THE FEELING

Young and stupid

Min synesvinkel
Der var gået et par dage, siden jeg havde set Cameron. Han havde hverken skrevet til mig og jeg havde hverken skrevet til ham.
Jeg ved ikke hvorfor men mine tanker var kun i rette mod Cameron. Selvom jeg vidste at inderst inde jeg savnede Jack.
Gilinsky havde ikke taget kontakten til mig eller noget, det var faktisk rat så jeg kunne få tid til at tænke over tingene det forgik lige nu i mit liv.
Johnson og jeg havde været sammen et par gange, men det var slet ikke ligesom de "gamle" dage.

Jeg rejste mig fra sengen og gjord mig klar til at gå en lille tur. Jeg havde ikke rigtigt været ude længe, og jeg kunne mærke at rummet kvalte mig.
Jeg tog min jakke på og låste døren efter mig. Vejret var ikke så koldt alligevel, som jeg troede det ville være. Da jeg havde overbombet mig selv med 2 tykke trøjer og en jakke.

Jeg kunne høre min telefon vibrer, jeg tog den op af lommen og kunne se det var Jack. Jeg vidste ikke rigtigt om jeg skulle tag den eller lade den ligge. Enden jeg besluttede mig, holdte den op med at ringe.

Jeg valgte at ringe tilbage efter et styk tid. Det kunne da ikke være så slemt at snakke med ham igen? Vel?

Der gik et styk tid før den blev taget, jeg kunne høre en hulk i den anden ende af røret. "Jack?" Sagde jeg bekymret. "Jaa'ck Jack har det ikke godt". Jeg kunne høre Johnson i røret. Han ringede fra Gilinskys telefon, hvorfor ikke bare ringe fra hans egen?
"Hvad mener du?" Sagde jeg bekymret.
"Han ligger på hospitalet"
Jeg var forvirret og træt. Hvad mente han?
"Hvad er der sket med ham? Er han okay?" Min stemme var ved at knække, da jeg kunne mærke nogen tåre på mine kinder..

Forfatter: Sorry for den lange opdatering, ret travlt med arbejde, blogging og de skide eksamer. Der har sku været pres på. Men slutter den nok snart. Jeg er ikke den bedste til at få en fanfivtion til at fungere som før. Er blevet mer dårligere til at skrive dem. Så føler ikke rigtigt for det. Men tusind tak for at i læste med og undskyld for en kort kapitel. -Gizem xoxo