ELSKER DU MIG?

Part 24

(Martinus' pov)
Jeg var helt tom. Jeg havde grædt så mange følelser ud at jeg bare følte mig fuldkommen følelsesløs. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre, så jeg lagde mig til at sove i håb om at komme væk fra det hele i et par timer.

(Emilys pov)
Jeg trak mig væk fra Marcus. Selvom jeg havde følelser for Marcus, så var jeg langt fra at være ovre Martinus. Noget føltes forkert, men alligevel så rigtigt på samme tid. Jeg havde set det. Jeg havde set Martinus stå og kigge, han han stået der med tårer i øjnene før han løb. Hvad havde jeg nu gjordt. Jeg var overhovedet ikke bedre end Martinus. Måske havde han kysset en anden, men mig. Jeg havde kysset med hans tvilling! Jeg stirrede ud i luften mod drengenes hus. Gardinerne havde Martinus trukket for, så man ikke kunne se ind af vinduet til hans værelse. Jeg havde såret ham. Jeg havde såret den som betød allermest for mig. Det hele var min skyld nu.... Marcus havde ikke set det og det var jeg egentligt glad for. Situationen ville kun blive hårdere hvis han vidste det, så jeg besluttede at lade være med at fortælle noget.

(Marcus' pov)
Emily virkede ukoncentreret. Hun sad bare og så ud i luften. Havde jeg gjordt noget forkert?!
Emily? Er du ok?
Spurgte jeg med en næsten nervøs stemme. Hun rystede kort på hovedet og svarede:
Jaja, jeg har det fint
Og smilede kort.
Jeg bliver nød til at gå Marcus, klokken er mange.
Skyndte hun sig st sige, som om det hastede. Hun var helt bleg og havde tårer i øjnene. Det var tydeligt at der var noget galt. Emily, fortæl i det mindste hvad der er galt? Hun så ned i jorden som en tåre faldt fra hendes kind. Emily og jeg var jo meget tætte nu og så vidt jeg vidste, var hun kommet over Martinus... Det havde jo også været svært at tage mig sammen til at kysse hende. Jeg fulgte Emily hjem, siden hun ikke havde lyst til at være sammen mere, og gik selv hjem kort efter. Da jeg kom ind på mit værelse, tog jeg min telefon op fra natbordet ved siden af min seng, og skrev til Martinus siden han ikke ville snakke med mig direkte.
(SMS samtalen)
Mac: Emily er ked af det. Ved du hvorfor?
Tinus: Hun så ellers ikke særlig trist ud da i sad og snavede i parken😒
Mac: Det var ikke som det så ud Martinus!
Tinus: Jeg er glad på jeres vegne, bare lad mig være i fred. Jeg gider jer fucking ikke.
Mac: Martinus stop nu, det var jo ikke mig som var hende utro med min ex vel!
Tinus: .....
(Samtale slut)

------------------------------------
Sorry. Ved godt at jeg ikke har opdateret i lang tid. Som i ved, så stopper jeg med bogen efter part 30...
Men... jeg giver jer som læser en chance for at hjælpe mig med at bestemme mig🤔❤️
Overvejer nemlig at lave en 2'er 🤔❤️Yay❤️🤗
Hvad synes i??
Skriv i kommentaren👏❤️