Without you

Kapitel 11

Harrys synsvinkel.

Jeg kiggede det igennem igen og igen. Louis det svin. Jeg tog med det samme min mobil frem, og surt tastede og tastede, tegn efter tegn. Nu må det være nok. Lad mig være, jeg gider ikke at tænke på dem, jeg vil være mig selv, de ved ikke hvad det vil sige at være mig. Det ved ikke hvad det vil sige at gå igennem det her. Miste en, miste en man holder af, mere end nogen andre.

Stop dig selv @louistomlinson bare fordi jeg ikke svare dig lige nu, betyder det ikke jeg er død, jeg er bare ikke hjemme, okay? Du ved godt hvorfor, og jeg gider helt ærligt ikke at forklare det her, okay? Vi ses om.... Tid
Harry xx
Ps sorry til mine elskede følger for dette "lille" udbryd, jeg magter bare ikke det her.

Jeg tog mit mobil sim kortet ud og lagde det på natbordet. Jeg satte det nye sim kort i. Jeg kunne de vigtigste i hovedet, og de kunne ikke mit mere. Jeg tog min jakke på og gik ned på baren tæt ved. Jeg satte mig ind på bar stolen og fik hurtigt fat i en øl, uden at blive opdaget eller nærmere blive genkendt. Dette havde været min vane siden jeg kom og ville nok blive ved. Min mobil kom hurtigt op af lomme og jeg så på alle mine billeder af Kassie, flere gang, da der pludselig jeg en let hånd der blev lagt på min skulder. "Kan jeg sidde her?" Spurgte en kort-, lyshåret pige, hun havde grøn/grå øjne. Jeg nikkede "Selvfølgelig" Svarede jeg pænt. Hun var køn, men ikke på samme måde som Kassie. "Undskyld, men har jeg ikke set dig før?" Spurgt hun uskyldigt. Jeg nikkede igen "Harry" Sagde jeg høfligt og rakte min hånd frem. "Styels" sagde hun stille, med et skævt smil. "Silje" Sagde hun i det hun tog i mod min hånd, og jeg fik helt gåsehud. Jeg fik for første gang et lille smil frem, men det varerede ikke længe.

Snakken gik, det var faktisk meget godt at snakke med en, som jeg ikke kendte. Som ikke kendte min rigtigt og mærkelige historie. Og at høre om hende var faktisk hårdt. Om det var de mange drinks jeg efterhånende havde indtaget eller om det var mig ved jeg ikke, men hun var speciel. Stop dig selv Harry, hun skal være en ven, du skal ikke have nogen som er mere en venner.

Kassies synsvinkel.

Jeg kiggede udover baren, i min helt hvide kjole, den var kold, men på en rar måde. Jeg kiggede op til selve baren, hvor han sad. "Kassie STOP" skreg en velkendt stemme. "Nej" sagde jeg uden at kigge tilbage. "Hvem er han, du har flugt efter ham i jeg ved ikke hvor lang tid" Sagde stemmen bag mig. "Harry" Sagde jeg og vendte mig om.

"Din mand, ham du efterlod?" Sagde han, mens jeg kiggede koldt på ham.

Jeg vendt mig hurtigt om igen, og satte kursen mod den lyshåret pige og Harry. Jeg kiggede kort og væltede så hendes drink udover hende. Hun kiggede forskræmt. Hvilkede jeg godt kan forstå. Harry blev bleg og tog hurtigt fat i et viskestykke og hjalp hende, uden at sige noget. Men tavsheden blev hurtigt afbrudt på den værste måde. " Jeg bor ikke så langt her fra, kom" Sagde han og tog fat i hendes hånd. Et stik at jalousi ramte mig.

"Hvis du elsker ham, lad ham gå, du kan ikke komme tilbage. Han kan finde en ny. Og det samme med dig" Sagde den efterhåndende ret træls fyr som havde skulle passe på mig siden jeg kom. "Karl smart" Skreg jeg efter ham og løb ud for baren i håb om at finde Harry og pigen. Men viljen var ikke med de var væk. Jeg skulle væk før an kom ud af baren, og det var snart. Jeg løb ned ad gaden og gemte mig. Hvorefter jeg endnu en gang forsvandt.

Harrys synsvinkel.

Det var Kassie, hun er den eneste det kan være. "Forhelvede kvinde" hviskedejeg stille. "Undskyld hvad" sagde Silje stille. Jeg rystede på hovdet og løb. "Viskal væk" Svarede og trak hende med