ELSKER DU MIG?

Part 23

(Martinus pov)
(2 uger senere)
Det var fredag. Jeg lå i min seng. Jeg havde ikke forladt min værelse siden vi kom hjem fra hospitalet.
Emily var kommet hjem og Marcus kunne ikke snakke om andet, han var meget gladere end han plejede. Ting var kun blevet værre for mig. Jeg kunne ikke sove om natten og jeg brugte meget af dagen på bare at ligge og græde. Men idag havde jeg ikke tænkt mig at græde. Idag ville jeg rent faktisk lave noget.
Jeg rejste mig op og gik ned i køkkenet. Siden mor og far var taget på miniferie lavede jeg selv noget morgenmad og satte mig i sofaen. Jeg tændte fjernsynet. Der var ferie så jeg behøvede jo ikke at skynde mig. Emma kom og satte sig ved siden af mig.
Hvorfor græder du?
Spurgte hun nysgerrigt og pegede på min kind.
Jeg græder ikke!
Sagde jeg og tørrede tårerne væk med min hånd.
Martinus, hvorfor er du ikke sammen med Emily mere?
Spurgte hun med en forsigtig stemme.
Emma...Mig og Emily er ikke kærester mere.
Svarede jeg.
Hvorfor? Vil i ikke lege sammen mere?
Spurgte hun.
Det er ikke sådan det fungere Emma! Lad mig være i fred!.
Udbrød jeg frustreret.
Jeg var egentlig ikke ked af det, jeg var bare pisse sur nu.
Emma så op på mig.
Hun så ikke sur ud, hun plejede at forstå sådan noget her.
Hun rejste sig fra sofaen og gik tilbage til sit værelse.
Efter jeg havde spist besluttede jeg mig for at gå en tur i parken. Jeg orkede ikke at lave mit hår, så jeg tog bare en ny hættetrøje på, sagde farvel til Emma og gik. Da jeg kom ud af døren mærkede jeg den kolde luft mod mit ansigt. Det var nok på tide at jeg fik noget frisk luft. Jeg tog mine høretelefoner i ørene, skruede lyden op på det højeste og begyndte at gå. Da jeg havde gået i parken lidt så jeg nogen som sad på en bænk længere inde i parken. Det var Emily og Marcus! Og de kyssede!!!
Jeg kunne ikke tro det. Jeg skyndte mig at vende mig om, nu kom alle følelserne igen. Først mister jeg mit livs kærlighed og så det her!
Hvad havde jeg gjordt for at fortjene det her??!! Jeg kunne mærke tomheden indeni, som om jeg havde et hul i maven som bare voksede sig større og større. Det gjorde helt ondt indeni, mere end nogensinde.
Tårerne begyndte at samle sig i mine øjne og snart var jeg helt våd af tårer. Jeg løb hjem så hurtigt som jeg kunne og gik direkte op på mit værelse hvor jeg græd videre.

•••••••••••••••••••••••••••••••••••
Jep. Jeg ved godt at jeg ikke har opdateret i lang tid, men har haft det svært som i nok ved. Håber i kan tilgive mig😊❤️ nå, ja...jeg har en god og en dårlig nyhed. Starter self med den dårlige:
Jeg ved det er nederen, men jeg slutter denne bog efter part 30🙁sorry, men synes bare ikke den er så god og sådan...men i er self velkomne til at kommentere hvad i synes om at jeg slutter den.
Nu til den gode nyhed:
Fordi jeg har så mange ideer, så laver jeg en ny bog som forhåbentlig bliver rigtig god❤️
Håber i vil læse den. Og hvis i har ideer til hvad den nye bog skal hedde, så skriv også det i kommentaren❤️❤️❤️
~Emma💕❤️🎀😊