ELSKER DU MIG?

Part 19

Vores læber kom tættere og tættere, og så...

Og så kyssede vi. Hun kunne virkelig ikke styre sig.
Martinus??
Hørte jeg en stemme råbe. Jeg trak mig tilbage fra kysset.
Jeg kiggede op på den åbne dør. Der stod Emily, med tårer over hele ansigtet. Hvad havde jeg dog gjordt.

(Emilys pov)
Jeg sad ved baren. Jeg følte mig meget fuld. Ham drengen havde helt sikkert puttet noget andet i den cola. Pludselig lod jeg mærke til at 'Work from home' kom på. Det var min ynglingssang. Jeg fik en pludselig lyst til at danse.
Jeg stod nu oppe på et bord og prøvede at twerke, hvilket jeg tydeligvis ikke kunne finde ud af. Jeg mærkede nogen trække mig ned fra bordet. Jeg begyndte bare at grine, jeg vidste egentligt ikke hvorfor, men det gjorde jeg bare.
Det var ham drengen fra baren.
Jeg var presset op af en væg og kunne ikke gå nogen vegne.
Jeg havde prøvet det her før.
Det var den værste følelse nogensinde.
Hej babe.
Sagde han.
Lad mig være!
Råbte jeg af ham.
Han hørte ikke efter.
Jeg prøvede at komme fri, men jeg kunne ikke.
Ikke prøv og gå. Du gør det bare værre.
Sagde han og strammede om mine håndled.
Hans hoved kom nærmere og han skulle lige til at kysse mig.
Jeg måtte tænke hurtigt.
Jeg sparkede ham lige der, du ved. Han faldt straks ned på gulvet. Jeg ville ud her fra!
Jeg måtte finde Martinus.
Jeg ledte i køkkenet, stuen og badeværelset, men jeg kunne stadig ikke finde ham nogle stæder. Hvor kunne han være.
Annas værelse!
Jeg løb op af trappen og så på dørene. På den ene stod der
Anna på med lyserøde bukstaver. Det måtte jo være den. Jeg bankede på, men der kom intet svar. Jeg ville ikke vente mere, jeg ville bare finde Martinus og tage hjem.
Jeg åbnede døren helt og der sad Martinus og Anna.
Og de kyssede!
Martinus kiggede overrasket op på mig. Hvordan kunne han gøre det mod mig!
Martinus??
Sagde jeg med tårer strømmende ned over mine kinder.
Emily!? Det er ikke som du tror!!!
Råbte han.
Jeg hadede ham. Hvordan kunne han gøre det, han sagde han elskede mig. Han løj!
Ingen elskede mig. Martinus var mit alt og nu er det forbi.
Nu har jeg entet.
Han rejste sig op og prøvede at berolige mig. Jeg ville ikke være her mere! Jeg ville bare hjem. Jeg løb ned af trappen og gennem stuen, indtil jeg var ved døren. Martinus løb efter.
Jeg åbnede døren og løb ud på gaden.
Emily! ikke løb!
Råbte han bag mig. Jeg var meget hurtigere end ham.
Jeg vidste ikke vejen hjem, men jeg løb bare. Jeg ville aldrig se ham igen.
Emily!!stop med at løbe!
Råbte han forpustet. Jeg ville ikke høre på ham.
Jeg kom til en vej. Jeg så tilbage og han var kun 5-6 meter fra mig. Jeg ville ikke hen til ham. Jeg løb igen på vej over vejen. Jeg hørte pludselig et højt dyt og blev næsten blindet af et stærkt lys.
Emily nej!!!
Jeg frøs til is. Jeg stod helt stille. Pludselig blev jeg ramt hårdt af noget og der lød en højt brag. Og så blev det hele sort...

###################
Hej 👋🏽 håber i kan lide denne historie ind til videre😌❤️ hvad tror i der sker med Emily i næste kapitel?? Følg med og se hvad der sker👌🏼😊❤️
~Emma😜❤️