Prolog

432 3 0
                                    


Prolog

Det hele var mørkt. Mørket kravlede omkring mig, det var som om det kvalte mig. Jeg kunne ikke komme væk og til sidst blev det for anstrengende at kæmpe imod det, så jeg opgav og lod mig falde og omklamre af det. Da der endelig kom en smule lys var det stadig tåget og det svimlede stadig for mig, men det jeg husker tydeligt er nok ham, han sad der bare og kiggede på mig. Sagde ikke noget, han sad der bare. Jeg ville sige noget, men der kom ikke noget ud. kun en hæs risle.

Why me?Where stories live. Discover now