Love can hurt

6.kapitel

Emilys synsvinkel
Jeg vågnet ved at Ida ruskede i mig"Vågn nu op Emily vi skal være nede ved morgenmaden om 15 min" jeg fløj op af sengen som en raket og ud i badet. Vaskede mig,tog tøj på og lagde en let make up og så var det bare ned til MAD. Nu virker jeg lidt grådig, men som sagt elsker jeg mad. Vi nåde det lige til tiden." Hej piger. Hvordan har i sovet?" Det er sjovt for min mor er altid (og jeg mener altid) frisk om morgen." Godt" svarede jeg.

Da vi havde fået morgen mad, skulle vi ud og shoppe. Mest mig og min søster. Vi gik ind i Primak og holy shit der var mange mennesker. Jeg maste mig forbi menneske mængden og med Ida i hælende. Jeg fortsatte hen til en rulletrappe og kikkede bag mig. SHIT Ida er væk. Hvor fanden kan hun være? Jeg maste mig gennem alle menneskerne, og ledte alle vegne. Hvor kunne ungen være?" Hvem leder du efter?" Jeg vender mig så hurtigt om at jeg er ved at falde." Ida hvor fanden har du været?"spurte jeg oprevet" jeg fandt nogle vildt søde ting også lidt til dig"siger hun og smiler til mig. Den unge er bare dejlig. Hun kan tage livet af mig, men hun er også den bedste." Kom så og lad mig se hvad du har fundet"

//3 timer senere//
Det Ida havde fundet til mig passede mig rigtig godt. Vi var kommet tilbage og klokken var 16:13. Jeg ville have det tøj på Ida havde fundet så jeg lagde det frem. Der var nogle timer til men jeg kan godt lide at være forberedt. Ida kom brasende ind af døren så jeg fik et mega stort chok." Hvad sker der?"jeg var meget forvirret." Jeg så lige Harry nede på gaden og han sagde Hej til mig"hun var mega glad." Ej hvor vildt måske vil han genkende dig i aften"sagde jeg og smilte.

//1 time før koncerten//
Vi var på vej hen til the O2 arena og jeg glædet mig som en gal. Ida gik og hørte one direction musik for at kunne sangene helt perfekt. Da vi havde gået i 10 min kunne jeg se arenaen. Jeg prikkede til Ida og hun kikkede med det samme også på den. Vores forældre sagde farvel og gik.

Vi kom ind og gik hen til en mand og gav vores billetter." Ja denne vej"sagde han og peget. Vi fulgte efter han og kom ind i et rum. Rummet var ikke så stort, men heller ikke meget småt." Bare vent her de kommer lige om lidt"han smilte og gik. Ida slog sig ned i sofaen, mens jeg jeg bare gik rundt og kikkede.

Jeg hørte stemmer ud på gangen og ville se om det var dem. Jeg stak hovede ud, men det var bare nogle scene arbejder." Leder du efter os?" Jeg fik det største chok og vente mig om. Der stod de. 4 fantastiske drenge." I gav mig et mega stort chok"sagde jeg og smilede." Det må du undskylde"sagde Harry og smilede til mig."Omg"jeg havde helt glemt min søster. Lyder lidt ondt. Drengen gik ind og jeg gik bagerst.

"Hej hvad hedder du?"Louis virkede meget interesseret." Ida." " Det er et smukt navn" Nu var Harry også med. Vi stod lidt der i akavet stilhed, da Liam sagde" skal vi få taget nogle billeder?"jeg nikker og kikker på de andre. Vi gik over til et andet rum hvor der stod en fotograf.
"Hej skal vi få taget et par billeder?

"Okay piger hvem er jeres favorit?"spurte hun og kikkede på os." Harry"sagde Ida lidt lavt." Øhm... Niall"sagde jeg også lidt lavt." Okay super. Liam du stiller dig yderst, så dig Niall, Emily du stiller dig ved siden af Niall, Harry ved siden af Emily,så Ida og tilsidst dig Louis."  Vi stilet os som hun sagde og hun begyndte og tage billeder." Super godt. Smil." Pludselig kunne jeg mærke en hånd ved min hofte. Jeg kikkede på hånden og kunne se at det var Nialls. Han smilte til mig da jeg kikkede på ham." Godt det var det. I får billerne efter koncerten."hun smilede og gik.

Der var lidt akavet stilhed igen. Harry og Louis stod og kikkede diskret på Ida som kikkede på mig og lidt på Harry. Niall stod og kikkede lidt på mig. Jeg fangede ham i det og han smilede og jeg gengældte smilet.
"3 min drenge."kommer en mand ind og råber." Når vi må komme på. Det var super hyggeligt at møde jer."siger Harry og går hen og krammer Ida først og så mig. Alle drengen krammede os farvel og tilsidst Niall. Jeg kikkede ind i hans blå øjne. Hvodan kan man have så flotte øjne?" Vi ses måske igen" hviskede han til mig da han krammede mig. Jeg tvivlede lidt på det, men man kan altid håbe.

(Ikke rettet)
•••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••
Undskyld fordi der gik lang tid, men har haft lidt travlt med skole😰 men her var der et kapitel og tusind tak for de 219 læsere det betyder rigtig meget💗😊😘