THE FEELING

Until Tomorrow

"Er jeg den eneste der ikke tænker over tingene før jeg siger det eller bare reneralt gøre det? Jeg ved ikke engang selv hvorfor jeg er sådan, jeg ved ikke hvordan jeg skal få styre på det. Jeg ved ikke hvad følsen er, men jeg ved bare at den ikke gider at gå væk. Den sidder der inde, den sidder som en lille klump. Den sidder som en lille prik, som man ikke kan se. Den sidder der inde som om jeg selv ville have det, men sandheden er at jeg ved ikke engang selv om jeg vil have den lille prik der inde elle rom jeg vil have en ud der fra."

Min synesvinkel

Jeg var nået hjem, lagde nøglerne på mit køkken borde og gik videre til mit værelse. Jeg tog jakken af og gik direkte ud til badeværelset, jeg vaskede mine hænder og derefter mit ansigt. Jeg kunne føle den kolde vand mod mit ansigt, det var en lettelse af at få det mascara af.

Jeg kunne stadigvæk ikke lade være med at tænke på det der skete i dag, jeg ved ikke hvorfor. Men jeg ville så meget gerne have det ud af mit hovede. Jeg ville ikke have at Jack kunne se at der var noget galt, så jeg prøvede mit bedste for at gøre det normalt, men heldigvis lagde han ikke mærke til noget.

Jeg undre mig over hvem det var han talte i telefon med, hvem det var der sendte ham beskederne. Hvem han glædte sig til at se igen.. Måske overragere jeg, måske er det ikke sådan som jeg tror det er. Måske er det noget helt andet, måske er det hans mor. Måske skulle jeg stole mere på Jack, men så er det også svært efter det han gjord sidst. Det er svært at have et forhold, man skal kunne stole på hinanden og det er mit problem det kan jeg ikke. Jeg har svært ved at stole på ham, efter hvad han gjord sidste gange. Men jeg må til at tag mig sammen, få bene op at stå og gå videre.

Jeg lagde mig til at sove det var blevet ret sent, og jeg skulle ligevel tideligt op for at kunne nå hen til Jacks. Da vi alle skulle spise morgenmad sammen, de havde nemlig spurgt mig.

Jeg vågnede midt om natten, mit hovede gjord sindsyg meget ondt. Jeg kunne knap nok åbne øjne, jeg var træt og udmattet. Min krop kunne ikke bevæges, det føles som om jeg var bedøvet i hele kroppen.
Jeg tændte lyset på mit nattebord, jeg havde brug for noget vand. Den milde vand ramte min tung og videre til min hals. Det var en lettelse, den var ikke så kold som jeg håbede på.

(11.53)
Jeg vågnede ved at min telefon ringede, jeg kiggede på hvem det var. Jeg nåede ikke at tag den. 6 ubesvarede opkald, jeg håber da ikke at der var sket noget. Jeg åbnede min øjne noget mere og kunne se at klokken var blevet mange og jeg for længste skulle havde været over for at spise med de andre. Jeg ringede tilbage til Jack.. Efter få sekunder var der allerede telefon svare, jeg ringede videre til Jonhson som endelig tog den.

Det lød som om de var bleven bekymret for mig, jeg skulle jo havde været der for længst.
Jeg lukker telefonen og gik op af min seng for at få noget tøj på.
Min fødder var allerede ude af døren, så hurtigt jeg nu er. Jeg låste min dør og gik ned af trapperne. Vejret var rigtigt godt i dag, så jeg valgte bare at gå istedet for at tag bilen. Jeg gik langs ned af den store vej, og drejede til Højer. Jeg kunne se den hvide bygning som de boede i. Jeg kunne se Cameron sammen med en pige ved polen. De havde nok allerede spist morgenmad, så der var ikke andet at gøre ud over at spise selv. Jeg kunne ikke se Jack men kun Johnson. Jeg gik over til dem og hilste på dem, jeg undskyldte for ikke havde været der noget før og forklarede min nat som, som var en af de grunde til jeg ikke kunne stå op.

Jeg gik over for at hilse på pigen, hun så bekendt ud.

'Selena det her er Alexis" lød det fra Cameron. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre, så jeg gav hende bare et kram og hilste på hende. Hun så ret sød id og virkede meget flink.
"Ved du hvor Gilinsky er" jeg kiggede rundt. Men jeg ventede på at Cameron kom med et svar. "Han skulle vidste til et eller andet møde" sagde Cameron
Hvorfor havde Johnson så ikke taget med? Jeg gad ikke spørger.
Jeg gik over mod indgang til deres lejlighed, jeg havde en ekstra nøgle. Jeg havde ligesom ikke spist noget, så det kunne jeg ligeså godt.
Jeg ventede på elevatoren kom, det tog selvfølgelig sin tid.

Da den endelig kom, så jeg Cameron løbe hen mod mig. "Skal du have noget spise?" Spurgte han og ventede på et svar. Jeg nikkede som at det var en ja. "Så kan vi spise sammen, jeg har heller ikke spist, Jack var allerede taget ud før jeg var vågnet og Johnson var nede ved poolen på det tidspunkt med Alexis" sagde han og smilte til mig i mens vi gik ind i elevatoren. "Det kan vi da godt" sagde jeg og trykkede på etage knappen som drenge boede i. Der fik ikke længe før vi var ankommet til stedet. Jeg prøvede at ringe til Jack men han tog den ikke, og han havde heller ikke sagt noget med en møde han skulle til. Vi gik ind af døren og videre til køkkenet. Jeg fandt en pande og nogen æg frem. Cameron gik ind for at skifte tøj, han kom ind fra værelset og gik hen mod mig. Han tog panden fra min hånd og smilte "jeg laver morgenmad" sagde han og grinte kort. Jeg sagde ikke noget i mod det og satte mig på stolen. Jeg var stadigvæk træt og magtede ikke noget. Jeg ringede til Jack igen og der gik noget tid før den blev taget. "Jack, hvor er du henne?" Sagde jeg og ventede på han svarede. "Hvem er det her jeg snakker med?"
Lød det fra telefonen af. Det var en pige stemme, jeg havde ikke hørt stemmen før.
"Er Jack til sted?" Spurgte jeg. "Han sidder desværre til møde, jeg kan sige du har haft ringet" lød det. "Meget gerne" sagde jeg.
Jeg lagde på og Cameron så på mig som om han kunne se der var noget galt. "Er du okay?"
Sagde han og jeg nikkede bare. Jeg gad ikke rigtigt noget i dag og jeg magtede ikke noget. Jeg undere mig bare over hvem det var. Han kan ikke lide når andre tager han telefon hvis der er en der ringer, han har altid telefonen på sig...

Forfatter: Så er jeg ude med kapitlet efter langtid, jeg håber det er okay. Har nemlig snart eksame og andre ting jeg skal. Jeg har også haft travlt på det sidste, så jeg prøver mit bedste for at få opdateret. Jeg håber i kunne lide det, hvis i kunne så husk at stemme og kommentere gerne hvad i synes om den. Hvis i gerne vil have nogen ting med i bogen, skal jeg nok prøve at gøre det. Husk bare at kommentere hvad i vil have med og hvad der skal forgå i den. Tak for denne gang xoxo
-Gizem Cakir