𝐮𝐬, ☆⋆𝒎. 𝒍𝒂𝒏𝒅𝒊𝒏⋆☆

Kapitel 54 - Updated

Min alarm ringer alt for tidligt... Jeg kunne sagtens bliver her i lidt, meget, længere tid, men det er ikke en mulighed. Jeg skal tilbage, tilbage til podcasten med Joachim og Sophie. Klokken er lidt over 7 om morgenen, og solen er allerede godt oppe. Jeg går dvasket ud, og laver noget hurtigt morgenmad.. Det bliver bare et stykke toast med et stykke pålægschokolade på, for jeg har ikke andet i køleskabet. Imens jeg går og gnasker på mit tørre brød, så tjekker jeg min mobil.. Emil er stadig ikke vågen, men jeg har dog fået en besked fra Magnus..
Magnus: "Sæt kryds i din kalender den 26. august"
Mig: "Krydset er sat"
Han skrev det i går aftes efter jeg var gået i seng, så han sover nok stadig. Jeg kan ikke lade vær med at tænke på, om han er Kiel igen eller om han først tager tilbage i dag. Det går op for mig, at der går 16 dage før jeg ser ham igen. Jeg ved ikke om det er godt eller skidt. Jeg tjekker uret, for at se om jeg kan nå i bad.. Det kan jeg godt. Jeg vasker alt af Tokyo af mig, de sidste minder bliver skrubbet af, og jeg kan mærke, at nu er jeg også blevet lidt friskere.  Jeg modtaget en hurtig mail fra Sophie, som spørger om jeg er klar på at snakke lidt om OL, og det er jeg selvfølgelig.. Jeg skynder mig I tøjet, for lige pludselig er klokken mange, og jeg er kommet til at bruge lidt for meget tid I mine egne tanker... Det er jeg blevet lidt for god til.
...
"Godmorgennnn" siger jeg og går glad ind af døren til Sophie og Joachim.
"Godmorgen, Nora" siger Sophie og kigger mærkeligt på mig.
"Hvorfor er du så morgenglad?" spørger Joachim lige så forvirret.
"Jeg er da altid sådan her om morgenen" siger jeg og kigger forvirret på dem.
"Sidst var så glad, var da du lige havde mødt..." siger Sophie inden hun stopper midt I hendes sætning.
"Nej." siger hun glad
"Nora Sørensen" fortsætter hun
"Nej, det kan ikke lade sig gøre" siger hun så
"Hvad?!?" spørger Joachim som er endnu mere forvirret nu..
"Jeg troede bare lige noget" siger hun og kigger på mig, som om hun prøver at læse mig.
"OL-guld" siger jeg og smiler
"OL-GULD!!" siger Joachim så
Sophie kigger stadig mærkeligt på mig, og hun stopper ikke før vi er godt inde I vores podcast.
...
"Så nu er vi kommet det vigtigste emne, som vi nok alle har glædet os til at høre om" siger Sophie..
"Nora, du har lige været I Tokyo med håndboldherrerne, og I kom kraftedme tilbage med guld, hvordan var hele den oplevelse?" spørger hun så
"Det har været en kæmpe oplevelse.. De drenge har virkelig kæmpet hårdt, og de har fortjent alt det der har vundet" siger jeg
"At de så er gået hen, og er blevet både regerende verdensmestre, og nu så også regerende Olympiske mestre, er jo fuldstændig vanvittigt" siger jeg
"Er du stolte af dem?" spørger hun
"Jeg kan ikke beskrive hvor stolt, jeg er af de mennesker, bare hele teamet" siger jeg og smiler..
"Hvad så med OL-oplevelsen?" spørger hun så
"Jeg er stadig mundlam over hvor smukt der var.. Og maden... Maden var så meget bedre Tokyo end de var I Kairo" siger jeg og griner .
"Hov, nu begynder der godt nok, at vælte mange spørgsmål ind" siger Joachim
"Skal vi tage nogle af dem?" spørger jeg Sophie om..
"Sikkert, du vælger et, og så vælger jeg et" siger hun
"Okay, lad mig lige finde et godt et så" siger jeg og kigger dem igennem, og bliver igen mødt af mange spørgsmål om mit og emils forhold..
Sophie griner fordi hun har også lagt mærke til det.
"Okay, lad mig svare på det spørgsmål, som bliver spurgt mest, Er dig og Emil Jakobsen mere end bare venner?" siger jeg
"Og nej... Nej, nej, nej.. Emil er en af mine bedste kammerater, og jeg har aldrig set ham som mere end bare en ven" siger jeg
"Og så har Nora og en regel med at hun aldrig ville date en håndboldspiller " siger Sophie og griner
"Jeps, jeg kender for mange" siger jeg og griner.
