Emily er en helt ormal pige, der altid har haft det nemt. Hendes forældre er skilt, men det er ikke noget Emily rigtigt bekymre sig om længere. Hun en kæreste der passede på hende, eller har hun? og hvad sker der når skolens bad boys kidnapper hende...
siden vi kom hjem fra parken har Emily grædt, hun snakker ikke til mig og gad ikke spise hendes morgenmad. hun pisser mig af på 0,5 og det er ekstremt irriterende. jeg er på en eller anden måde glad for at Harry ikke havde pengene med... for så havde jeg bare mere tid med hende. hun sidder lige nu i sofaen i stuen og ser surt op på fjernsynet. "Emily... prøv at hør.... jeg er ked af jeg var sådan mod dig... men Harry skal altså betale de penge!" hun kiggede væk fra mig og sukkede. "som om" mumlede hun og snøftede. jeg lagde en hånd på hendes skulder. "Emily! jeg er ked af det okay!" jeg hævede stemmen en smule. hun vendte sig mod mig og skulede til mig. "Hold kæft med de undskyldninger! du er ikke en skid ked af det... for hvis du bare havde den mindste menneskelighed havde du ikke gjort det i første omgang!" hun råbte det og hvis der er en ting man ikke gør er det at råbe af mig. jeg rejste mig op og svang min hånd gennem luften, og ramte hende på kinden. "ved du hvad... du har ret! jeg er ikke ked af det... jeg ville gøre det igen uden at blinke" sagde jeg og gik mod køkkenet. " kælling!" mumlede jeg.
Louis' synsvinkel
der var gået 2 dage og ingen af os har hørt fra Zayn. Harry har flere gange prøvet at ringe, men han tager den ikke. jeg kunne ikke få mig selv op af sofaen, den måde Zayn havde slået og sparket Emily på, gjorde ondt ikke kun på hende men også på mig. "Louis... kom nu op med dig... vi for hende tilbage... det lover jeg" jeg kiggede ind i Nialls blå øjne. "men hvad hvis vi ikke gør? hvad hvis han gør hende så meget fortræd at hun ender på hospitalet... hvad hvis hun dør?" hans øjne blev fyldt med tårer og det samme gjorde mine. "det må du ikke tænke Louis" sagde han lavt og forlod stuen. min mobil vibrere og jeg tog den op og så der stod ukendt nummer ringer jeg tog den og satte den op til øret. "det er Louis" sagde jeg højt "Zayn... Stop! det gør ONDT!" kunne jeg høre en skrige. "Hold kæft Emily! jeg snakker lige med din bror!....LOUIIIIS!" kunne jeg høre Emily skrige. der lød nogle hulk og så blev der lagt på. jeg kastede min mobil væk og begyndte at græde igen. hvorfor lige Emily? jeg rejste mig og gik ud i gangen og tog mine sko og jakke på og løb ned af gaden og ind i parken. der var mange mennesker. "undskyld mig... øhm ved du hvor en dreng ved navnet Zayn bor?" spurgte jeg nogle piger med sort hår og pieringer i ansigtet. "hvorfor?" spurgte den ene. "han har min søster... og så skal han lige ha nogle penge fra en ven" de kiggede på hinanden og nikkede så. "han bor ved indgang N her i parken nummer 22b" de gik og jeg stod med et undrende blik... indgang N 22b det er det dyre kvarter. jeg løb alt hvad jeg kunne og kom endelig til indgang N. da jeg så huset hvor der stod 22b faldt min hage til jorden. FUUUCK en villa!
Zayns hus:
Oops! This image does not follow our content guidelines. To continue publishing, please remove it or upload a different image.
jeg gik op til døren og bankede på. der gik noget tid og døren blev åbnet... af Zayn. han smilede lumsk. "nå nå... der kom super broren endelig... har du pengene med?" jeg nikkede og han smilede. "hit med dem!" jeg rystede på hovedet "ikke før jeg får Emily!" sagde jeg bestemt. "ja 2 sek. Emily!" råbte han og få sekunder kom hun frem i døren. hun kiggede op på mig og der begyndte at danne sig tårer i hendes øjne. "jeg for pengene og du får hende" sagde han hårdt og rakte hånden frem. jeg gjorde det samme og emily rakte ud efter min hånd. Zayn fik pengene og jeg fik Emily. han lukkede døren hårdt i og Emily knugede sig ind til mig. "Emily!" sagde jeg og kyssede hendes pande. hun mumlede et undskyld og hulkede ind i min skulder. vi gik hjem til vores hus, hun hulkede hele vejen og krammede min arm.
