Without you

kapitel 2

Harry synsvinkel.
Så var det nu, nu man rigtigt skulle sige farvel. Farvel som i alvors farvel nu. Det var kun 3 dage siden det skete og nu var vi tilbage i England og hun skulle begraves, der var ingen vej tilbage. Det hele var gået så hurtigt. Jeg forstår det ikke. Vi havde aflyst de næste par koncerter, for der var ingen. Som var i stand til det her lige nu. Ingen af os. Flere fans havde skrevet at de ville savne at se hende og at det havde grædt, men de kendte hende ikke som jeg gjorde. Det gjorde ingen, ikke engang Niall.

Jeg sad hjemme, selvom det ikke føltes som et hjem mere, det var så tomt, det var bare et hus, det var bare det hus som plejede at være vores, fuldt med minder, Tv'et var tændt, så det føltes som om hun stadig var her.

Terrassedøren stod åbent for at jeg kunne komme ind igen, selvom gulvet ville blive vådt, havde jeg ikke engang lukket den til.

Nej den stod bare på vidt gab. Jeg var næsten ligeglad med alt, alt og alle.

Det regnede lidt. Men det var lige meget. Nu hun ikke var her, var det kun mig. Jeg havde kun mig selv at passe på, ingen andre.

Jeg tog det snart tomme vin glas op til munden og tog endnu en tår. Der var heller ikke meget tilbage i flasken, måske nok til et glas mere. Jeg bundede det sidste i mit glas og hældte det sidste fra flasken over i glasset.

For igen at kigge på det. Det var så rødt, næsten som mit bold. Hvordan kunne jeg bo i det her hus når det kun var mig. Der er så meget plads, Alt hendes tøj som stadig hang som det plejede. Jeg kunne ikke tage det væk, jeg følte mig ikke hjemme, det kommer jeg sikkert aldrig til.
"Harry?" Råbte nogen i det jeg lod flasken falde ned på gulvet. Jeg troede jeg var alene? Jeg kiggede over skulder og så Louis stå der med at halv skuffet blik. "Undskyld Lou" Sagde jeg og kiggede væk fra ham. Han var som en storebror for mig lige nu. "Stop så" Sagde han og gik stille hen til mig. Jeg kiggede lidt ned i jorden, for jeg kunne ikke se ham i øjne.

Han tog glasset ud af min hånd og hælde det ud på græsset. Han rakte sin ene hånd ned til mig og jeg tog i mod. "Gå så ind og få sko på" Sagde han, jeg nikkede da jeg kunne regne ud El Sad ude i bilen og ventede.

"Har du drukket hele flasken i dag? Spurgte han, helt uden at skifte stemme Level. "Jeg tog et glas i går" Sagde jeg selvom jeg måske havde taget to, er det bedre at jeg bare siger et. "Dumt" Sagde han koldt og tog en arm om mig, for at stødte mig. Jeg gjord mig enig, men sagde intet.

Jeg fik mine sko på og Louis kiggede kort på mig. "Det starter om 20 minutter, El venter ude i bilen, du bliver nøs til at lade som om du er ædru" Sagde han. Jeg gad ikke engang at prøve at snyd ham og sige at var ædru. Han havde set mig drikke.

Selvom jeg havde drukket lidt, kunne jeg med det samme i det jeg sad mig ud i bilen mærke at det var nu. Jeg tårer en tåre væk, og kiggede lidt op i himlen, jeg kunne ikke rigtigt magte noget. Det var som om, jeg skulle give slip på halvdelen af mig, halvdelen af mig selv, min egen halvdel. Jeg kiggede ned i bunden af bilen og kunne ikke rigtigt fornemme omverdenen. "Vi er her Harry" Sagde han og rakte mig et par solbriller som jeg tog på.

Ingen skulle se det var mig. Ingen skulle se alle tårerne igen forlade mine øjne. Jeg åbnede døren og rejste mig op, et par enkelte mennesker var her og tog billeder men ikke så mange. De havde respekteret mig og mine følelser.

Da vi kom ind i kirken kunne jeg hurtigt se kisten, den stod så flot og jeg vidste hun lå i den. Jeg kan ikke fatte det, jeg vil aldrig se hende igen, aldrig. Kisten var helt hvid, men havde nogen flotte udskæringer, det var det hun ville have.

Ligesom hun ville have jeg skulle komme videre, selvom jeg ikke havde lyst til det. Hun ville altid det bedst for mig, det bedst for alle, alle og enhver.

Louis kiggede skuffede på mig, jeg forstod hurtigt det var mine solbriller, som jeg fik taget af. Han nikkede, men uden smil. El græd stille, ligesom mig. Louis's øjne løb i vand, men jeg vil ikke sige han rigtigt græd. Jeg kunne se de andre dreng sad på nummer to bænken, udover Niall som sad på forreste. Louis kiggede på mig med et blik der spurgt om jeg stadig kunne mærke alkoholen, jeg rystede på hovedet, Han sendt et medfølende smil til mig. Og gik sammen med El og jeg op af gangen. Jeg satte mig ved siden af Niall. Louis og El satte sig ved Zayn, Liam, Perrie og Sophia. Niall kiggede kort på mig og kiggede trist på mig.

Jeg kunne nemt mærke at det var mig alle havde ondt af, men jeg er træt af det. Træt af at alle kun tænkte på hvor hård det må være, når det nærmeste kun var min Mor, Gemma, Louis og El som rigtigt havde været der. De andre drenge har også været der for mig, Men Louis og El havde næsten boet ved mig, for at støtte mig. Liam og Sophia har næsten boet ved Niall, som også havde det Skidt. Skidt var bare ikke det rigtigt ord for det her, For følelsere. Zayn havde detheller ikke godt han havde mere eller mindre gemt sig i Perries og hans hus,for at komme væk fra alt og alle, selv Perrie.

""""""""""""
Hej ale sammen (dem som læser det her)

Jeg har en lille overraskelse, jeg kommer til at lave et kapitel om det snart, men jeg vil tilbyde jer at Skype med mig, hvis i vil og alt det der.

-M
"""""""""""""