Sis's before miss's {1D & 5sos}

Kapitel 6

Cecilies synsvinkel-

Jeg vågende for 10 minutter siden og fandt ud af, at lægerne lige var blevet færdige med, at operere mig. Lægerne fortalte mig, at operationen var udelukket for, at jeg kunne gå igen. Dog skulle jeg side i kørestol de første 4 uger og derefter skulle jeg gå med krykker i 3 uger også skulle jeg være klar til, at gå igen. Jeg fik noget vand og noget at spise.

Smergler kom hen mod mig " Hej Cecilie " sagde han og smilte til mig. Jeg kiggede rundt " Hvorfor er jeg på hospitalet? " Jeg kiggede spørgende på ham. " Du løb fordi du skulle til et meet n' greet. Dit ben kolapsede og rev sig løst mere end det plejer " sagde han og smilte til mig " Men hvordan har du det? " han kiggede seriøst på mig. " Jeg har meget ondt i benet, men det går, men ellers har jeg det fint " svarede jeg og kiggede tog mig til benet " Okay jeg kører dig lige ind på din stue også finder jeg lige dine piller. Okay? " Han kiggede på mig og tog fat i sengen og begyndte at skubbe mig ned mod min stue.

Der kom en anden læge og hjalp med, at skubbe. Jeg sad og kiggede på mennesker, der sad og græd, nogle smilte og andre var ulæselig. Jeg lænede mig tilbage  og slappede af. Jeg vidste ikke om mine forældre vil sidde der inde eller om lokalet ville være tomt...

***

Jeg kunne genkende gangen, så jeg ved vi er tæt på. Smergler åbnede døren og trak i sengen ind i lokalet. Jeg kiggede i retning af stolene og så Maja, Christopher, Cecilie og One Direction, veeent! Ved de hvad der er sket med mig?!?!?!?. Jeg så Maja og sendte hende et smil. Lægerne trak mig det sidste stykke og gik derefter ud. Maja rejste sig fra stolen og løb over til mig.

Hun svang armene om mig og jeg lagde armene om hende. " Cecilie, forhelvede. Du skal passe på dig selv " Maja kiggede alvorligt på dig. Jeg kiggede på hende og smilte. Hendes mundvige trak sig op og hun begyndte, at grine " Hvor lang tid har jeg været her? " Jeg kiggede på hende " 4 dage " Jeg kiggede på hende igen. " Cecilie hvor er jeg glad for, at se dig igen " Christopher lagde armene om mig.

Jeg grinte og lagde armene om ham. Cecilie kom der efter hen til mig og krammede mig. Jeg fik øjenkontakt med Louis, han smilte til mig og jeg smilte igen. " Louis hvad er der galt? " Jeg kiggede på ham og ventede med svar " Det er jo vores skyld, at du endte her!  " Jeg grinte let. " Drenge det er mere min egen skyld, jeg må ikke løbe og jeg valgte, at gøre det. Hvis det er nogle skyld er det mine egne " sagde jeg og smilte til dem. " Jeg er sulten ". Jeg kiggede på Niall og hører hans mave rumle. Jeg kiggede mod døren da Smergler kom ind " Her Cecilie, dine piller er meget kraftige, du skal tage dem 3 gange om dagen, morgen, middag og aften okay? " han kiggede på og rakte hans hånd frem med to dåser med piller. Jeg tog dem ud af hånden på ham og nikkede " smergler? " jeg kiggede på ham " Ja min ven? " Han kiggede på mig.  " Kan jeg godt få lov til, at tage på cafe med mine venner? " jeg kiggede på ham og afventede svar " Ja vi skal bare lige udskrive dig også får du en kørestol og et par krykker med hjem " han smilte til mig og jeg smilte igen.

***

Maja, Drengene og jeg ( Christopher og Cecilie tog hjem da de skulle nå et fly om 2 timer ) Var nu på vej ned mod cafe Fiffet ( den findes ikke ) inde i Kolding midt by. Vi gik og snakkede eller jeg sad og Harry kørte mig. Vi nåede caféen.

Majas synsvinkel-
" kan vi få et bord til 6? " jeg kiggede på personen bag disken og smilte. Han viste os bordet og vi bestilte mad og noget, at drikke.
Maden kom og vi sad nu og snakkede " Maja hvornår er du født? " vi skulle lære hinanden, at kende og den lå på mig lige nu. " jeg er født den 13 august 1996 " jeg tog en tår af min sodavand " hvor blev du født? " jeg kiggede på Liam " Jeg er født på central hospital i Wolver hampton, men er flyttede så til Danmark 1 måned efter jeg blev født. " jeg smilte

Liams synsvinkel-
Det kan ikke passe, hun sidder foran mig. I 8 år havde jeg ledt efter hende. Også er hun veninde til hende der vandt vores konkurrence:)
" Maja jeg ved det lyder sygt, men du er min lille søster " hun smilte først, men hendes smil falmede. Den første tåre var allerede på vej ned af hendes kind.
Hun rejste sig og løb ud af caféen. Jeg løb efter hende og jeg havde Niall i hælene.
Nu kendte vi ikke byen så godt så vi løb ned af en hel masse små gader. Og blev vi opdaget af fans? Ja:/

***
Vi havde ledt i en halv time, men uden held. Vi var på vej tilbage til caféen. Vi åbnede døren til caféen og det første jeg hører er Cecilie grin:) " Hey fandt i hende? " spurgte Louis da han så os. Jeg rystede på os
" jeg prøver at ringe til hende! " sagde Cecilie og trak hendes telefon
Efter 2 minutter lagde hun telefonen på bordet.
Vi sad og tænkte
" Drenge? " Cecilie spurgte forsigtigt " Where do broken hearts go! " hun kiggede på os. Vi kiggede på hende. " hvor går i hen når i er ked af det? " spurgte hun og kiggede på os " der hvor vi føler os trygge eller hjemme " sagde Harry " nemlig! Jeg ved hvor hun er!! "
Vi skyndte os ud af caféen efter vi havde betalt.
Harry kørte Cecilie og vi andre løb ved siden af " vi skal tage en taxi " sagde hun og begyndte at praje en.

Majas synsvinkel-
Jeg tændte lyset og en stor bane kom syne jeg tog en bold og begyndte, at græde og kaste bolden. Enkelte tårer blev til mange. Jeg blev ved med, at kaste rundt med bolden...

Cecilies synsvinkel-
Jeg blev løftet ud af taxien og sat op i min kørestol...
Jeg viste drengene vej og vi endte ind i sportshallen hvor alt gik galt for 3 år siden.

Jeg kunne en hulken og kiggede ned i den anden ende af banen hvor Maja sad i målet. Hun havde ikke set os " Harry giv mig en bold " hviskede jeg og han gav mig en " og den lille bøtte der " sagde jeg og pegede jeg tog lidt på fingrene og håbede sådan, at neg ville ramme målet.
Jeg tog bolden i hånden. Trak armen tilbage og skød alt hvad jeg kunne.
Til mit held landede den i målet og Maja kiggede op.

Jeg viftede med hånd og gav tegn til at hun skulle komme her ned.

---
Holy Moly.
1156 ord uden denne besked!😁🔥
Gør mig lige en tjeneste og gå ind og følg maja_08 😘
Og tak til alle jer der læser med❤️👏🏼