THE FEELING

Addicted To Your Touch

"Jeg er træt, træt af at jeg heletiden skal være den som høster rundt på folks markeder. Den som bliver spillet rundt med ligesom en fodbold. Den person som konstant skal blive såret uden nogen grund. Den som skal have skylden for alting selvom personen godt ved at det er deres egen skyld, men ikke ved hvor vreden skal hen. Så de vælger at fyre den af på en anden. Den som siger ting til dig, men at personen ikke ved at det rammer dig hård. Og hvis man nu siger det gøre, så glemmer personen det til en anden gang og gøre det igen."

Min synsvinkel

Jeg ventede på Johnson svarede mig, men jeg havde ikke tålmodigheden til at vente på ham. Jeg ringede efter Gilinsky, men han tog ikke telefonen. Jeg prøvede at ringe en gang mere, men gik direkte til telefon svare. Jeg ringede til Johnson, men selv han tog den ikke. Måske snakkede de to sammen jeg kunne ikke vente mere, jeg ringede en sidste gang til Jack. Jeg ventede et par sekunder og den gik videre til telefon svare. Jeg valgte at ringe til Cameron, ik efter særlig langtid tog han telefonen.

Jeg kunne høre nogen i den anden ende af rørt rasle med noget, "hallo" lød det fra mig. Jeg kunne høre Jack og Johnson i baggrunden. "Selena?" lød det fra Cameron. "Hvad sker der?" sagde jeg, jeg var ret bekymrede. "Vi har lige fået fat på Jack, vi fik ham hjem og han er ret fuld" siger Cameron. Han hentyder til jeg skal komme. Jeg kunne høre det på hans stemme. Jeg lukkede med det samme telefonen og var allerede i gang med at tag sko på.

Jeg var allerede nået frem og Jack så ikke så godt ud. Han så ud som om han skulle til at dø, der lugtede af bræk og det fik mig til at kaste op. "Hvad skete der" sagde jeg til de andre. Men de vidste det ikke selv, jeg prøvede at snakke med Jack. Men det var nærmest umuligt at få kontakt med ham, vi lagde ham på sengen og fik ham til at drikke noget vand. Efter hånden faldt han i søvn, og jeg listede ud til stuen hvor de andre var. Jeg vidste ikke rigtig hvad der forgik i Jacks hovede, hvad han havde gang i.

" Er du okay?" lød det fra Johnson som kiggede på mig, jeg kunne mærke min våd kind. "Ja, jeg føler bare jeg har noget i øjet" Løj jeg. Jeg vidste ikke engang selv hvorfor jeg græd, jeg var sådan set bare bange for hans vejene. 

Cameron kiggede op på mig, da Johnson spurgte om jeg var okay. Jeg var usikker på om han ville spørger mig om noget, men jeg spurgte ham ikke om der var noget. Jeg lod det ligge, jeg magtede ikke rigtigt noget lige nu. Jeg ville bare have at Jack var okay. 

Jeg gik hen mod køknet, jeg havde brug for noget vand for at jeg kunne komme til  mig selv. Jeg kunne høre nogen trin som gik bagved mig, og jeg vidste allerede hvem det var. Jeg kunne mærke en hånd tag fat i min arm, "du ser ikke okay ud Selena" sagde Cameron. Jeg kunne ikke kontrollere mig selv, jeg prøvede at holde tårne inde. Hans krystal brune øjne kiggede på mine, jeg følte at jeg blev ramt a stød. Det gjord ikke ondt, men en anden følelse. " Jeg er okay" sagde jeg og trak min arm til mig selv. Jeg tog et glas tåre af mit vand og gik over til stuen igen. 

Jeg kunne sidde her i timevise og kigge på Jack, hans ansigt fik mig til at falde ned på jorden. Jeg vidste ikke hvorfor han skulle ødelægge sig selv på denne måde, var han ikke glad nok? Er han ikke glad med mig? er det her min skyld? Jeg kunne ikke besvare spørgsmålene. For jeg vidste ikke engang selv om det var mig, det hele handlede om. Eller om det hele var bare var falsk mellem os. Jeg lagde mig ned ved siden af ham og studere hans ansigt indtil jeg falde i søvn.

Forfatter: Hey guys!! I må så meget undskylde for jeg opdatere nu, jeg ved godt jeg er ret dårlig til det. Men eksamen er i gang og har lidt travlt med det + arbejde ved siden af. Der skal altid også være plads til venner og familie. Men håber det er okay for jer, håber som i altid kan lide kapitlet. Der kommer nok et kapitel mere om nogen dage eller en uge. Skal lige være færdig med eksamen, mangler nemlige kun en. xoxo Gizem Ps: Undskyld for det korte kapitel...

Youtube: Itsme mezig      Instagram: Itsmezig   Twitter: Itsmezig