Kapitel 9

243 21 8
                                    


Harry's synsvinkel.

Det var allerede 3 dage siden hun død. Det var ikke til at forstå at der var gået så længe. Jeg sad lige nu på hendes grav, det var som om hun stadig var her. Kassie var her, det kunne ikke være rigtigt at hun var her, men det føltes som om hun sad her, lige ved siden af mig, lige her. Jeg kiggede over på hendes gravsten. Den er så fin, her er så fint, her er så stille. Jeg rejser mig igen op, og går hjemad, jeg skal af sted om 2 timer.
Jeg er hurtigt hjemme, selvom det er hårdt at rejse væk fra Kassie, er det det rigtigt at gøre. Jeg skal væk her fra. Jeg bliver nød til at komme væk.
Jeg tog min kuffert og trak den ud til den taxi jeg havde ringet efter. Døren var låst, og jeg skule af sted nu. Klokken gik og kort efter var jeg i lufthavnen, klar til at tage af sted. Jeg havde tjekket ind nu. Og skulle bare der over, der over for at komme væk, komme væk fra alle, alle var virkelig alle. Jeg kiggede hen mod gaten, med mit boardingpas i hånden, og med min lille taske med det vigtigste. Jeg gik stille mod gaten mens jeg fantasseret mig til et bedre sted, bedre sted med Kassie.
Jeg nynnede stille en melodi, den passede godt til Kassie's sang, jeg prøvede at sætte to af versene ind

All my life

You stood by me

When no one else was ever behind me

All these lights

They can't blind me

With your love, nobody can drag me down

Nobody, nobody

Nobody can drag me down

Nobody, nobody

Nobody can drag me down


Jeg smilte lidt og satte mig ned i flyet. Lændte mig tilbage, og nynnede det første vers.

If I didn't have you there would be nothing left

The shell of a man who could never be his best

If I didn't have you, I'd never see the sun

You taught me how to be someone, yeah


Jeg blev vækket af flyvet som landet. Jeg havde sovet hele vejen, wow det var rat. Jeg rejste mig og var hurtigt ude af lufthavnen. Og kom hen til den lejlighed jeg havde lejet på ubestemt tid. Der var ikke så mange ting, men det var helt fint. Jeg lagde bare kufferten på gulvet og lagde mig til at sove.


Without youWhere stories live. Discover now