Mørke, hun var omgivet af dybt uigennemtrængeligt mørke, or dog, engang imellem glimtede et lys igennem væggen af mørke, som om hun sad inde under fjerende på en ravn og fjerne bevægede sig i takt med den fløj og slap lys ind til hende.
En stemme, ravnens stemme, brød den sorte stilhed, de sorte fjer delte sig, og en scene udspillede sig foran hende:
En smuk kvinde gik rundt i en lille skov lysning og over hende sad en stor, kul sort ravn og betragtede hende med hoved på skrå.
Dagene og nætterne gik og hverdag kom kvinden tilbage og hverdag sad ravnen og kikkede på hende. Kvinden blev ældre men ravnen blev ved med at side der, end til Nessa kunne genkende hende; det var hendes mor.
Så en dag var ravnen væk, og det var som om at kvinden bemærkede det,
Også, kom "noget" ud af skoven, det var en smuk ungmand, hans hår var kul sort og uden glans præcis som Nessas, og præcis som, det gik pludselig op for Nessa, præcis som ravnens fjer og pludselig gik to ting op for Nessa, manden var ravnen i træet og manden var hendes far.
Så skiftede drømmen.
Hun drømte at hun fløj. Det var hende der fløj, hun sad ikke under en ravns fjerdragt, hun havde ikke engang fjer, hendes krop var dækket af skæl og ud fra hendes ryk voksede et par kæmpe vinger der holdt hende.
Hun svævede over et kæmpe stenlandskab, ødemarken. Et sted højesonden var et lys, det var ikke solen, det var livs skæret fra et kirah, og med gru gik det op for hende at det var hendes eget, og det fyldte hende med et vild trang til at ødelægge, en trang der ikke var hendes egen, men det dyr hvis krop lånte, det var 'stemmerne'
YOU ARE READING
Det Tredje Rige
FantasyNessa har altid været anderedes, en mørk og farlig pige med sort hår og øjne, som ingen kunne lide. En dag finder hun et stort æg i bjergene og en drage udklækkes. Dømt, må Nessa flygte fra stedet i håb om at dragen ikke udklækkede sig for hende. ...
