Why me?

MIN SØSTER!?

Emily synsvinkel

jeg gik langs vejen og kiggede ud på det klare vand, min hånd var flettet ind i Williams og vi gik i tavshed. eller næsten tavshed. Vi morede os, krammede og snakkede om hvor meget vi elskede hinanden. der blev mørkt og himlen blev fyldt med store sorte skyer. et ordentligt brag lød og jeg pressede mig ind til William. han skubbede mig lidt væk fra sig og jeg kiggede uforstå op i et par grønne øjne som var omridset af et par mørke krøller. jeg skubbede mig hurtigt væk fra Harry og bakkede, min fod stødte mod noget hårdt og jeg faldt bagover jeg var sikker på jeg bare ville lande på jorden men jeg faldt og så vejen forsvinde fra mig. jeg ville gribe ud efter noget men ramte intet andet end vandet. jeg ville åbne munden og skrige men jeg blev kvalt af vandet. jeg spjættede og kæmpede for at holde mig oppe, men til sidst blev det for hårdt, jeg overgav min krop til vandet og lod mig synke. inden det hele blev mørkt så jeg Harrys ansigt der grinte og smilede lumsk til mig.

jeg vågnede med et sæt. Hvad skete der? jeg kiggede hurtigt rundt i rummet "det var bare et mareridt Emily... Rolig" hviskede jeg til mig selv og fik vejrtrækningen under kontrol. Jeg kiggede over på Skabet og blev enig med mig selv at jeg nok heller snart måtte få noget mad. Jeg gik over til skabet og fandt et par joggingbukser og en tyk hættetrøje frem og fik det hurtigt på. Mit hår satte jeg op i en hurtig knold. jeg gik langsomt ned af trappen og gennem stuen. Hvor er drengen henne? Jeg gik ud i køkkenet og så klokken var 17:30 jeg rystede svagt på hovedet. jeg åbnede køleskabet og tog et æble ud, da jeg skulle til at tage en bid, fik jeg ondt i maven. Jeg ignorerede det og tog en bid. jeg tyggede grundigt på det og spyttede det ud. Det smagte af lort, så jeg smed resten af æblet ud. da jeg var på vej ovenpå igen fik jeg det dårligt igen og havde den her underlige smag i munden. jeg fik en klump i halsen som var på vej op, så jeg løb ud på wc'et for at brække mig. Hvor fanden var drengene når man har brug for dem?

Liams synsvinkel

"jeg er sulten" hvorfor er han så sulten hele tiden? "vi er hjemme om 5 minutter Niall" det lød som om Harry var ved at være træt af at hører på Nialls plageri om mad "jeg kan ikke vente så lang tid! SE der er en drive in lad os købe noget der!" Jeg rullede øjne af ham "Niall hold nu kæft! vi er hjemme om lidt" Han sukkede og krydsede armene "hvornår er lige om lidt?" "NIALL" råbte Harry "så hold dog kæft knægt" Niall lagde sit hoved op af vinduet og sukkede igen.

Harry parkerede bilen i indkørslen, Nill sprang ud af bilen og løb op til døren og sparkede nærmest døren op. "den knægt skal altså til lægen! han er sulten 24/7" brokkede Louis sig, det var dog ikke svært at høre ironien i hans stemme. Vi gik ind i huset og ud i køkkenet. Niall var ikke ude i køkkenet så vi regnede højst sandsynligt med at han vatr gået på wc for at vaske finger.

Drengene og jeg sad og ventede på Niall kom for at hente mad "drenge!" hørte jeg Niall råbe. jeg rejste mig og gik efter Nialls stemme. den kom fra wc'et ovenpå. hvad laver Niall ovenpå? jeg kom ud til Niall der stod bøjede over Emily. "hvad er der sket?" Niall kiggede op på mig "hvor skulle jeg vide det fra? jeg er lige kommet hjem" "whatever" mumlede jeg "hvad lugter der er?" jeg og kiggede rundt og endte ved wc'et hvor der lå gule pletter på brættet. jeg gik over og kiggede ned i. Der lå noget gult væske. Jeg håber ikke det er bræk. "Liam hvad skal vi gøre?" Jeg kiggede ned på Emily der var helt ligbleg."vi bære hende ind på værelset og prøver at vække hende" jeg tog fat i benene og Niall tog hende i armene. Vi fik hende let som ingenting båret hende ind i sengen. Hun var lige så let som en fjer! Spiser den tøs ikke noget eller hvad?

Harrys synsvinkel

Hvor bliver de fuckhoveder af? Der er gået 10 minutter! Og var det ikke Niall der var i åh så sulten? "Næste gang tager vi Emily med" Liam kom ind i stuen med et mærkeligt udtryk i hovedet. "Hvad mener du?" Louis så op på Liam "hun har det ikke for godt" Niall kom ned fra trappen "Liam har vi ikke noget yoghurt?" jeg så forvirret på Niall. Yoghurt? hvad vil han med det? "Hvad mener du med hun ikke har det for godt?" Niall så ud i gangen hvor Emily støttede sig til væggen."Emily!" hun så op, hendes øjne var helt blanke, hendes kinder helt røde og huden helt bleg. "Emily! er du okay?" hun rystede svagt på hovedet "Hvor har i været?" vi kiggede rundt på hinanden "vi har været ude at køre" hun så ret skræmmende ud. Hvad var der lige sket med hende? Hun så surt på os. Hvordan kan hun se så hæslig ud? "læg dig op i sengen igen søde" hun rystede svagt på hovedet. "Emily lig dig i sengen nu!" sagde Liam lidt hårdt. Hun rystede igen på hovedet. Jeg kunne ikke lade vær med at have en fornemmelse af skyld i mig. Det var så ubehageligt at se en man elsker have det så dårligt. "Emily hvor meget har du spist?" hun kiggede rundt på os, men der var noget ved hendes øjne der skjulte noget. "jeg..." hun stoppede og faldt sammen på gulvet. "Emily hvor meget har du spist?" spurgte Niall bekymret" "ingenting" mumlede hun. INGENTING! hvordan kan man ha spist ingenting? "og hvor længe har du spist ingenting?" hun kiggede ned i gulvet "siden Louis..." hun blev stoppet af en hosten som kom fra Louis. "Siden Louis hvad?" spurgte jeg. "Siden Louis tog min mødom" hun snøftede og jeg så en tåre falde ned på hendes lår. "HAN HVAD?" spurgte Niall chokeret "og hvornår var det?" kom det fra Liam som sad roligt og kiggede over på Louis. "den første dag" sagde Louis meget stille HVAD? har Louis været der før mig? det kan da ikke passe! min verden stod stille. Liam og Niall var gået ovenpå med Emily. Louis sad og stirrede ud i luften og jeg, ja jeg var knust. tænk at Louis var hurtiger end mig!