uden mig"
Emil:"Ok"
Emil: "ps du er langsom hilsen mathias😃"
Jeg ruller øjne og begynder at gøre mig klar til morgenmad. Jeg sørger for at huske alle mine ting, og går langsomt derned af.
"Se hvad katten har slæbt ind" hører jeg en stemme bag ved mig sige
"Er du I live, gamle mand?" siger jeg grinende
"Av" svarer en såret Lasse Svan I mens Niklas bare griner
"Hvordan går det med knæet?" spørger jeg Niklas
"Meget bedre" siger han
"Godt" siger jeg
"Hvad med dig Svan? Har du det bedre?" spørger jeg
"Ja, sådan da.." svarer han
"Okay, bare sig til hvis du får brug for en ble, det kan vi sikkert sagtens anskaffe" siger jeg inden jeg løber væk fra dem.
Jeg vælter næsten ind til vores buffet, og det gør også at nogle hurtigt kigger op, men deres blik går hurtigt tilbage til dem de snakkede med før. Jeg tager et rundstykke med noget æg, og sætter mig ned ved Emil og Mathias, som sidder sammen med de 2 andre GOG-spillere - Morten Olsen og Anders Zachariassen.
"Er humøret stadig højt ligesom I går" spørger den rødhåret af dem
"Ti stille" siger jeg
Spørgsmålet skaber lidt forvirring hos de 2 yngre spillere, som sad og gamede I går.
"2 ord. Nora, bordtennis" er det eneste Morten siger og drengene forstår det lige med det samme.
"What, tabte hun" siger en overrasket Mathias
"Nope, men hun var meget tæt på" Siger Lasse Andersson, som havde overhørt, at vi sad og snakkede om gårsdagens match.
"Jeg glemmer aldrig da hun tabte" siger en grinende Emil, og han skaber en kædereaktion latter ved vores bord, for selvfølgelig kan alle GOG-spillerne huske da jeg tabte den kamp, og nærmest stormede ud af vrede...
Jeg spiser resten af min morgenmad I stilhed, for jeg har bare ikke brug for, at alle mine pinlige historier kommer op til overfladen lige nu...
"Jeg smutter nu" siger jeg og går op mod buffeten for at stille min beskidte tallerken. Jeg går ud på gangen for at gå op mod mit værelse.
"Jeg hørte at du absolut tævede Lasse I går" siger Magnus Landin
"Jeps, jeg skulle lige vise ham hvor pro jeg er til det" siger jeg
"Haha, hvad skal du så nu?" spørger han lidt nysgerrigt
"Jeg er på vej op for at passe mit arbejde derhjemme" siger jeg og sukker
"Er det da ikke fedt?" spørger han
"Jo selvfølgelig, men det kan godt blive udmattende, at skulle holde styr på alle de ting" siger jeg
"Årh ja, det ville jeg godt nok ikke være god til.. Jeg ville nok ende med at glemme det hele" siger han grinende
"Jeg tror faktisk at du ville være en okay radiovært, du har en beroligende stemme" siger jeg
"Skal jeg tage det som et kompliment" siger han med et smil
"Det bestemmer du vel lidt selv" siger jeg og går ind på mit værelse..
-
"Goddag og velkommen til vores podcast. Jeg er Nora Sørensen og jeg er den ene halvdel af den her podcast, og min anden halvdel er Sophie..." siger jeg
"Så I dag, der skal vi snakke om året der gik, for det har vi ikke haft tid til endnu overhovedet.." fortsætter jeg..
"Ja, det er lidt dårligt af os, for I dag er det den 26. januar 2021, og vi er godt inde I det nye år, men vi har bare været ret fødselsdag- og håndboldfokuseret" siger Sophie
"Hey don't blame me... Jeg kan ikke gøre for at jeg er født I Januar... " siger jeg
"Men kan du huske min 20 års sidste år?" spørger jeg
"Ejjj, hvor vi startede festen I Gudme, men endte I Stockholm, jeg glemmer aldrig de tømmermænd" siger Sophie..
Jeg kommer I tanke om, at jeg stadig har en video af nogle af de yngre GOG-spillere, hvor vi vækker dem, og fortæller dem at vi er I Stockholm... Jeg glemmer ALDRIG deres ansigtsudtryk..
- over en time senere....
"Nytår var stille og rolig, men det var hyggelig nok.. Hvis corona ikke havde været der havde vi nok holdt en kæmpe nytårsfest..." siger jeg
"Enig, jeg håber bare at 2021 bliver 100 gange bedre, og at coronaen ligesom bliver mindre" siger Sophie. Og så slutter vi podcasten..
"Hvad skal du så nu Nora?" spørger Sophie
"Hun skal vel ned og score nogle håndbolddrenge" siger Joachim for sjov
"Lige præcis, Joachim. Du kender mig alt for godt.. Men jeg skal I hvertfald tjekke hvad de andre laver lige nu.. Vi ses I overmorgen!" siger jeg og logger af vores møde. Jeg sætter mig ned på min seng, for lige at have lidt stilhed I bare 10 minutter.
