Without you

Kapitel 7

Harry synsvinkel

"Kassie?" Sagde jeg igen, helt forvirret. Jeg kiggede over min skulder, jeg kunne se der stod en, jeg fik tåre i øjne og trak på smilende båndene.

"Kassie" Sagde jeg igen, mens jeg rejste mig op. "Hvor har du været? Jeg troede du var død?" Sagde jeg glad, jeg rakte mine hænder frem mod hende, og hun gik et skridt tilbage. "Jeg bliver nød til at forklare" Sagde hun stille, måske endda lidt flov.

Jeg rystede på hovedet, hvilkede bare fik hende til at smile. Se endnu en grund til at elske hende endnu mere. Hvis det er muligt.

"Jeg er bare glad for du er her" Sagde jeg stille. "Her er så tomt uden dig" Tilføjede jeg. "Undskyld" Sagde hun flovt. Jeg rystede på hovedet. Jeg kom op og stå ordentligt på mine ben. Mit blik faldt over på Kassie. Hendes krop så ramt ud, hun lignede ikke en der havde godt. Hun hang i skulderne og hendes tøj var i stykker.

En tåre gled ned af min kind og jeg smilede. Jeg gik et skridt tætter på. Hun smilede stille og kiggede ned i jorden. Jeg lagde to fingere under hendes hage og smilede til hende. Min læber kom tætter og tætter på hendes, og til sidst ramte de hendes. Vi kyssede, efter så længe.

Hendes altid bløde læber var fantastiske og alt ved hende var som alting var før. Hun trak sig og smilede lidt inde hun sprang op i mine arme, jeg kunne mærke tåre løbe fra hende øjne ned over min hals, men jeg var lige glad.

Jeg holdt hende tæt indtil mig, jeg var helt overvældede. Jeg kunne ikke forstå det.

"Harry, jeg elsker dig" Sagde hun stille, mens vi stadig krammede. "Jeg elsker også dig"

"Kom" Sagde jeg og trak hende ind i sove værelset. Jeg åbnede skabte, og tog den kjole jeg gav hende, til hende. Hun nikkede og gik ud på badeværelset.

Jeg satte mig på sengen og prøvede at finde ud af hvad der var sket, det gav ikke mening, hun kunne ikke bare være tilbage, jeg var så glad, igen.

Hun kom igen ud fra badeværelset, nu med kjolen på. Jeg smilte ved tænken om hun var her igen. "Harry vi bliver nød til at snakke!" Sagde hun seriøst. Jeg nikkede. Hun smilte og rystede lidt på hovedet.

"Lægen tog mig med, og troede jeg var død. Det var jeg ikke. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre, de havde opereret mig da de fandt plus. Så jeg er kræftfri." Sagde hun stille. Det fik mig til at tænke på den gang hun sagde hun havde fået kræft.

Flashback
"Er du okay?" Spurgt Niall og lagde en arm over Kassie, hvilkede gav et stik af jalousi. Hun kiggede ned og rystede på hovedet. Hvorefter hun kiggede ud over de lige nu alle tomme sæder. "Kassie, hvad er der sket?" Spurgte Jeg bekymrede. "Jeg.. jeg øhm jeg har fået kræft" Sagde hun og brød sammen. Jeg tog fat i hende og trak hende op på mit skød. Jeg sad bare og holdte om hende, mens hun græd. Niall var helt stille. "Hallo det er ikke sjov overhovedet, man skal ikke joke med sådan noget" Sagde han surt. Troede han ikke på hende? "Niall jeg tror altså ikke det er en joke" Sagde Jeg seriøst. Jeg hev lidt op i hendes ærme så man kunne se plastrede fra en operation, vil jeg gætte på. Jeg kunne se ud af min øjne at Niall var gået, og han så ikke glad ud. "Er det slemt" Kunne spurgte jeg om med gråd i stemmen. Hun kiggede op i mine øjne, jeg havde tårer i øjne, det gjorde virkelig ondt. "Det er bedre nu, end for et par dage siden" Sagde hun stille. Jeg nikkede og snøftede "Hvorfor ringede du ikke og sagde det?" Spurgte jeg, hun trak på skuldrene "Jeg ville ikke have du skulle droppe det her igen" Sagde hun.

Hun forklarede videre, mens jeg fik endnu et flashback.

Flash back:
Jeg havde virkelig lavet rod i den denne gang. Jeg ved ikke om hun ved det, men ellers bliver jeg nød til at fortælle hende det. "Skat, er du her allerede?" "Jeg, jeg tænkte du ville hjem, før jeg tager hjem" Det sidst hviskede hun, jeg tror ikke det var mening jeg skulle høre det. "Kom nu" sagde hun, måske lidt hårdt, jeg nikkede og tog mine ting og sammen gik vi ud i bilen.

Der var mange paparazzier ude foran hospitalet "Jeg troede i havde slået op?" var der en der råbte, jeg skulle til at råbe vi ikke havde, men Kassie kom mig i forkøbet. "Det har vi også" sagde hun. jeg fik tåre i øjne hvilkede jeg kunne se hun også gjorde, jeg prøvede tage hendes hånd i min, men hun flyttede den. "Hvorfor er du så her Kassie?" Var der en anden der råbet, det her ville ikke ende godt Kassie er sur. "Fordi, idioten drak sig stang stiv og blev kørt på sygehuset, jeg blev ringet op i morges af en læge som bad mig komme efter ham, de var nok trætte af sådan en uansvarlig møgunge" sagde hun, av den gjorde ondt. "Kassie stop du giver dem jo bare hvad de vil have" sagde jeg stille, men så hun kunne høre det. "Ja, det har du ret i. Andet i vil vide?" sagde hun høj så de kunne høre hende. Jeg tog fat i hendes hånd og prøvede at trække hende væk, men hun ville ikke med, fuck det her ender virkelig galt. "Kassie, hvorfor slog i op og hvornår slog i op?" spurgte en ny, åh nej. "Fordi jeg var en idiot, som ikke kunne styre mig selv i går og sagde på åbnet tv at vi havde slået op" sagde jeg hvilkede overraskede hende, hun kiggede på mig med et ulæseligt blik mens hun begyndte at græde. "Andet, nu hvor i er i gang" råbet hun højre og tørrede sine øjne. "Var Harry en god kæreste?" spurgte en ny. "Det kan Harry selv fortælle" sagde hun shit ikke det her pis igen, jeg kiggede ned på hendes hånd og log mærke til hun ikke havde sin forlovelses ring på. "hvor er ringe Kassie" Råbte en ny. "Det ved Harry og jeg som de eneste og sådan skal det forblive, eller jeg ved ikke meget længer" sagde hun og brød sammen, jeg tog hende op i mine arme og bar hende ud i hendes bil.

Undskyld jeg er en nød til at opdater , men jeg er lige startet i gym, så jeg bruger man kræfter på det. 

Kna i huske hvilke kapitler flashbacckene er fra? så skriv i kommentaren 

-M