At udgive mig for at være Lena, ja det er strengt. Det er første gang jeg ser ham her, Benjamin. Men alligevel, hun har altid fået det bedste. Også fra mig. Fx. Tyler. Jeg skal altid passe på at hun ikke bliver ked af det, og hun gengælder aldrig. Jeg har fundet ud af, at jeg kan lide tyler. Når vi får øjenkontakt, er der noget der brænder i mig. Før troede jeg det bare var fordi at han var en ny ven, som jeg selfølgelig ville gøre et godt indtryk på. Men jeg ved nu, at han er den dreng. Men alligevel ville jeg vise Lena, at alt ikke er hendes. Der var noget over Benjamin jeg også kunne lide. Han flettede sine fingre ind i mine, og vi opførte os lidt lige som kærester. Nu ved jeg selfølgelig ikke hvad hende og Benjamin havde sammen, men det kunne da godt være de havde en flirt, eller faktisk var sammen. "Hende Lisa, hun så da ret trist ud. Er i uvenner?" Spørger han. Jeg givet hans hånd et klem, og smiler. "Ja det kan man vel godt kalde det." Siger jeg. "Hvad er der sket..? Hvis jeg må spørger?" Siger han, og kigger mig ind i øjnene. Jeg trækker på smilebåndet. "Det er fint. Hun foretrækker bare, at alt er hendes, og det magter jeg ikke rigtigt..." siger jeg, og ruller med øjnene. " Tja, sådan nogle typer er bare ikke til at holde ud..." sukker han. "Har du da mødt en der er ligesom Lisa?" Spørger jeg og smiler. "Ja... Min pap bror betragter mig som en slags ting, hvis du forstår." Siger han, og jeg nikker. "Jeg vidste ikke dine forældre var skilt?" Siger jeg og kigger på ham som et stort spørgsmålstegn. Han kigger bedrøvet ned i gulvet. "Ej, sagde jeg noget forkert?" Spørger jeg og tøver. Han ryster på hovedet, men jeg kan alligevel se, at han har tåre i øjenkrogen. Jeg ligger en hånd på hans skulder. "Det var ikke dig Lena.. Ser du... Min far dødede for et år siden, så min mor fandt sig en ny kæreste, som har en søn. Og min mors kæreste er bare et stort røvehul!" Siger han og sparker til en papkasse. "Han har altid sat Robin over mig..." siger han. "Hvem er Robin?" Spørger jeg. "Det er hans søn. Og ja, Robin er også arrogant og snobbet." Mumler han, og tager min hånd. "Men udover din far, hvad er det så der går dig sådan på?" Spørger jeg, og prøver at lyde sød. "Ja.. Robins far truer mig, med alt muligt når vi er oppe og skændes, altså mig og Robin. For eksemplet med at slå mig, eller stikke mig med en kniv.. Ellers så mobber han mig med min far..." en tårer løber ned af hans kind. Jeg får helt ondt i hjertet. "Ej, Benjamin... Det er jeg altså ked af." Siger jeg, og giver ham et langt kram. "Ved din mor noget om det?" Spørger jeg og kigger bekymret på ham. Han ryster på hovedet. "Ellers ville han jo gøre skade på hende..." siger han. "Det er jo ulovligt! Du burde melde det til politiet!" Siger jeg.
