Nialls fest!

133 3 0
                                    

Emilys synsvinkel

jeg vågnede ved at der var en der grinede helt hysterisk. jeg gned mig træt i øjnene og blinkede et par gange. jeg samlede kræfter til at kunne rejse mig for at gå ud på badeværelset. jeg tændte vandet og gik under, jeg gispede da vandet stadig var koldt, men det vækker mig altid så jeg gør det uden at lægge mærke til det. jeg slukker vandet da jeg er færdig med det jeg nu skal gøre. udmattet men vågen bevæger jeg mig mod mit eget værelse med et håndklæde rundt om mig. jeg lukker døren bag mig. jeg tager mit undertøj på og går over til posen hvor jeg hurtigt får tøjet på og lagt en makeup der passer perfekt til. og nogle armbånd som prikken over i'et.

Emilys tøj:

da jeg er færdig smiler jeg over resultatet

Oops! This image does not follow our content guidelines. To continue publishing, please remove it or upload a different image.

da jeg er færdig smiler jeg over resultatet. jeg bevæger mig lidt rundt i rummet, da det er første gang jeg går med høje hæle. De ryger nok alligevel senere i dag tænker jeg og går ud af værelset og bevæger mig ned af trappen og ind i stuen hvor alt opmærksomhed ryger pladask på mig. "wauw!" jeg griner lidt og sætter mig så ned ved siden af Niall der sidder og smiler selvsikkert til mig. "hvad så solstråle" jeg smiler stort og kigger så over på Harry der smiler lige så stort. "jeg er sulten" mumler jeg for mig selv og rejser mig op for at gå ud i køkkenet. "gæsterne kommer om 2 timer... Louis, liam og jeg tager ned og køber noget alkohol" jeg nikker og vender mig og og smiler stille til Harry. "skal du med?" jeg rystede svagt på hovedet. Harry nikkede og vendte sig om for at gå. Niall kommer ud i køkkenet lidt efter Harryp er gået. han gik mig elevatorblikket og nikker for sig selv. 'jeg sagde jo at blå ville klæde dig' mumlede han. sikkert for at jeg ikke skulle høre det, men det gjorde jeg. jeg fniste lidt og snurrede en gang rundt "du har ret... blå klæder mig perfekt" han grinte og stak hovedet ind i køleskabet. jeg tog et glas vand og mærker min mave rumle lidt. jeg burde nok tage noget mad... bare for at drengen ikke tror der er noget helt galt med mig. jeg smilede svagt da jeg så Niall trække en cola frem. han satte sig på køkkenøen midt i køkkenet med mobilen i sin ene hånd og colaen i den anden. da jeg hørte lyden af dåsen der blev åbnet tog jeg den fra ham og drak lidt af den. "omg Emily! man taget ikke andres sodavand" jeg trak på skulderne og tog endnu en tår. da jeg havde drukket det hele satte jeg den på bordet foran ham og smilede undskyldende til ham. han tog paniSK fat i dåsen og rystede den. "det får du betalt!" han lagde sin mobil på bordet og rejste sig op og gik mod mig med et seriøst blik. jeg grinede og gik baglæns. jeg gav et støn fra mig da jeg ramte bordkanten. "nå nå så kan man vist ikke komme længere" hans blik gik fra seriøst til lumsk på 0,5 hans hænder var hurtigt på hver sin side af mig. "niall tag dog en anden" grinede jeg og lagde mine hænder mod hans bryst. "ville jeg gerne... hvis der var flere" han kiggede irriteret på mig. jeg bed mig i underlæben og kiggede ned i gulvet. han fniste og lagde pegefingeren under min hage og løftede det op så jeg så lige ind i hans helt blå øjne. det føltes som om tiden var frosset fast og at der ikke var andre i hele verdenen end ham og mig. jeg lænede mig frem mod ham og stoppede kun få cm foran hans mund. *BANG* han trak sig væk fra mig da lyden af døren der blev smadret op. "NIALL?" jeg rynkede brynene og kiggede undrende på Niall der gik mod gangen. "omg! Michael, Johannes og André kæft det er længe siden!" jeg lyttede til hvad der blev sagt ude i gangen, også selvom jeg næsten ikke kunne hører det, pga. afstanden. jeg farer sammen da døren til køkkenet blev åbnet. en brunhåret dreng i 20'erne kom ind med en pose, hans øjne landede på mig og han smilede tilfreds. "hva Niall? har du fået dame på?" jeg lavede store øjne. "undskyld mig!" niall kom hurtigt ud i køkkenet og smilede undskyldende til mig. "Emily det her er Johannes... Johannes dette er Emily, ikke min kæreste men en veninde"

Why me?Where stories live. Discover now