Without you

Kapitel 12

Isabels synsvinkel

"NIALL" Skreg jeg så alle i nærheden kunne høre det, han må igen have syntes igen det kunne være sjovt tage alle mine bind og kilstere op på vægen... "Ja Skat" sagde en meget lille uskyldig dreng. "Mine bind, jeg har lige fået min periode..." han blev bleg i hele ansigtet. "Undskyld..." Sagde han og rynkede bryne og så helt flove ud... Jeg kunne ikke lade hver med at grine lidt, jeg elsker jo den lille lort. "Men men men, det var fordi, altså, jeg tænkte... Det kunne være sjovt og ligge et lille billede op på insta... så, folk ikke troede vi kun græd" Han kunne godt forstå jeg synes det var rimeligt irriterende, men jeg synes også det er ret sjovt. Jeg grinte let. Niall havde jo ret, vi var nød til at prøve at grine bare en lille smule.  Jeg kæmpede også for at han kunne grine bare lidt, vi kæmpede begge... 

Harrrys synsvinkel 

Pigen. Silje. Hun virkede virkelig som noget specielt... Hun kunne helt sikkert blive en god veninde. Hun... Hun... Hun havde som den eneste lige nu mit nummer... Hvis alt det her ikke havde været sket skulle vi have været på vej på tour om blot 1 måned... Jeg ved ingenting, ingenting. Jeg ved ikke om touren forsætter, jeg ved ikke om jeg skal med, de ved sikker heller ingenting, de ved ikke hvor jeg er, de ved helt sikkert ikke ok touren kommer til at ske, for kan det overhovedet lade sig gøre at vi, de, ikke bryder grædende sammen. 

Jeg var sikker på jeg kunne mærke hende på baren for 2 uger siden. Kassie. Det måtte være hende. Jeg har kunne mærke hende så mange gange efter den aften. Jeg kan bare ikke se hende... Drengene er ved at gå ud af deres gode skin, hvilket jeg måske godt kan forstå... Jeg har ikke snakket med nogen af dem i 3 godt på vej mod 4 uger. Kun det lille opslag for at jeg ikke blev meldt savnet. "Kassie" sagde jeg stille, jeg følte jeg kunne mærke hende. "Undskyld" Jeg vidste ikke hvad jeg skulle sige. " Silje er ikke en kæreste, jeg har kun kendt hende  i 2 uger, hun hjælper mig bare med at prøve at forstå hvad jeg skal" Hvad skal jeg sige? Hun ved vel alt allerede "Du ved måske ikke altid har troet på alt det her, at man kan snakke med folk der ikke længere er her. Men det føles så sandt og så virkeligt" religion er en så vild ting, en så kompleks ting som man ikke skal diskutere, men mærke. "Kassie... Jeg savner dig, men silje hjælper lidt. Hun er speciel"  Silje ved alt hvad der er sket, det fortjerne hun og hun hjælper mig. "Kassie touren er snart... Jeg savner drengene... og dig... men dig har jeg ikke mulighed for at gøre så meget omkring" Jeg kiggede lidt rundt, jeg havde et billede af kassie og mig stående fremme på natbordet. det var det eneste personlige jeg har på værelset. "Kassie skal jeg vente på dig?" "Det kan jeg vel ikke" Billedet af hende og jeg væltede. "Jeg tænker det betyder nej" Hvordan er jeg ikke panik over det her. "Jeg burde tage tilbage til drenge burde jeg ikke?" Der kom ikke noget svar, hvilket næsten måtte være et ja. "Kassie, du må ikke tror jeg ikke elsker dig, jeg elsker tanken om dig. Jeg føler ikke jeg kan leve uden dig, og jeg ved godt jeg skal. Men jeg føler ikke jeg har lyst til det" Jeg lagde mig ned i sengen og græd "Det er jeres skyld, DET HELE ER JERES SKYDL" Råbte jeg ud i rummet i håbet om nogen hørte mig, ikke nogen mennesker, men noget større. 

Måske skulle jeg tage tilbage til drengene? Jeg tog min mobil frem og skrev til silje "Jeg tror jeg smutter hjem igen i nogen tid, ring når du har tid :* Mit nummer er **********" og sendte det til silje 

__________________________

HEEEEEEJJJ ALLLESAMMEN(Håber der stadig er nogen der læser) Jeg ved det rigtig lang tid siden, men her er kapitel <3 

-projectunknownme

btw Hvad håber i der sker og hvad glæder i jer mest til ved julen?