"Okay, det andet mest spurgte spørgsmål er, er I single?" siger Sophie
"Jeg er ikke.. Jeg har en meget dejlig kæreste" siger Sophie
"Jeg er" siger jeg så
"Mhmh" siger Sophie
...
"Jeg kan godt lide, at der er flere folk, som der er begyndt at lytte med efter du er begyndt at arbejde med DHF" siger Sophie
"Jaa, også mig.. Jeg elsker også, at jeg får muligheden for at snakke om håndboldverdenen" siger jeg og smiler
"Du virker også bare gladere efter det" siger Sophie
Jeg kigger forvirret på hende
"Hvad?! Det er sandt" siger hun
"Jeg er enig" siger Joachim
"Du har bare fået et glimt I øjet efter det, som du ikke har haft siden vi startede podcasten" siger han så
"Et glimt I øjet, simpelthen" siger jeg og griner.
"Ja, lad mig bare lige sige, at vi har savnet det glimt" siger han og drikker noget af hans vin
Jeg tør bare ikke at indrømme, at grunden til glimtet er kommet tilbage er fordi jeg overveje at gå solo...
"Er der mere vin?" spørger jeg og hælder resten af mit vin ned..
"Ja, der er bundslatten" siger Joachim og hælder det op til mig.
"Hvornår er det så du skal til landsholdssamling igen" spørger Sophie
"November" siger jeg og smiler
"EM-kvalifikation" siger jeg så
"Mhmm, spændende" siger Sophie så og tager en slurk af hendes vin.
"Hvad skal spillerne så nu?" spørger Joachim
"De fleste har nok en uges tid fri inden de skal spille i deres klubber" siger jeg
"Wow, kun en uge?" spørger han med store øjne
"Jeps, ihvertfald deromkring.. Det bliver en hård sæson siden det har været OL år" siger jeg og tager endnu en slurk af vinen.
"Hmm, har du så nogle planer for, at se nogle kampe?" spørger Sophie
"Jeg gad godt, men det gælder om hvor travlt vi får med alting" siger jeg
"Du skal bare sige til, og så kan jeg godt hjælpe endnu mere til" siger Joachim
"Okay" siger jeg og smiler
...
Da jeg kommer tilbage i min lejlighed kan jeg godt mærke, at vinen den har ramt. Jeg smider tøjet, og hopper forsigtig ned I mit nattøj, jeg sætter min telefon til opladning, da den døde på vejen hjem. Den lyser hele det mørke soveværelse op, da jeg ikke magtede at tænde lyset da jeg kom herind. Jeg ser at jeg har 3 ulæste beskeder. En fra Nanna, en fra Emil og en fra Magnus. Den første jeg åbner er den fra Nanna..
Nanna: "Lasse har sagt, at jeg burde snakke med dig, nogen update?🤍"
Mig: "Kæmpe update ring lige nu, hvis du kan"
Jeg tjekker så lige Emils besked, han skriver han er kommer godt frem til Flensburg, og han vil gerne have at jeg snart besøger ham.. Magnus spørger bare om hvordan min dag er gået, han har været sammen med nogle af hans venner, og I morgen tager han tilbage til Kiel, for lige at falde til inden han igen begynder at spille.
Der går nok 10 sekunder fra da jeg har svaret Magnus til at min skærm lyser op med Nannas navn stående derpå.
"Hejsaaa" siger jeg med en lidt høj stemme
"Sig det, sig det, sig det" siger hun begejstret
"Vi skal på date snart" siger jeg og matcher hendes begejstret humør
Hun skriger, som I skriger så højt, at Lasse kommer løbende ind på deres soveværelse
"Er alting okay?!?" siger han bekymret
Han ser mig på telefonen
"Nårh, ja.. Har du først fået det at vide nu?" spørger han med en lille attitude.
"Har du vidst det hele tiden?!? Din lille.." siger hun og kaster en pude efter ham.
"Og du har først fortalt mig det nu?!" siger hun så til mig..
"De sidste par dage har bare været ret hektiske" siger jeg
"Fint, men hvad så? Giv mig alle detaljerne" siger Nanna ivrigt
Så giver jeg hende alle detaljerne.. Det går nok 30 minutter, før vi overhovedet bliver færdig med at snakke om Magnus.. Hun er mere end glad på min vegne, og jeg glæder mig bare til at høre om hendes forlovelse.