Et split sekund af London...(fanfiktion)

Rejsen...

Jeg blev vækket af lyden af regn mod taget, jeg havde værelset på loftet fordi Lily har bange for lyn og turde derfor ikke at sove deroppe når det lynede. jeg så på min mobil, klokken var 7:38 og vi skulle flyve kl 10:30 ca. entelig ville jeg helst blive hjemme og læse min ynglings bog og måske se lidt tv men jeg ville ikke svigte min søster, hun havde ikke snakket om andet lige siden vores far gav os rejen. jeg satte mig op i sengen, min morgen rutine var blevet helt ødelagt her i sommerferien fordi jeg havde vændet mig selv til at sove længe og nu skulle jeg så tideligt op. Jeg gled mig i øjnene, tog mine hjemmesko og min morgenkåbe på og gik ned i stuen. Lily sad allerede ude i køkkenet da jeg kom ned og var klar til at køre, hun gav mig et underligt blik og var nærmest ved at få sin kaffe galt i halsen, hvad er der spurgte jeg ikke noget sagde hun med et smil på læben. Efter jeg havde spist morgenmad sad Lily og snakkede om vores tur og alt det hun gerne ville se og sådan, hørte ikke rigtig noget af det for tænkte kun på hvor mere og mere bange jeg blev for flyveturen. Hallo Emma? Høre du overhoved det jeg siger? Spurgte min søster, øhh ja selvfølgelig, okay godt så hvad siger du så til at vi tager til den der One Direction koncert i London? Spurgte Lily med glæde i øjnene, hun elsker One Direction hun har tusind plakater på sit værelse og hun ved alt om dem for at være ærlig har de aldrig sagt mig noget, det har min søster aldrig forstået. Hvad siger du? Sagde min søster igen nu med små rynker i panden, Okay sagde jeg og gav hende et af de der falske smil der så ud som om jeg glædede mig men overhoved ikke gjorde. Efter alt snakkerriet var klokken næsten 8 og vi skulle snart køre ud mod lufthavnen, det var selvfølgelig far der kørte mor ville ikke tudre at køre i sådan et regnvejr så hun krammede os bare farvel i entreen og stod i døråbningen og vinkede til vi var drejet ud på hovedvejen. Imens vi kørte snakkede Lily med far om flyturen og sådan nogen ting og imens tænkte jeg på hvordan det ville gå derhjemme imens vi var væk, ville mor og far skændes, ja sikkert for de sidste par måneder de var gift skændes de næsten hver dag så det kom ikke som noget chok for os da de fortalte at de skulle skilles. Mor har ikke fundet noget at bo i endnu så far gav hende lov til at sove i gæsteværelset, siden da har de ikke snakket sammen og hvis de har er det ikke i nogen sød tone. Før jeg tænkte over det var vi i lufthavnen far hjalp os med at få vores kufferter ud af bilen og selvfølgelig havde Lily mere end mig. Vi ventede et par timer i lufthavnen hvor Lily prøvede at snakke mig til ro, uden hæld da en venlig damestemme sagde over højtalerne at flyet til London gik om 45 min gik jeg i panik inden i for ville ikke vise min søster at jeg var så bange. da vi kom ombord på flyet havde min far selvfølgelig ikke søret for at vi kunne side på pladser ved siden af hinanden, men det var okay for mig så kunne jeg gå i panik uden jeg skulle høre på min søster. Jeg satte mig på min plads og ventede... ventede i lang tid til flyet begyndte at rulle afsted mod landingsbanen og jeg begyndte at ryste, jeg kikkede på person der sad ved siden af mig, det var en ung fyr nok på min søsters alder eller ældre han havde en hætte på så kunne ikke se hans ansigt, han kikkede på mig! Jeg blev flov og kikkede ind i sædet foran mig af flovhed er du okay spurgte han? Med en rolig stemme jeg kikkede på ham panikslagen ja ja jeg har det fint sagde jeg med en lille tøset stemme, er du sikker sagde han du ser ikke sådan ud sagde han bekymret jeg har aldrig prøvet at flyve før sagde jeg med den lille tøsede stemme nårr okay sagde han og tog sin hætte af hovedet jeg flyver næsten hver dag så bare slap af sagde han hans stemme gjorde mig rolig og efter noget tid turde jeg at kikke på ham igen, jeg syntes med det samme jeg havde set ham før, lyst hår blå øjne og et sødt smil han var faktisk ret lækker. Resten af flyturen snakkede vi han spurgte meget ind til mig og lød interesseret i mig hvilket ingen andre plejer at gøre, noget undrede mig? Jeg havde ikke fået hans navn endnu??? Hvad hedder du entelig spurgte jeg? Niall sagde han stille som om ingen måtte høre det okay sagde jeg med et smil men hvorfor sagde han det stille? Var han på flugt fra et eller andet eller måtte ingen opdage at han var her? Jeg fik aldrig spurgt ham før flyet landede... farvel Emma sagde han på vej ud af flyet med hætten over hovdet jeg vinkede så et skykke parpir på hans sæde, og tog det det var Nialls nummer jeg smilede og fandt min søster.