Part 16

988 38 1
                                    

(Fredag)

(Emilys pov)
Jeg vågnede op af lyden af mit vækkeur. Endelig var det blevet fredag. Jeg havde glædet mig helt vildt til den her dag hvor jeg skulle til den første fødselsdagsfest på den nye skole. Jeg savnede stadig mine gamle venner lidt.
Jeg satte mig op i sengen og slukkede for vækkeuret.
Efter at have siddet i en par minutter og prøvet på at rejse mig op fik jeg endelig taget mig sammen og gik ind på badeværelset. Siden min mor ikke var hjemme tændte jeg for noget musik og gik i bad. Da jeg var færdig tog jeg tøj på og gik ned i stuen. Jeg tændte for tv'et og slog over på disneychannel hvor der var en episode af SvampeBob igang og lagde mig i sofaen. Min telefon bippede, jeg tog den op for at se hvad det var. Det var Martinus som havde sendt en SMS:
Hey Emily❤️glæder mig til i aften🎉kommer og henter dig om 30 min.
Jeg sendte ham et par emojis og skrev okay. Jeg slukkede tv'et og gik op på badeværelset igen. Jeg tørrede mit hår og tog makeup på
(babylips og maskara) , gik ind på mit værelse, pakkede min taske og gik ned igen. Klokken var 8:45 og siden jeg ikke havde fået morgenmad tog jeg et æble og gik ud af døren. Jeg låste føren efter mig og satte mig på trappen som førte op til hoveddøren. Efter lidt tid med telefonen hørte jeg en stemme:
"Emily! Er du klar!"
Martinus. Han stod på fortorvet med sin sorte og blå cykel og vinkede mig derover.
"Hej Tinus!"
Råbte jeg tilbage og begyndte at gå mod ham. Da jeg stod foran ham slog det mig. Hvad skulle jeg gøre når han cyklede.
"Hvad skal jeg gøre?!"
Jeg så mærkeligt på ham.
han så på et eller andet og det så ud som om han fik en ide.
Han pegede på hans cykel
"Hop på!"
Jeg kiggede underligt på ham først, siden jeg ikke forstod hvad han mente. Da jeg fandt ud af hvad han mente satte jeg mig bag på hans cykel og holdte mine arme godt fast om hans mave.
Han begyndte at køre hurtigt,
ikke for hurtigt, men hurtigt nok til at vi kunne nå at komme i skole til tiden.

(På skolen)
Vi gik inde på skolens gange hånd i hånd. Folk kiggede stadig ondt på mig, men det var okay, jeg havde vendt mig til det. Sådan er det vel bare at være kærester med en af de mest populære drenge på skolen.

ELSKER DU MIG?Место, где живут истории. Откройте их для себя