Louis' synsvinkel
jeg hørte døren smække, hun var helt væk fra sig selv. specielt efter at Harry havde fat i hende. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre. jeg stod lidt og kiggede op mod døren, overvejede om jeg skulle gå efter hende. det var så forvirrende, hvorfor gik hun sådan amok over min far? det gav ingen mening. jeg vendte om og gik ind til drengene. "hvad skete der?" spurgte Harry som ikke længer sad med hans mobil. "hun er sikkert på den tid af måneden" svarede jeg surt. "det var lidt ondt sagt, hun har jo nemlig en okay god grund til at være lidt sure på os" Niall kiggede op på mig. jeg kigger vredt på ham. "hvorfor? det er jo kun Harry der er problemet ikke os" svare jeg surt og undlader at fortælle at jeg også er en del af problemet. Harry kiggede hurtigt op "hey!" jeg skulede surt til ham.
Emilys synsvinkel
jeg havde lagt mig på sengen med min mobil, men jeg havde ikke noget at lave. jeg hørte en svag banken på døren. "hvad?" sagde jeg surt og kiggede over på døren hvor Niall kom ind. "jeg ville bare vide om du er okay?" sagde han stille og smilede med medlidenhed i øjnene. jeg kiggede ned på mine hænder og løftede skuldrene for at vise at jeg ikke helt vidste det. han kom længer ind i rummet og jeg vendte mig om på siden, så jeg lå med ryggen til. "hey Emily! du kan altså snakke med mig om det" smilede han. "Det er lige meget" jeg lukkede tret øjnene og tog en dyb vejrtrækning. " hey Emily jeg kan se på dig det ikke er lige meget, hvis du ikke siger det kan jeg jo ikke hjælpe dig!" Jeg kunne høre han lukkede døren og gik mod mig. "lad mig nu bare være" jeg kunne mærke tårerne der var på vej. det gav et lille ryk i sengen da Niall satte sig ned bag mig og lagde en hånd på min side. "slap nu af Emily og fortæl mig hvad der er galt" han nussede mig stille på siden. jeg satte mig stille op og kiggede på ham. "kan du ikke være ligeglad" jeg kiggede forsigtigt over på Niall. "nej jeg kan ej det kan godt være det ikke ser sådan ud men vi holder altså af dig" han smilede forsigtigt til mig. jeg kiggede ned igen, jeg var i tvivl om jeg skulle sige det eller ej. "kom nu" Niall lød virkelig irriteret nu. "jeg tror jeg er i familie med louise" jeg kiggede lidt op på Niall.
Nialls synsvinkel"hvad tror du?!" jeg kiggede på Emily, jeg vidste ikke hvordan jeg skulle reagere. hvordan? hvorfor? tankerne fløj rundt i mit hovede. "du ved ham manden Louis' mor sad sammen med.... det er min far" svarede hun "men hvis det er jeres samme far hvordan kan det så være i ikke har vidst det før nu" jeg kiggede på Emily med et underligt blik, det her giver slet ikke mening. jeg ser forvirret på Emily og går så stille ud af døren. jeg hørte hulk og snøften inde fra værelset.
jeg kom nedenunder og det første jeg blev mødt af var Harry "hvad har du gjort ved hende?" jeg holder hænderne op foran mig "ik noget" svarer jeg hurtig. Louis sider og sender hundeøjne til mig "Niall hvad er der galt med hende?" han bliver ved og jeg kommer hurtigt ind på et spor hvor jeg ikke ved om jeg skal fortælle det eller ej. "hun har bare spist noget dårligt" svarer jeg og kigger hurtigt rundt. drengen nikker kort.
Emilys synsvinkel
jeg var så frustreret efter jeg havde fortalt Niall at Louis' far også er min far, gik han bare. jeg var så bange for at han ville fortælle det til de andre. især Louis... min fucking egen bror har voldtaget mig! jeg kom nedenunder, jeg kunne ikke undvære at hører de snakkede om mig. "men er hun så okay?" hørte jeg Liam spørger. jeg går ind i stuen og sætter mig i den ledige lænestol "er du okay Emily?" jeg ser undrende på ham. hvorfor flipper han ikke ud? det burde han da. "hvad mener du?" jeg kiggede forvirret på louis, "ja du sagde at du havde spist noget dårligt mad" Niall smilede tøvende til mig og de andre drenge."hvad snakker du om? jeg har jo ingen gang spist noget" sagde jeg surt og rejste mig op for at protestere. " nej det har vi ligesom godt bemærket man kan jo se dine ribben igennem din sweater!" Harry havde rejst sig og pegede på mig. " hey rolig nu harry det var måske en overdrivelse" Louis rejste sig også op. "det er måske det du kigger efter" Liam kiggede flabet på Harry "øhh" Harry kløede sig underligt i håret og smilede et lille kækt smil. alle drengene grinede og jeg må indrømme det fik også et lille smil frem på mine læber. "i behøver ikke bekymrer jer om mig, jeg har det fint jeg har bare ikke spist så meget fordi det er en bivirkning på den der sprøjte mod min sygdom" jeg smilede til drengene. okay jeg ved godt det ikke er pænt at lyve men helt ærligt jeg gider ikke fortælle dem noget som helst, de bekymre sig jo overhovedet ikke om mig. jeg vendte mig om og gik mod mit værelse.jeg lukkede døren bag mig måske kunne jeg "låne"Harrys mobil til at ringe efter hjælp? jeg listede mig ud og kiggede ned af gangen, der var ikke nogle tegn på at drengene var på vej så jeg gik mod Harrys værelse eller den vej jeg troede Harrys værelse lå.
jeg åbnede døren ind til det første værelse, der stod en seng så en af drengene måtte vel sove her inde. jeg kiggede lidt rundt på værelset, sengen var fin ret og der så faktisk ret rent ud. jeg gik længer ind og hen til et lille bord med skuffer i. jeg åbnede den første skuffe, den var fyldt med papir og nogle blyanter. jeg tog et stykke papir i lommen sammen med en blyant så havde jeg lidt at lave inde på værelset. jeg kiggede i den næste skuffe, der lå en mobil, yes vent den virker ikke, fucking lort. jeg lagde den tilbage og åbnede den sidste, okay det er klamt hvem har lige en skuffe fyldt med kondomer? det fandme klamt. "Emily er du herinde?" shit jeg skyndte mig at lukke skuffen og vendte mig om. der stod louis i døren og kiggede underligt på mig. "hvad laver du inde på mit værelse?" han gik tætter på mig. "jeg... øh.... jeg leder bare efter toilettet" jeg smilede venligt til louis og håbede han troede på mig. "når men så kan jeg så fortælle dig at toilettet er ikke nede i mine skuffer" han grinede og gik hen ved siden af mig, han lænede det ene ben til siden og lukkede den sidste skuffe helt. pis selvfølgelig for jeg ikke lukket den helt, typisk. louis tog fat rundt om min arm og trak mig med ud af værelset "okay toilettet ligger lige dernede" han pegede op mod mit værelse faktisk helt præcist døren ved siden af mit værelse. "men du burde da vide hvor det ligger efter som du har været i bad derude?" louis grinede og slap mig '"jeg går ned til de andre drenge du kan bare komme ned hvis du vil" han gik uden om mig og mod trappen.
YOU ARE READING
Why me?
FanfictionEmily er en helt ormal pige, der altid har haft det nemt. Hendes forældre er skilt, men det er ikke noget Emily rigtigt bekymre sig om længere. Hun en kæreste der passede på hende, eller har hun? og hvad sker der når skolens bad boys kidnapper hende...