4ever Summer

Et hjerte af guld {Del 2}

~Tidligere~

Jeg tog min taske og listede ud af bussen "så kom du Black" sagde en stemme, jeg så op.
______________________________________________________

"Calum?" Sagde jeg forbavset og så noget forskrækket på ham. Men det var Maggies håndskrift?! "Hop nu ind inden nogen af dem vågner. Eller inden jeg fortryder" sagde Calum. Jeg skyndte mig ind i bilen, og han sat sig ind for derefter at kører. "Men det var Maggies håndskrift?" Sagde jeg og så undrende på ham. Han skiftede gear "jeps jeg fik hende til at skrive det" sagde Calum og så hurtigt på mig før han vendte sit hovede mod vejen igen. Jeg var meget forvirret over hele stationen og prøvede at finde hoved og hale i sagen. Men intet....... "Du forvirrer mig en del Hood det må jeg indrømme" grinede jeg, Calum smilede skævt. "Det er det jeg er kendt for Black" grinede han, jeg rullede mentalt med øjne. Han gabte højlydt da vi havde kørt i fire timer, der var tre timer mere til lufthavnen. "Hold ind til siden og få hvilet" sagde jeg og tog fat i hans højre arm. Han så forskrækket på mig, "okay" gabte han og holdte ind til siden. Han gik om bag ved og sov lidt, jeg kunne ikke rigtigt sove. "Kom her" brummede han og fat i mig, jeg maste sat mig om bag ved sammen med ham. "Er du også træt?" Mumlede Calum "en smule" sagde jeg "men du kan ikke sove fordi du ikke ville sove min skønhed væk?" Grinede han hæst. "Drøm videre Carmen" svarede jeg flabet tilbage og lagede mig ned. Jeg lukkede øjne "du elsker mig" sagde han ind i mit øre "jeg hader dig" hviskede jeg. "De siger der en tynd tråd mellem had og kærlighed" sagde han og grinede lidt. "Jeg elsker også at hade dig" grinede jeg, Calum grinede med mig.

Jaaaa så er vi hjemme hos mig, men her ingen. "Hvad med sygehuset?" Sagde Calum "god ide Calum! Oh gud hvor jeg elsker dig lige nu!" Sagde jeg og krammede ham hårdt. "Emmmm" sagde han akavedet, det blev hurtigt akavedet for os begge. "Ja lad os finde din far" sagde Calum og smilede skævt til mig "okay Carmen" "du skal være lidt hurtigere Carl!" "Pas du bare hellere på Hood!" "Vise mig hvad du kan Black" vores lille fight stoppede først da vi nået til hospitalet. Vi skyndte os ind og jeg fandt min far, oh god! "Far!" Sagde jeg lettet over at se ham trække vejret og spise. Han så på mig, "Caroline min skat!" Sagde han glad, jeg sprang om nakken ham. "Hvor er jeg dog lettet" sukkede jeg tilfreds "det var godt min pige" sagde far og nussede min ryg. Jeg så Calum der stod lænet op af dørkarmen med et smil på læben. Han havde armene over kors og det ene ben oppe af væggen, en rigtige bad boy stilling! "Far møde Calum Hood han hjalp mig hertil" sagde jeg, far så op. "Tak sønnike" sagde far og nikkede til ham "det var selv lidt" sagde Calum. Jeg snakkede sammen med far og så gik mig og Calum hen mod hotellet vi boede på. Vi så noget fjensyn "Calum?" Sagde jeg uden at se på ham. "Jep" sagde ham og poppede på p'et, "tak" sagde jeg. "Ingen årsag" sagde Calum, "nej Hood jeg mener det" sagde jeg og så på ham. Han vendte sit blik mod mig "jeg hader dig virkelig men inderste inde har du et hjerte af guld" sagde jeg. Han så på mig med meget overraskelse i sit ansigt. Han smilede til mig et lille blidt smil "du er nu hellere ikke den værste når man lære dig at kende. Men jeg hader dig stadig" sagde han, jeg grinede af ham. "Calum Hood jeg hader også dig" sagde jeg og så dybt alvorligt på ham men med et smil på læben. Jeg tror ikke mig og Calum har smilt til hinanden så mange gang som vi havde gjort i de her to dage. Eller jeg tror ikke, jeg ved det...........