WHAT IF » hemmings

ti

Da klokken er lidt i fem, begynder jeg at gøre mig klar til at aftale med Alison. Fordi hun først henter mig klokken seks, har jeg god tid, så mens jeg lægger min - meget - simple makeup, varmer krøllejernet henne i stikkontakten. Selvom det bare er en ganske almindelig pigeaften, vil jeg gerne se præsentabel ud.

Okay, det er måske ikke helt derfor. Jeg skal jo være sammen med Luke lige bagefter, og måske, måske ikke, vil jeg gerne se godt ud for hans skyld. Er det meget slemt?

Jeg krøller mit hår, da jeg er færdig med makeuppen. Alt dette foregår i et par alt for store joggingbukser og min bh. Jeg ved, at ingen vil banke på hos mig på det her tidspunkt, så jeg ser ingen grund til at gå rundt med en bluse, som jeg så tager af efter kun en time. Men jeg har dog bare en smule klasse, så jeg har bukser på. 

Mit tøj - en simpel sort kjole med glimtende ærmer og blonder og et par sorte sko med en meget lille hæl - ligger klar på min seng. Da jeg er helt færdig, tager jeg det på, og det passer næsten perfekt med klokken seks. Inden længe lyder der et bank på min dør og et højt og utålmodigt: "Violet!"

Jeg smiler og træder ned i skoene. Da jeg åbner døren, bliver jeg mødt af Alisons varme smil. "Hey!" udbryder hun, da hun ser min kjole. "Du ser formidabel ud!"

Alison har den her ting med lange ord, som hun godt kan lide. Hvis hun ikke passer Jonas eller laver vaksetøj eller sådan noget, sidder hun og begraver sig i ordbøger på størrelse med mit hoved for at finde en masse ord, som hun kan forvirre folk med ved at bruge dem i hverdagssætninger. Jeg har for længst lært, hvad "formidabel" betyder, fordi det er et af de ord, som hun virkelig forguder med sit liv og sin sjæl, men hvis ikke jeg havde kendt hende, ville jeg ikke ane, hvad det betød. 

Jeg drejer en omgang og gestikulerer mod hende. "Og hvad med dig selv? Godt at du har ringen på, ellers ville alle singlefyrene løbe efter dig."

Alison smiler ned mod sin hånd, hvor der på hendes ringefinger sidder en meget lille og meget simpel sølvring med en lille diamantlignende sten på. "Tja," sukker hun. "Det kan jeg vel ikke sige noget til." Hun svinger påtaget med sit hår.

Jeg griner og peger så ned på hendes hånd. "Har i aftalt en dato endnu?" spørger jeg nysgerrigt.

Hun ryster leende på hovedet. "Nej. Men Joshua siger, at han gerne vil have en fastgjort dato snart. Det hele går så stærkt," sukker hun drømmende, mens jeg trækker hende med ned af trappen i opgangen.

Jeg var til stede, da hendes kæreste, Joshua, friede til hende. Det er et af de største øjeblikke i mit liv. Det var ude ved kysten på en søndag, hvor solen stod på sit allerhøjeste. Det var varmt, så vi kunne gå med bare tær og shorts på udenfor. Alison og jeg lå og snakkede på vores håndklæder i vandkanten, mens Joshue og en af hans venner gik og diskuterede noget i vandkanten. Og så kom de smilende hen til os. Joshuas ven, Keith, tog mig under armen og trak mig et stykke væk fra dem. Der gik kun et par minutter med forelsket plapren fra Joshua, før han gik på knæ og trak en ring frem af baglommen.

Jeg begyndte at græde. Som i: ægte tårer. Og selvom jeg knap nok kendte Keith, begyndte han smilende at trøste mig, og jeg pludrede løs til ham om, hvor glad jeg var på deres vegne, selvom det sikkert ikke betød en skid for ham.

Det er fem måneder siden. Og de er allerede ved at aftale en dato. Gad vide om jeg skal være hendes brudepige? Nej. Hun har nok mange andre veninder, som hun kan bruge.

"Men er det ikke godt?" spørger jeg hende nysgerrigt.

Hun nikker ivrigt. "Jo!" udbryder hun. "Jeg er så træt af at se, at en pige vil komme op til ham og spørge, om hun må få hans nummer, og at han gang på gang vil være nødt til at fortælle dem, at han er optaget. Det tror de jo ikke på, de tror bare, at det er en undskyldning, men hvis han siger, at han er gift, ved de, at de er kommet ind på en anden piges territorium. Forstår du?"