Thor og jeg

33

*Thors synvinkel*

Jeg går frem og tilbage på mit værelse, med hænderne til hovedet. Hvad fuck har jeg gjort!? Jeg kan slet ikke kende mig selv.. Men jeg bliver nødt til at sige det til Anthon.. Og Marie, men jeg ved ikke hvordan. Jeg finder min telefon frem, og skriver en SMS til Anthon.

Til Anthon: Bliver sq nødt til at snakke med dig.. Nu

Fra Anthon: Passer fint, har brug for dig lige nu Leif..

Oh shit. Har han allerede fundet ud af det!? Jeg er virkelig på den lige nu.. Hvordan skal jeg forklare at.. at.. jeg.. Jeg kan ikke engang tænke på det! Jeg kan høre dørklokken ringe. Jeg går ned og åbner, og klør mig nervøst i nakken. "Leif.." Siger Anthon langsomt. Han har helt røde øjne, og man kan tydeligt se at han har grædt. Vi går op på mit værelse uden at sige noget. 

"Marie har været mig utro.. og... hun er..gravid" Jeg løfter hånden op til min mund. Hvad fanden har jeg gjort!? Jeg kan mærke tårerne løbe ned af mine kinder. "Leif.. Du behøver da ikke at græde.. Det er vildt sødt af dig men.." 

"Anth.." Jeg ser ham i øjnene. Han rejser sig op med et sæt.

"Var det dig!?" Hvæser han.

"Anthon, jeg.."

"Hvordan kunne du gøre det!? Troede vi var venner!? Det var dig der slog op med hende for helvede!!"

"Anthon du må ikke give hende skylden!! Jeg drak hende så fuld, hun var helt væk. JEg var så fuld, så dum.."

Han ser på mig med et blik der kunne dræbe.

"Undskyld.."

___________________________

Okay JEG VED GODT at dette kapitel var mega kort! Men jeg lægger et nyt ud om lidt, synes bare det skulle slutte sådan..