Jeg opdager pigen, Saga, og drengen snakke lavmælt ovre i en lille dunkel gyde og går hen imod dem. Kan ligeså godt få lidt kendskab til dem mens vi nu er her.
"Hej," siger jeg ynkeligt. Får et flashback fra første skoledag. "Jeg hedder Oliver, og det her er min ven Jack." Jeg kigger sigende på de to elvere. Please sig et eller andet. "I er ikke herfra," konstaterer drengen undersøgende. "Og i er på ingen måde handelsmænd, der faktisk har fået lov til at være i Xantiea." "Hvordan kan du vide det?" spørger Jack. Drengen løfter det ene øjenbryn, og nikker derefter mod vores tøj. Klart. Hoodie og cowboybukser er måske ikke det helt rigtige valg til en købmand i en fantasy-præget middelalderverden.
"Så hvordan er I så kommet herover, og hvordan kender I Maya?" Saga sender os - med armene over kors - elevatorblikket. Frustrationen skyder op i mig. "Også godt at møde jer." siger jeg hårdt. Drengens øjne bliver smalle, og en meget dyb fure dukker op mellem øjenbrynene. "Beklager, men vores ven, der nu snart har været væk i otte år, er nu pludselig dukket op med jer to i hælene. Jeg har brug for en forklaring." siger han, og hans ansigtsudtryk bliver pludselig ømt. Og jeg hader så meget over at jeg får medlidenhed for ham. Jeg kigger hjælpeløst over på Jack, der giver et nik. "Okay. Det begyndte med..."
Igen må jeg og Jack hjælpes ad med at fortælle historien. Desværre uden Maya, som stadig er sammen med den brunhårede pige.
Drengen ser mistroisk på os, mens Sagas øjne skinner. "Kan det ikke være lige meget, hvem de er og hvad der er sket?" siger hun til drengen, stadig med et stort drømmende blik. "Drengene har fået Maya tilbage. Er det ikke det vigtigste?" Saga kigger bedende på drengen. "Fint." sukker han. Sagas mundviger bevæger sig tættere og tættere op til øjnene.
"Skal vi ikke begynde forfra?" spørger hun. "Hej, jeg hedder Saga, og det her er Aksel. Hyggeligt at møde jer." Saga vinker blidt. "Og i er...?" "Jack og Oliver." siger Jack. "Det fortalte vi lige før." "Åh. Nå men nu ved vi det da alle." siger hun med et sukkersødt smil. Lidt for sukkersødt hvis I spørger mig.
"Så I er altså hendes venner?" spørger jeg for at bryde tavsheden. "Hendes bedste venner." siger Saga stolt.
Den forlegne stilhed kommer igen, men bliver hurtigt brudt af Jack, der kommer til at udstøde en dæmpet hosten. Aksel kigger misbilligende på ham.
Endelig kommer Maya og den brunhårede pige til syne. - Aksels ansigt ændres hurtigt. Med deres lysende ansigter er det som om han har lyst til at deltage i det, men ikke kan skjule sin bekymring. "Hej, jeg hedder Fryd." siger den brunhårede pige til mig og Jack. Hendes stemme er fast og selvsikker. Hendes lysende grågrønne øjne hviler på mig. " Det her er Oliver og mit navn er Jack." siger Jack.
Jeg vender blikket mod Maya. Skyldfølelsen vælter over mig som en flodbølge.
"Hvad siger du til, at vi snart tager videre?" spørger jeg. Mayas ansigt ændredes lynhurtigt. "Hvad, allerede?" Hun kigger fortvivlet på mig. "Ja." siger jeg, men min stemme knækker. "Det der med at redde verden klarer jo ikke helt sig selv. Jeg vil helst ikke gøre Maya ked af det, og jeg vil ærlig talt heller ikke selv videre, men... Jeg bliver nødt til snart at komme hjem til mor. Også selvom det betyder at jeg skal væk fra denne fantastiske by.
Aksels rasende stemme trænger ind i mig. "Afsted? Redde verden? Hvad er det, han snakker om?" Aksel, Saga og Fryd kigger alle skiftevis på mig og Maya med forvirrede, uforstående blikke. Jack sukker opgivende, som om han er den ansvarlige af os alle, der skal rode bod på alt det, vi andre har gjort galt.
"Som I ved er vi blevet kidnappet og sluppet ud fra Wilsons palæ mens I har været her. I al den tid - og længere tid tilbage - på vej herover har Maya simpelthen planlagt sin hævnaktion på Wilson, og på mine bedømmelser kommer hun ikke til at stoppe med at søge efter hævn før han er... i ved nok." siger Jack med en højtidelig, alvorlig mine, som om han synes, det er morsomt. Jeg kan ikke lade være med at blive lidt irriteret.
"Så vi bliver altså virkelig nødt til at komme videre." afslutter han. "Men..." siger Maya med store øjne, men sukker så også selv og vender blikket nedad.
ESTÁS LEYENDO
Xantiea - Til en ukendt verden
Fantasía"Xantiea" er en fantasyfortælling som strækker sig over et parallelunivers mellem den magiske og ikke magiske verden. Her støder Oliver både på venskab og magi - men også uforklarlige gåder, en altødelæggende krig og fjender langt værre end Oliver k...