Lad gad vide om tiktok'en klarer det godt?
Bare den ikke bare totalt flopper
Lad gad vide hvad drengene laver lige nu?
Burde jeg ikke gøre noget socialt lige nu?
Hvorfor laver jeg ikke noget, jeg gider ikke at blive set som et dovent menneske.
Jeg håber ikke, at vi får for meget hate fra vores seneste podcast indslag...
Ti. Nu. Stille, Nora.
Jeg åbner min facetime, og ringer hjem til min søster.
"Heyy, vi vidste knap nok om du var I live" siger hun
"Det er jeg bare rolig, jeg har bare haft så f*cking travlt de sidste par dage.. Hvor er ungerne henne?" siger jeg og hentyder til mine 3 niecer - Sidsel, Christina og Lily. Den ældste, Sidsel, er som altid oppe på hendes værelse, og opfører sig som den pre-teen hun er, men jeg kan hører Christina eller Cici, som vi kalder hende, og Lily komme løbende hen mod telefonen.
"Moster, moster, moster!!" siger Lily, som lige er fyldt 2 for et par dage siden..
"Hej min baby, laver du ballade derhjemme" spørger jeg
"Mhm" er det eneste hun siger
"Hvad så med dig, Cici går det godt over I børnehaven?" spørger jeg
"Ja! Vi var på tur I dag, og jeg holdte en edderkop, som var stor" siger hun meget stolt
"Vi så dig I tv'et I går" siger Cici
"Gjorde I?" spørger jeg overrasket fordi kampen blev sendt kl 20:30, hvilket er langt over deres sengetid..
"Vi fik lov til at være længe op I går, fordi der var håndboldkamp" siger hun glad
"Det lyder hyggeligt, fik I så også slik?.."
og sådan fortsætter vores samtale I langtid
"Moster?" spørger Cici
"Ja hvad så?" svarer jeg
"Ham du sad og snakkede med I går, er han din kæreste?" spørger hun
"Nej, Cici. Det er han ikke, han har selv en kone derhjemme og 2 børn" siger jeg og griner
Vi snakker lidt videre inden jeg beslutter mig for at ligge på...
Hold kæft hvor jeg dog bare holder af de unger
Jeg beslutter mig bare for at gå ned mod vores fællesrum, for de har vel ikke så lang tid tilbage af deres møde endnu.
Jeg går derned som en halvdød zombie, for hold op hvor er jeg træt. Jeg kommer derned og finder en stol, da der ligger alt mulig grej I min elskede sofa..
"Var det hårdt" spørger Lasse Svan
"Har du brug for en ble?" siger jeg og han giver mig et falsk fornærmet ansigtsudtryk
Jeg falder I søvn til Nikolaj der bare snakker og snakker om et eller andet..
-
Jeg vågner op og de fleste sidder enten I sofaen eller så sidder de ude I hver deres gruppe af mennesker og snakker. Jeg kigger op, og jeg føler mig virkelig groggy, så jeg beslutter mig for at gå op på mit eget værelse for at sove lidt mere.
"Nora, du har noget I ansigtet" siger Magnus Landin
"Åh nej, please sig mig det ikke har noget med din bror eller hans roomie at gøre" siger jeg
"Vil du have at jeg skal lyve?" siger han
"Hvad har din bror tegnet I hovedet på mig?" spørger jeg ham...
"Det er nok bedst at du selv ser det først" siger han og følger mig op på mit værelse
"F*ck mig, det er vel ikke permanent" siger jeg mest til mig selv
Magnus sætter jeg ned på min seng I mens jeg prøver at vaske det af
"Måske kan du prøve med noget sprit? Er det ikke sådan man fjerner det fra et bord" spørger han
"Jeg kan prøve, for det kommer ikke af med enten vand eller makeup fjerner" siger jeg
"Kan du ikke række mig det, det står ved siden af min computer" siger jeg ude fra toilettet af
"Jo giv mig lige 2 sekunder" siger han og jeg kan høre ham lette sig fra min seng, og lige pludselig står han I døren, og rækker mig den.
"Tak" siger jeg og begynder at skrubbe alt hvad jeg kan med spritten I mit ansigt... Min hud hader det her... Jeg SKAL have hævn..
Efter at have skrubbet I et godt stykke tid, er deres tegning væk.
"Hvordan kan jeg tage hævn på din bror?" spørger jeg ivrigt
"Han hader edderkopper, som I hader dem" siger Magnus
"Også de helt små?" spørger jeg
og Magnus nikker
"Kan du ikke hjælpe mig med at finde nogen?" spørger jeg med tiggende øjne
han tøver lidt
"Pleaseeeee, så kan du muligvis også låne Mølles solbriller" siger jeg
"Okay det er en aftale, alt for Mølles briller" siger han og vi går ud og leder efter edderkopper.