just a citygirl

KAPITEL 9 - TIVOLI I DEN SYVENDE HIMMEL

Tivoli er oplyst, her er så smukt på denne tid af aftenen. Jeg går ved siden af Thor, "Vil du have et kandiseret æble?" spørg han. "Ja tak" siger og giver ham et stort smil. Han tager fat i min hånd og hiver mig med ind til boden under pariserhjulet. Da han tager min hånd kan jeg mærke et sus løbe gennem hele min krop, og mine kinder blive varme. "2 kandiserede æbler" siger han, ekspedienten er ung, hun har lyst langt hår og hun ser rigtig godt ud. Hun smiler sødt til Thor med de flotte hvide tænder som sidder perfekt i hendes mund. Jeg bliver faktisk lidt vred, Thor er min.. Eller det er han jo ikke. Super, nu står jeg og bliver jaloux over at en pige smiler til Thor. Thor lægger pengene på disken og tager imod æblerne. "Ha' en god aften" siger hun med sin sukkersøde stemme. Thor rækker mig æblet og tager min hånd igen. "Så, vil du med op i pariserhjulet?" Jeg skubber tanken om ekspedienten væk, "selvfølgelig" siger jeg, men inderst inde har jeg ikke lyst, jeg er ufatteligt bange for højder, men jeg smiler bare til ham og går over i køen.

Jeg står og tygger lidt på mit æble, og tripper. Ikke kig op siger jeg til mig selv, så jeg kigger ned i stedet. Køen og æblet når sin ende samtidig, og før jeg ser mig om sidder jeg i boksen. Vi er de sidste der skal på, så hjulet begynder at køre med det samme. Jeg klamrer mig til sædet. Jeg kan høre et lavt fnis fra min højre side, og lidt efter kan jeg mærke en hånd rundt om min skulder. "Du skal ikke være bange" siger han og putter mig ind til ham. Hans varme er vidunderlig, og han dufter skønt. "Her er så smukt" kan jeg høre ham sige. Jeg tager chancen og kigger op fra gulvet, her er smukt. København er lyst op, og man kan skimte solen mod vest. Den er på vej ned. Men det er først da jeg drejer hovedet til højre at jeg ser det smukke, tilfældigvis drejer Thor osse sit hoved så vi for øjenkontakt. Jeg stivner, vores ansigter er få centimeter fra hinanden. Jeg kan se at Thor tænker, ikke på hvad, men at han tænker. Han kigger på mine læber, vil han virkelig kysse mig? Mig? Vil Thor Farlov kysse mig? Vi for øjenkontakt igen, han bider sig i læben. "D/N" siger han nervøst, "du må godt" siger jeg stille.

Jeg kan mærke hans hånd på min nakke, han spilder ingen tid.. Jeg lukker mine øjne, og mit hjerte galoperer da vores læber mødes. Jeg kan smage den søde karamel fra æblet på hans læber.  Det er ligesom at have gjort et puslespil færdigt, og du har ledt efter den sidste brik meget længe, og endelig har du fundet den rigtige. Den helt rigtige. Thor var min sidste brik, vores læber passer perfekt, de bevæger sig perfekt. Hans læber presser blidt mod mine. Hele min krop er oplyst af en flamme og mit hoved er tomt. Jeg vidste ikke hvad der manglede før jeg mødte Thor, men nu ved jeg det.

Hele verden stoppede, og det er kun os.

Hans hånd rykker sig fra min nakke til mit hår, mit hjerte banker vildt. Men det føles skønt. Jeg er så væk i ham at jeg glemmer alt om tid og sted. Lydene forsvinder som det er et gammelt minde. Det var smukt og stille, og det føltes helt som om vi var alene.

Men det var vi ikke.

Vi er tilbage i boksen, da jeg hører en telefon ringe. Det er ikke min der ringer, men Thors. Han slipper fra kysset og fisker sin mobil op af bukselommen. "Sup mate" siger han. Jeg kan hører at det Anthon i røret. "Ja, vi kommer ned nu. Ses". Han lægger på, "det var Anthon" siger han, "han venter ved udgangen". "Tak" siger jeg. Han ager mig på kinden og smiler "skulle det være en anden gang".

 

 

FORFATTERS NOTE

:3

For det første kunne ikke vente, og jeg skal lave noget familie tamtam her i "pinseferien" så jeg har ikke mugelig for at skrive. Men nu er den oppe, det var det andet kapitel jeg skrev. Haha. Få et liv Karoline

Seeeees m8s

Karoline