Without you

Kapitel 1

Harry Synsvinkel.

Jeg kiggede ned i mine hænder, selvom jeg ikke se dem. Jeg havde lige holdt hende i mine hænder. Holdt det eneste der betød noget. Jeg kunne ikke se meget på grund af tårer, som løb om kamp ned af mine kinder. Niall sagde ikke noget, men jeg kunne gennem tårerne skim se hans lyse hår ryge længere og længere ned, mod gulvet. Jeg kunne høre små hulk komme fra forskellige steder i rummet, men ingen ord. Et lille bum lød i det det lyse hår var nede ved jorden. Jeg selv sad på gulvet, livet ville mig bare ikke noget godt. Jeg lukkede mine øjne og kunne med det sammen se hende for mig, hun gik længere og længere væk fra mig, hun havde den ene hånd bagved sig. Som om hun blev trykket væk. Væk fra mig. "Kassie" Hviskede jeg stille og åbnede mine øjne, jeg kunne bedre se, men stadig ikke godt nok.

Niall lå sammenkrøllet på gulvet og græd. Det var som om det hele gik i slowmotion, som om ingenting ville gå i det normale alt for hurtige tempo, hvor jeg knapt nok kunne følge med.

Zayn stod bag ham og kiggede ned på ham, med tårer løbene ned af kinderne, han kiggede på Niall som om han ikke vidste hvad han skulle gøre.

Liam havde lagt sin hånd på min skulder, selvom jeg vidste han skulle bruge alle sine kræfter på at holde sig selv sammen. Han græd det var sikkert.

Louis stod bare og kiggede ud i luften mens tårerne løb ned af kinderne på ham. Jeg rejste mig stille op og kiggede lidt rundt på de andre, de kiggede kort på mig, men da de så, jeg så det, valgt de alle at kigge væk. Jeg kiggede ned i jorden og gik ind til min og k... Min seng, jeg fik sat mig ned, og så græd jeg lidt mere igen. Jeg lagde mig under den redte seng, og kunne mærke Kassies nattrøje. Jeg trak den frem og sak næsen i den og duftede, den duftede af hende. Kun af hende, det var som hun var her igen, og der gik ingen tid før jeg sov.

Niall synsvinkel.

Harry, Liam og Louis var gået ind for at sove, de havde ikke sagt det, men jeg var ikke i tvivl. "Niall" jeg kunne hører det var Zayn, jeg kunne ikke se ham i øjne, jeg kunne ikke lade ham se hvordan mine øjne 100% var røde.

Det føltes som om hele verden var ved at falde fra hinanden, det hele var noget lort. Jeg nikkede, stille. Han ville sikkert ikke se det. "Det skal nok gå" Jeg kunne høre han var på reden til at brude sammen i det han sagde det. "Jeg forstår det bare ikke" Sagde jeg, min stemme lød så svag. Ligeså svag som jeg var lige nu. " Jeg går i seng" Sagde jeg inden han kunne sige noget, var jeg gået og havde lagt mig ned, i alt mit tøj.

Jeg lagde mig godt under dynen og gemte mit nu ødelagte hår under dynen. Jeg lod et lille hulk komme ud, da jeg var sikkert på ingen ville kunne hører det. Tårer løb nu direkte ned i puden, med kun mine øjnevipper som forhindring.

Jeg lod det hele falde sammen, det var hvad jeg havde gjort dengang vi midstede kontakten, og nu skete det igen.
Men denne gang kom hun ikke igen, aldrig. Jeg lod søvnen overtage mig trods jeg havde tror jeg ville ligge vågne hele natten, gik det hurtigt, da jeg blev lagt ned. Overdrev jeg? Skulle jeg ikke være så ked af det?
Nej jeg overdrev ikke, og ja jeg skulle være ked af det.

Jeg vågnede ved nogen skubbede til mig, et sæt røde øjne tilhørende Louis stod og ruskede mig til bevidsthed. "Det var lægen skyld" Fik jeg sagt mellem en masse hulk. Jeg havde haft marridt. "Undskyld jeg havde bare det værste marridt, Kassie var død, og lægen havde taget hende inden vi kunne nå at sige farvel, det var forfærdeligt" Sagde jeg stadig ked af det.
"Niall?" Jeg nikkede i det Louis så seriøs ud, hvad var der galt? "Det var ikke et marridt" Fortsatte han og lagde sin hånd på min skulder, jeg kiggede kort forvirret, i det, det hele kom over mig fra i går. Alt hvad der var sket. "FUCK" Skreg jeg. Jeg lukkede mine øjne og lod mig kilde ned fra sengene. Ned på gulvet og ligge i foster stilling, ligesom i går.

Harry synsvinkel.

Jeg kunne høre Niall råbe igen, jeg kunne ikke tage det mere. Han havde en pige. Hende her var mit et og alt. Hun var min kærlighed og mit liv, mit hjerte bankede kun for hende. Jeg ville ikke være uden hende, jeg kunne ikke. Alles stemmerne havde ellers siden i går været lave næste ikke eksisterende men det havde Niall lige lavet op på.
Mine tårer løb stadig ned af mine kinder, de havde kun haft pause i mens jeg sov. Af hvad jeg ved. Jeg kan ikke leve uden hende, jeg har ikke lyst, jeg har ikke nogen grund til at leve uden hende.

Jeg kiggede rundt, for at se om de andre dreng var der, men der var ikke nogen. Det var som om jeg var helt efterladt, efterladt helt til mig selv. Hvor var de henne. Jeg snøftede engang igen, og rejste mig op.

Jeg kunne ikke bare sidde her. Jeg gik ind til Niall, Han lå foran hans seng. Jeg satte mig ned ved siden af ham, og lagde min hånd på hans skulder. "Louis gå" Sagde han stille. "Det er Harry" Sagde jeg og kiggede ned på ham.

Han satte sig hurtigt op og jeg krammede ham. Han var hurtigt til at gengælde. Jeg begynde stille at hulke, men det var ikke kun mig, men også Niall. Vi kunne bare give slip. Give slip på det hele lige nu.
Eller jeg troede jeg kunne give slip et kort øjeblik, men det kunne jeg ikke. Jeg kunne ikke give slip på hende, ikke i bare et sekundet.

Jeg vil prøve at se om jeg ikke kan skrive kapitlerne lange.

-M