THE FEELING

Candy

"Det er svært, det hele er svært. Der er så
meget man skal gøre, og i den ene hånd er der så meget man vil have. Det er ikke altid man kan få det hele, det ikke altid man kam være glad. Men husk på at du altid skal tænke positivt og aldrig negativ. Du lærer dine fejl og bliver bedere til at håndterer dem. Husk at kom op af sengen hverdag og sig til sig selv, du er perfekt som du er. Det er en ny dag idag så
Må det også være en ny start."

Min synsvinkel
Vi havde allerede spist, jeg vidste ikke rigtigt hvad jeg kunne lave. Cameron var på hans mobil og blev ved med at tag Snapchats. Johnson gik vidst ned i byen med Alexis, og Jack tog ikke sin telefon, der var allerede gået 3 timer sidst. Så lang burde mødet heller ikke at være. Så er der bare mig, keder sig og kigger på Cameron som tager grimme billeder af sig selv. Jeg grinte for mig selv, han så da ret sjov ud. Han vendte sig om og grinte selv. "Skal vi ikke lave et eller andet?" Lød det fra
mig, jeg kunne seriøst ikke holde ud at være i denne her rum mere, hvert hjørne klemte mig snart. 

Han kigged emig i øjne og smilte, jeg tog det som et ja. "Hvad vil du lave?" spurgte han og kiggede på mig. Jeg videste ikke engang selv, hvad jeg vil lave. "Vi kan tag ned i byen?" kom jeg med. "Jeg mangler ligevel et par ting, så det kan vi ligeså godt" sagde han. Jeg gik op for at fikse mit makeup som jeg altid havde ekstra ved Jacks. Cameron gik ovenpå og hentede sin Jakke, mens jeg gjord mig klar. Jeg fandt min hvide læderjakke og tog min sko på. Jeg gik ind på Johnsons værelse som Cameron var på, " Er du klar?" spurgte jeg. Jeg kunne dufte hans parfume helt her fra, den var ret god. En blanding af stærk men ret sød parfume. Jeg er en person som er meget interesseret i parfumer, specielle ret søde men også stærke på den samme måde. "Det dufter godt" udbryd jeg. "Calvin" sagde han og grinte. Jeg grinte med ham, da jeg kom i tanke om hans snapchat her forleden. Det var næsten kun 'MY CALVINS'. 

Byen var ikke så langt væk med bil, men gå gang. Det var ret langt, så vi valgte at gå hen mod min lejlighed og tag bilen for at køre der ned. Jack & Jack havde begge taget deres egen bil, så jeg kunne ikke bruge dem. Cameron valgte at skrive en besked til Johnson for at spørger om de stadigvæk var nede i byen.. 

Efter et styk tid fandt jeg en parkeringsplads, det er vildt at der kan være så mange mennesker. Der lød en lyd fra Camerons telefon. "Johnson og Alexis er vidst kørt videre til Target og derefter tager de hjem til Jacks." Det var nu også ret fair, de havde jo været der nede ret længe. 

15.53

Vi havde i snart gået i 3 timer, og mine ben var begyndt at være ret ømme. Mine føder var hævet som jeg ikke ved hvad, og de sveder. Jeg gad ikke sige noget til ham, da det ville være uhøfligt, han mangler jo flere ting at købe. Der var alligvel ikke så meget tilbage han skulle have fået købt, så jeg prøver på at gøre mit bedste. 

Vi var endelig færdig, og Cameron kiggede på mig og grinte. "Hvad er der?" små grinte jeg. "Du er vidst træt?" sagde han. "Det siger du ikke, vi har gået i langtid og mine fødder er ømme." 

"Du kunne bare havde sagt noget, så kunne vi bare tag hjem" sagde han og grinte igen. "Jeg skal nok køre" sagde han og smilte. Jeg gav ham nøglerne og satte mig ind i bilen, jeg kunne bare føle hvor ondt mine fødder gjord. Jeg tog mine sko af, da de nærmest var ved at dø af varme. Det var også ret dumt at have nogen lukkede sko på.  Jeg tændte for radion, for at der ikke skulle være stille på vej hjem til Jacks lejlighed. Cameron begyndte at små synge med sangene, der kom på radion. Jeg endte selv med at synge, og lavede bevægelser med mine hænder. Det har seriøst været en fantastisk dag, selv mig og Jack kan knap nok have sådan nogen gode dage sammen. Enten har han for travlt, eller så er han for træt til det. Jeg elskede mig og Camerons forhold, den måde vores venskab var selvom jeg kun har kendt ham meget lidt. Vi er begge meget interesseret i de samme ting, så det var jeg glad for. Så kunne han nemlig godt forstå mig på nogen punkter, og jeg kunne forstå ham på nogen af hans punkter.

Vi var endelig nåde hjem, og jeg var ret træt. Min føder ramte ramte det varme gulv da vi kom ind af døren, Jack var kommet hjem han sad på sofaen sammen med de andre 2. Han kiggede op, og så lidt sur ud. Jeg gik over til ham og kyssede ham på kinden, han viskede i mit øre. "Hvorfor tog du ikke telefonen da jeg ringede?" sagde han. "Siger du?" sagde jeg flabede. Jeg var ret sur over at han skulle spørger mig om det når han ikke selv kunne holde sin telefon og tag den. "Jeg var til et møde" sagde han lidt højer. "Uden Johnson? Det kunne du ligeså godt havde skrevet til mig enden du tog afsted" tyssede jeg på ham. Jeg gik direkte ind på Jacks værelse for at hente min trøje, og gik ned igen. "Tak for i dag Cameron" sagde jeg og gik ud af døren. Jeg gad ikke være her, hvis han skal opføre sig sådan barnlig. Jeg fandt min bil i parkerings pladsen, og gik hen mod den. Jeg kunne høre nogen råbe efter mit navn, det var Cameron. Han løb hen mod mig. "Er du okay?" spurgte han. "Ja, tak fordi du spørger" sagde jeg og smilte. Jeg var glad for han spurgte, ikke engang Jack kom ned og gjord det. "Du så ret sur ud, hvad er der sket?" sagde han. "Det ligemeget Cameron, bare gå op ellers bliver han også sur på dig" tilføjede jeg. "Men tak" sagde jeg igen. "Husk du altid kan snakke" sagde han og krammede mig. "Det ved jeg godt" sagde jeg.

Jeg var nåede hjem, jeg nåede lige at ligge mig ned. Efter et kort tid, fik jeg en besked. Det var for Johnson.

Johnson: Er du okay? Du så ret sur ud, Jack er ret sur og gik udenfor.

Mig: Ja det er jeg, han gjord mig bare sur. Hvor gik han hen? 

Jeg var bange for han ville gøre noget dumt, jeg var bange for han ville drikke. For når han gøre det ender det tit galt. 

Forfatter: Jeg prøver at poste tit, hvis i har lagt mærke til det. Håber i kunne lide kapitlet, brugte ret langtid på den. Så nyd den gerne, husk at stemme og kommentere hvad i synes om den. Ha' en fantastisk aften xoxo

- Gizem Sena Cakir