Without you

Kapitel 4

Louis' synsvinkel
"jeg elsker dig skat" Sagde jeg til El, i det vi var kommet hjem, ovrefra mindebegivenheden.
"Jeg elsker også dig, men du skal ikke være sur på Harry over han ikke kom. Jeg kan godt forstå han ikke kom.

Han var meget ked af det, Skat" Sagde hun, jeg nikkede og hun sukkede. Jeg slap hendes hånd og gav hende et hurtigt kys før jeg gik ud i køkkenet og satte mig. El kom og satte sig foran mig.

Hun smilede, lidt. Men med et forsvandt smilede og blev overtaget af tårer, jeg rejste mig og gik over lagde min arme om hende. "Jeg fatter ikke hun er væk" Sagde hun ned i min skulder, lidt i hulk.

"Det gør jeg heller ikke, men vi bliver nød til at prøve at komme videre" Sagde jeg og kiggede ned i jorden. "Men jeg skal tidligt op i morgen så lad os prøve at får lidt søvn" Forsatte jeg og smilede.

Hun nikkede med et underne blik, men spurgte ikke om noget, perfekt, hun skulle ikke vide noget, jeg ville ikke belaste hende med det.

Niall synsvinkel.

"Undskyld" Sagde jeg til Isabel. Hun var ked af jeg havde ignorerede hende ret meget på det seneste, jeg har bare ikke haft tid.

"Du skal ikke undskylde, jeg forstår det godt, du er ked af det. Men jeg vil også gerne kunne få lov at være her for dig" Sagde hun, jeg nikkede og kiggede op i hendes perfekte ansigt, lige meget hvor pæn alle sagde Kassie var og det var hun, ville hun i mine øjne ikke smuk som Isabel.

Jeg elsker hende, vi er ikke kærester selvom jeg ville ønske det, jeg ville ønske hun kunne være ved mig hele tiden. Jeg har været en idiot og så vælger hun at komme, i stedet for at være pigesur.

"Isabel? Vil du ikke nok bo her, bare et par dage?" Spurgte jeg, jeg ved hun gerne ville hjælpe mig og det vil jeg også gerne havde hun gør.

"Jo, selvfølgelig vil jeg gerne det, men ikke lige nu" Sagde hun med et glad smil på læben.
Jeg blev mere trist. "Jeg vil gerne være ved dig i et par dage, men bo er lidt tidligt, må man sige" Sagde hun og grinte, jeg smilte. "Dårlig joke, du gjorde mig nervøs" Sagde jeg og gik over til hende. Jeg lagde min hænder på hendes hofter, hun smilede og jeg gav hende et hurtigt kys.

"Jeg elsker dig" Sagde jeg pludseligt, uden noget. "Undskyld det skulle jeg ikke have sagt." Forsatte jeg.

"Jeg elsker også dig" Sagde hun uden at kommentere på det andet jeg havde sagt. Jeg smilede. "Kom" sagde hun stille og tog min hånd. Hun trak mig op på mit værelse. "Godnat" Sagde hun og skubbede mig ned i min seng, Jeg grinte lidt af hende, men smilte så.

Hun gik ind i det andet rum kunne jeg høre. "Godnat" Råbte jeg og tog min trøje af og lagde mig under dynen.

Hun havde sagt at hun ikke kunne sove sammen med mig i nu. Hun ville ikke sige hvorfor, men jeg tror bare det er fordi hun føler det er forkert.

Det er vel også ret i. Jeg havde sovet i samme seng som Kassie mange gange, men hun var også som en søster for mig.

Louis' synsvinkel.

"God morgen El" Sagde jeg glad og smilede til hende. "God morgen Lou" Sagde hun glad og smilede.

"Jeg bliver nød til at gøre mig klar, jeg skal noget her om 40 minutter" Sagde jeg, hun nikkede og lagde sig til at sove igen.

Jeg rejste mig op og fik tøj på, jeg satte mit hår mens jeg børstede tænder. Jeg gik over og gav El et kys på panden." Jeg er hjemme om 2 timer skat" hviskede jeg, hun nikkede stille.

Jeg gav hende igen hurtigt et kys på panden og gik så ud til min bil. Jeg var lidt sent på den, men jeg kunne nå det.
Jeg kørte i cirka 15 minutter, da jeg så skiltet til klinikken, eller hvad jeg skal kalde det. Jeg parkede hurtigt, og gik hen mod døren, den åbnede af sig selv og ind gik jeg. Der var helt hvidt og natur artigt, det var kun en potteplante foran den træfarvet disk som virkelig skilte sig ud.

Jeg gik hen til kvinden ved disken, jeg var ret rodet omme bagved, og der var flere farver.

Det ødelagde ellers det helt gennemførte tema, i hvid og natur.

"Louis Tomlinson, jeg skulle have bestilt en tid i dag" Sagde jeg til damen som sad bag disken, hun nikkede og smilede.

Jeg var nervøs, ingen skulle vide at jeg kom her, det ville få dem til at tror El ikke var god nok, men hun kunne knap nok holde sig selv sammen, jeg kunne ikke bare blive ved med at læsse tingene af på hende.
"Ja Wendy Smith venter i rum 4" sagde hun og pegede på en gang, før hun begyndte at tygge på et tyggegummi.

Jeg ikke havde set hun havde før.

Jeg gik hen af gangen og kiggede på de træ døre, som havde samme farve som disken, gennemført.

Jeg så tallet 4 på døren, jeg bankede stille på. Hurtigt åbnede døren, en uge pige kom frem, hun smilede. "Hej. Jeg hedder Wendy, du må være Louis" Sagde hun glad, jeg nikkede og hun gjorde plads til at jeg kunne komme ind.

Her var helt rent, og der var igen gennemført, ikke en fejl. Jeg tænkte på bagsiden af disken, hvorfor skal den ødelægge resten.

"Hvad er grunden til at du har valgt at komme her Louis" Sagde Wendy, da vi begge havde sat os. Jeg trak på skuldrene. "Alt du siger her, kommer ikke videre. Det er hvad jeg er her for" Sagde Wendy og smilede. "Jeg ville ikke læsse mere af på min kæreste" Sagde jeg.

"Jeg vil ikke lyde som en bitch, men du bliver nød til at fortælle mig hvad det er der går dig på. Jeg er ikke tænkelæser, jeg er psykolog" Sagde Wendy, og jeg nikkede.

"""""""""""""

Hvis í har nogen spørgsmål til mig, både mig og historien. Må i endelig bare skrive :D

-M