Sis's before miss's {1D & 5sos}

Kapitel 16

Maja's synsvinkel-

Efter Liam og jeg ankom hjem til vores forældre, har jeg haft en eller anden underlig følelse i min krop, jeg ved virkelig ikke hvordan jeg skal forklare det og jeg ved ikke hvad det er, men det vil bare ikke forlade min krop og det piner mig. Jeg har aldrig følt mig så fortvivlet over noget jeg ikke ved hvad er. Jeg sad virkelig og tænkte. Jeg havde en underlig følelse i kroppen som om at en eller anden ville dø eller at der ville ske en ændring i mit liv - eller i en andes liv og det liv jeg frygter, der ville ske en ændring i, er Cecilies. Hun er så skrøbelig lige nu og hun har virkelig ikke brug for nogen ændring.

Jeg lod mit blik falde tilbage på tv'et, der viste en film fra krigstiden. Jeg fulgte egentlig ikke med for jeg havde ingen interesse i 2. verdenskrig, men scenariet i scenen, der udspillede sig var enormt spændende. En ung mand, som til dagligt var bankdirektør, havde sagt sit job op, for at tjene sit land. og under hans tjeneste i Tyskland, dukker hans elskerinde op og beder ham om at komme tilbage, men han er for stolt til at opgive en kamp så vigtig og nægter at tage med tilbage.

Sådan noget har jeg altid været fascineret af, en person der virkelig er stolt af noget nægter at forlade den kamp han/hun er i færd. i modsætning til mig, jeg var ved at opgive min karriere fordi jeg ikke vil væk fra Cecilie, men hun har bare en evne til at overtale folk og jeg falder desværre alt for ofte for det...

***

Jeg vågnede ved lyden af et brag og da jeg åbnede øjnene flækkede et lyn et stykke af himlen i 2 dele. Jeg lå stadig på sofaen og fjernsynet kørte stadig. Jeg fandt min telefon og kiggede på klokken; 00:34. Jeg havde en stor lyst til at ringe til Cecilie, men jeg lovede hende at jeg ikke ville ringe inden for de første 2 dage. Hun mente, at jeg skulle falde til. Jeg lagde telefonen fra mig flere gange og rullede gennem mine kontakter flere gange. Lysten blev større og større, og lige som at jeg skulle til at ringe Cecilie op ringede hun til mig;

'Hej Cecilie' sagde jeg og den underlige følelse forsvandt, det var som om at en vægt blev fjernet fra min skulder. 'Hej' sagde hun, som om hun slet ikke var glad for at snakke med mig 'Hvad sker der?' spurgte jeg 'jeg, jeg, Maja jeg flytter til Australien' sagde hun og begyndte at græde 'hvad!?!' sagde jeg chokkeret 'min far har fået en kæreste i Australien og min mor siger, at jeg skal flytte med min far, hun mener jeg har godt af at komme lidt væk' sagde hun og brød sammen igen 'Men' jeg havde ingen ord, vi var jo bedste veninder, men jeg kan ikke sige til hende at hun ikke skal rejse 'Cecilie du bliver nød til at tage med ham, det er for dit eget bedste' sagde jeg 'Jeg ved det godt, men det er så langt væk fra alle dem jeg holder af og jeg for 3 nye søskende, Maja det kan jeg simpelthent ikke' sagde hun bestemt 'hvad var det du sagde til mig da jeg ikke ville flytte til England' spurgte jeg, der blev stille i røret og efter 1 minut, hvor ingen af os sagde noget svarede hun 'At forandring fryder'. 'Lige præcis Cecilie, du fortjener en pause fra alt det dine forældre har bragt dig og din bror ud i, så flyt med din far og husk jeg er ikke længere end et opkald væk' sagde jeg. 'Tak Maja, det betyder meget' sagde hun og lagde på. Jeg lagde telefonen fra mig og fulgte med i filmen...

Cecilie's synsvinkel..

klokken er lort om morgen og jeg står sammen med min far, min bror og min mor i Kastrup lufthavn. Jeg er efter en uge med tårer og vredesudbrud, klar til at tage afsted. Eller klar er et meget stærkt ord lige i denne sammenhæng. Jeg vil aldrig blive klar til at flytte væk fra min mor og slet ikke min bror.

Jeg krammede min mor og holdte hende tæt indtil mig, det er hårdt at give slip. og endda når det er ens mor. Jeg slap min mor og gik videre hen til Mikkel. Jeg var tryg i hans arme, jeg var tryg i hans selskab, jeg var tryg når jeg kunne høre hans stemme. Og nu er det eneste tidspunkt jeg kans snakke med ham på er over telefon eller via Skype, og det er ikke sådan jeg har lyst til at kommunikere med min bror...

Jeg slap Mikkel og gik over til min far, der stod og ventede på mig. min mor og far havde ikke snakket til hinanden, de havde ikke engang skænket hinanden et blik. Jeg fnøs over dem, hvad var grunden til at de lige pludselig hadede hinanden. Vi forlod min mor og min bror og var nu på vej mod mit nye hjem...

___

Hey, I'm back :)))

Jeg er meget ked af, at jeg ikke har opdateret i lang tid og jeg har egentlig ikke en god forklaring kun, at jeg siden først i maj, har haft travlt med afgangsprøver, så yes.

Jeg sletter mine andre bøger ud over denne og så må vi jo se om der kommer flere bøger i fremtiden:)