You're all i need -Citybois

Kapitel 7

Jeg vågnede op ved siden af Thor, han sad med sin mobil og tjekkede Facebook. Jeg vendte mig om mod ham og smilte.
"Godmorgen smukke" Smilte han og tog sin hånd op til min kind.
Jeg lagde mit hovede ned på puden igen og kiggede op på ham. Thor lagde sig ned ved siden af mig og lagde sin hånd på min mave.
"Kan vi snakke om igår?" Spurgte han og nussede min mave.
"Hvis jeg fortalte dig det, ville jeg være nød til at slå dig ihjeld" Grinte jeg.
Thor grinte.
"Ej seriøst, hvad skete der?" Spurgte han.
"Thor, jeg mener det. Hvis jeg fortæller dig det, så bliver jeg dræbt" Sagde jeg.
Thor bed sig i læben og kiggede lidt ned.
"Hvorfor kom dine forældre ikke på hospitalet og besøgte dig? Hvorfor ikke så meget som ringede de til dig? Hvorfor har jeg aldrig set din mor?" Spurgte han.
"Thor, det altså ikke nemt" Sagde jeg og satte mig op.
Thor tog min hånd.
"Det er altså ikke for at presse dig, jeg synes bare det er underligt at din familie ikke engang ringer til dig, når du faktisk kunne være død" Sagde han.
Jeg kæmpede for at holde tårene inde. En tåre trillede ned af min kind. Thor trak mig ind i et kram. Jeg kunne ikke holde det inde mere, jeg brød sammen.
"Det okay" Hviskede han.
Da jeg havde fået samlet mig sammen, trak jeg mig fra krammet og kiggede på ham.
"For et par år siden kom min mor og storebror ud for et uheld, min far begyndte at drikke, så hvis han ikke arbejder så drikker han" Sagde jeg.
Det passede jo ikke, men jeg kan jo ikke fortælle ham sandheden. Thor klemte min hånd.
"Det er jeg ked af" Sagde han.
Han rejste sig da det ringede på døren. Nej, jeg havde altså brug for at sige sandheden til nogle for engangs skyld.
"Thor" Sagde jeg.
Han vendte sig om.
"Det passer overhovedet ikke det jeg sagde" Sagde jeg.
"Det mener du ikke vel?" Spurgte han.
Jeg nikkede.
"Så du løj bare om sådan en alvorlig ting, er du klar over at der nogle der faktisk har mistet sine forældre?" Spurgte han og gik.
Han misforstod det jo helt..
En dør smækkede.
"Thor?" Råbte jeg.
Intet svar. Var han nu bare gået? Jeg tog hurtigt tøj på og gik ned, han var her ikke. Jeg tog mine sko på og gik ud. Han var ikke til at se nogle steder. Jeg besluttede mig for at gå hjem lidt. Jeg åbnede døren ind til stuen og der sad min far med en smøg i munden og en øl i hånden.
"Far" Sagde jeg.
"Kan du ikke se jeg er igang med noget? Hent dog noget mad til mig istedet for det der" Sagde han irriteret.
"Har du slet ikke lagt mærke til jeg ikke har været her i flere dage?" Spurgte jeg.
Han rystede på hovedet.
"Ved du hvad? Du er den største idiot jeg kender! Jeg har været på hospitalet, men du er så pisse ligeglad med mig" Sagde jeg og gik ud og smækkede døren efter mig. Jeg må altså finde Thor, hvad tror i ikk han tænker om mig? At jeg er en stor fed løgner, men det er jeg jo sådan set også.