Love can hurt

1. kapitel

Emilys synsvinkel
"Og nu til vores gæster. Selveste ONE DIRECTION" nærmest råbte Ellen. Jeg ville helt vildt gerne hoppe op af stolen og råbe" jeg elsker jer" men de ansatte sagde at man bare skulle side på sin plads og klappe, når der blev givet tegn. Drengene kom ind og jeg fik sommerfugle i maven. God jeg elskede de drenge. Piger blandt publikum begynde og skrige og vinke som gale. Det var lidt sjovt." Velkommen drenge. Hvordan har i det." spurgte Ellen." Vi har det godt. Hvad med dig?" spurgte drengene." Jeg har det godt tak. Nu skal i høre vi har lavede en konkorance med en masse directioners og vi har fundet en vinder. Ømm er her en Emily Jones?" What!? Havde jeg vundet. Jeg rejste mig og begyndte og gå ned af trapperne. Drengene stod klar til at give mig krammer. Omg jeg kunne ikke fatte det. Først stod Louis klar. Bagefter Liam. Så Harry. Tilsidst mødte jeg det flotte blonde hår og de smukke blå øjne. Jeg gav Niall en krammer som om at han var min bedste ven. Ellen viste mig hen til sin stol og jeg satte mig." Hej Emily. Hvordan har du det?"spurte hun." Jeg har det rigtig godt"svarede jeg." Er du glad?"" Ja meget" sagde jeg. Jeg var så glad at jeg kunne skrige." Harry har du ikke noget til Emily?"de sad og smilede til mig og der gik et kort øjeblik før han svarede." Jo det har jeg." Han bøjede sig ned og tog en masse ting op." Vi vil gerne have at du kommer og se os,og møder os, til koncerten i London." Jeg var overglad. Jeg skulle til London og se One Direction og møde dem igen. Alle begynde og klappe og så begyndte Ellen det der med at give mærkelig ting." Tak Emily og tillykke"sluttede Ellen af. Jeg fik en krammer mere af drengene og gik tilbage på min plads og showet fortsatte.

Da vi kom hjem(min mor og jeg)var det sent. Jeg gik ind på mit værelse og kikkede på de ting jeg havde fået."Emily du skal til at sove vi skal tidligt op imorgen"råbte min mor." Okay"råbte jeg tilbage. Vi skulle til min tantes bryllup og jeg manglede sko. Jeg tog mit nattøj på og lagde mig i sengen. Klokken var 11:40. Jeg lukkede øjnene og glædet mig til at se One direction igen.
•••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••
Det var det første kapitel. Jeg håber i kunne lide det❤️