Why me?

Hvor er Louis?

Harrys synsvinkel

jeg tog fat i Nialls trøje og bankede ham mod væggen, " du holder dig fra hende til jeg har taget hendes uskyld, er du med?"halv råbte jeg af ham. "j..ja jeg er med" Niall var så skræmt at han stammede, en enkelt tåre trillede ned over hans kind. det overraskede mig faktisk lidt. Niall var ikke typen der græd, det var der faktisk ikke nogle af os der var. jeg satte Niall ned og gik ind på værelset igen. Emily sad på sengen og trillede tommelfinger og kiggede op da jeg rømmede mig. "åhh nej" hviskede hun stille som om jeg ikke skulle høre det, men det gjorde jeg. jeg tog fat i Emilys overarm og rejste hende op " hvad sagde du?" jeg hviskede det ind i hendes øre. "ik ikke noget" stammede hun. Fedt nu har vi 2 der stammer... jeg smed hende i sengen og k' gik mod døren og kiggede på hende da jeg skulle til at gå. hun havde tåre i øjnene og det løb ned af hendes kinder. " husk Prinsesse, du kan ikke sige os imod, og ingen modstand gøre. jeg kommer tilbage." med de ord, vendte jeg rundt og smækkede døren bag mig. jeg dansede ned af trapperne og hoppede ind i stuen, hvor drengen sad.

vi begyndte at snakke om et eller andet random. Louis var skredet da han lige pludselig skulle mødes med en. mig og de andre drenge blev enige om at bestille noget mad og overraske Louis når han kom hjem. vi fandt det lille blad frem og kiggede ned af det, vi endte med at bestille to store familie pizzaer og to store pomfrites bakker... og selvfølgelig skulle niall have sin egen pizza. maden kom en halv time sener og niall tog imod og betalte pizzamanden. Louis var ikke kommet hjem endnu og det undrede mig faktisk lidt for han kom aldrig for sent til spisetid. der der var gået en halv time mere begyndte de andre drenge også at blive urolige over hvor han blev af. vi beslutede os for at delle os i to grupper. " jeg skal nok blive hos emily " sagde niall hurtigt da jeg spurgte hvem der blev, det gjorde mig endelig lidt vred for jeg ville godt have været helt alene i huset med Emily. jeg nikkede hurtigt til niall, og pegede på liam og så over på døren som tegn til at han skulle rejse sig og gå over til døren. vi tog vores sko og jakke på og smækkede døren bag os.

Nialls synsvinkel
da Harry og Liam var gået rejste jeg mig fra sofaen og gik ovenpå til Emily. jeg bankede forsigtigt på og åbnede døren. jeg kiggede rundt og kunne ikke få øje på emily nogle steder, det gjorde mig bange så jeg valgte at lukke døren bag mig, og gå længer ind for at se om hun bare var gået længer ind i værelset. jeg var nået helt hen til vinduet da jeg hørte de små hulk. jeg vendte mig hurtigt om og så Emily side på gulvet med meget våde kinder. hun kiggede op på mig og skyndte sig at tørre tårerne væk med håndryggen. " hvad vil du " snøftede hun og kiggede ned i gulvet. jeg gik hen ved siden af hende og satte mig ned. jeg lagde min arm om hende og holdte hende ind til mig. sådan sad vi et stykke tid. hun løftede hovedet og kiggede op på mig, hun åbnede munde som om hun skulle til at sige noget men lukkede den så. jeg kiggede længe på hende og kunne mærke trangen til at læne mig lidt ned og kysse hende, til sidst kunne jeg ikke holde det tilbage mere så jeg lænede mig ned til hende og kyssede hende på munden. jeg slap hendes læber og kiggede ned på hende, hun så meget overrasket ud men jeg kunne også se et lille smil på hendes læber. hun lagde hovedet på min skulder. jeg rejste mig efter ca. 20 min fordi jeg havde fået ondt i benene af at stå op, hun kiggede op på mig med bedende øjne, og jeg rakte hånden ned til hende og trak hende op. vi gik nedenunder til sofaerne i stuen og satte os.