(Benjamin på billedet)
Tyler kigger op fra sin telefon da jeg smækker døren i. Han smiler." Hej" siger han, men hans blik falder ned på mobilen igen." Hej... Hvor er Sara?" Spørger jeg i en lidt akavet stemning." Hun er syg idag." Siger han uden overhovedet at sætte et blik på mig. Irritationen farer op i mig. Jeg gisper højlydt og sætter mig på min plads. Finder min mobil frem og åbner en snap fra Jake.
" Du r sød<3" Jeg klør mig i nakken og tænker lidt over sætningen. Jeg svarer ham " Klamme stodder". Jeg var virkelig irriteret på ham. Jeg sætter et hurtigt blik på Tyler. Jeg syntes han kiggede på mig før. Åh tyler... Jeg sukker fordi mit liv er håbløst. Jeg er vild med Tyler, som er vild med min søster, som har Jake som kæreste, som har holdt mig i hånden! Det lyder jo skørt! Jeg åbner en gammel snap fra tyler." Har vi lektier for til imorgen?" Stod der. Jeg svarede ik på den. Jeg åbner hurtigt den nye snap fra Jake." Slap af..." vreden bølger i mig. Jeg skriver nogle sure emoji's til ham. Jeg hader ham! Også fordi han er Lisas kæreste! Jeg hader alting lige nu!
Klokken ringer og jeg har en slem hovedpine. Jeg ligger mine matematik bøger ned i tasken og sukker. Emma som sidder ved siden af mig, lægger straks mærke til det.
" Lena, er du okay?" Spørger hun. Hendes stemme irritere mig. Jeg er bare dum idag." Jeg har det fint..." svarer jeg og går uden for. Børnestemmer og latter rammer mine øre. Jeg ved ikke rigtigt hvad jeg skal lave. Jeg trænger bare til noget frisk luft. Men i det samme jeg tager et skridt frem, vælter jeg ind i en fyr.
" Ej det må du virkelig undskyld." Siger jeg inden jeg overhovedet har set hvem det var. Da jeg kigger op, ser jeg Benjamin fra parallel klassen af. 4 sekunder. Hans blå øjne blænder mit hjerte. Jeg rødmer da jeg kigger på ham." Det gør ik noget!" Siger han." Er du ik en af de nye piger?" Spørger han. Jeg nikker og kigger ned i jorden, men kan knap nok få mig selv til det." Okay! Lena ik?" Jeg kigger overrasket op på ham. Så sker det igen. Jeg nikker." Hvordan...?" Kunne jeg kun få mig selv til at sige." Det står på din trøje!" Griner han, og peger på min trøje. Jeg smiler og prøver at virke normal.
