The one who got away - H.S Dansk.

Kapitel 2

Harry:

Så er det snart. Vores tour begynder om hvad en uge? Jeg kan slet ikke fortælle hvor meget jeg glæder mig til det. Det bliver så dejligt at komme der ud igen og den her gang spille på stadiums. Det er bliver alt for vildt.

Vi er i regentpark. Der er utrolig roligt ugen før skolen begynder, så det er altid her man kan finde os. Eller grunden til vi er her er så man ikke kan finde os.

"Det kan godt være at jeg elsker at være på tour men der er intet som slår, at slappe af i en park helt uforstyrret." siger Louis pludselig.

"Det er altså kedeligt" siger Niall.

"Ja, skal vi ikke lave noget andet end at ligge som 5 piger?" spørger Liam.

"Jeg har en boldt" smiler Louis.

Før jeg kan se mig om står de alle sammen op.

"Kom så Harry" smiler Niall og tager bolden.

"Jeg er lige bag dig" griner jeg og løber efter ham.

"Jeg har den" kalder Louis og støder til bolden med hovedet.

"Det er min" kalder Liam og sparker den over mod mig.

"Oh" siger jeg og støder til bolden.

Den lander bare ikke i nærheden af os.

"Harry" klager de alle sammen.

Vi griner alle sammen bagefter.

Vi havde nok alle set den komme. Jeg er den person som er virkelig dårlig til fodbold men jeg kan godt lide det.

"Jeg skal nok" griner jeg.

"Vi andre havde ihvertfald ikke planer om at gøre det" griner Louis.

"Jeg skynder mig" griner jeg og løber væk.

Jeg kommer hen på en stig og finder bolden. Mens jeg er så uopmærksom som jeg nu er, kommer jeg til at gå ind i en løber.

"Undskyld" siger vi i kor og stopper op.

Jeg når lige at gribe hende før hun faldt bag over.

Da jeg kigger i hendes øjne, føler jeg at jeg har set dem før.

Jeg kan bare ikke finde ud af hvor.

Jeg rejser hende op igen.

Vi kigger begge lidt mystisk på hinanden. Vi må altså have mødt hinanden før. Jeg er helt sikker på det.

"Er du okay?" spørger jeg med et grin.

"Ja" smiler hun og tager sine høretelefoner ud af ørene.

"Er du?" spørger hun med et smil og så retter hun sin hestehale.

Hendes brunrøde hår svinges fra side til side.

Wow.

Hun kigger over på mig mens hun sætter den op. Jeg må ligne en eller anden taber som bare glor på hende.

Fuck Harry svar på spørgsmålet.

"Ja" halv griner jeg og kigger ned i jorden.

"Jeg kan stadig ikke finde ud af at i holder til den anden side i det her land" griner hun.

Det er nok, den sødeste latter jeg nogensinde har hørt.

"Det var mest mig der var dum her" griner jeg.

Vi får øjenkontakt, igen. Jeg ved virkelig jeg har set hende før, og nej det er ikke bare til et show. De her øjne dem stødte jeg på for kort tid siden.

Så meget ved jeg ihvertfald.

Jeg har virkelig ikke lyst til at hun bare skal løbe videre nu. Jeg har noget i min krop som vil have hun skal blive og snakke med mig.

"Så hvor er du da fra?" spørger jeg og tilføjer et smil, så jeg kan få samtalen til at køre.

"Danmark" smiler hun.

Jeg ville tro hun kom fra England for hun lyder præcis som en brite gør.

"Uh, jeg var i danmark her for et par måneder siden, meget lækkert land" smiler jeg.

"Jeg ville sige noget godt om det, men jeg kan ikke komme på noget" griner hun og jeg griner med.

"Ej, jeg kan godt lide det" smiler jeg.

"Jeg kan nu bedre lide England" smiler hun.

"Er du så flyttet til hertil?" spørger jeg.

"Eller er du bare på ferie?" tilføjer jeg, med et smil.

"Ja, jeg flyttede for et-" starter hun men vi bliver afbrudt.

"Harry" kalder Louis og kommer løbende.

Vi kigger begge med et sæt over mod Louis der kommer gående.

Pis og lort.

"Du er langsom" siger han og kigger over på mig.

"Undskyld, jeg kom lige til at vælte en løber" halv griner jeg og kigger over på hende.

Jeg ved stadig ikke hvad hun hedder. Jeg ved ingenting om hende.

Jeg ved bare at hun har en eller anden effekt på mig.

"Bare kom tilbage når du er færdig" smiler han og løber over mod bolden.

"Du burde nok gå med ham tilbage" smiler pigen.

"Gud ja, jeg har bare ødelagt din tur" smiler jeg og rykker mig fra hendes bane.

Selvom jeg gerne vil snakke med hende, gider jeg ikke virke som en totalt creepy mand der bare vil snakke med hende. Jeg ved slet ikke hvor gammel hun er.

"Det er helt fint" smiler hun.

"Øhm, undskyld" siger jeg stille og hun kigger op på mig mens hun ordner sine høretelefoner.

"Har vi mødt hinanden før?" spørger jeg. Jeg bliver nødt til at vide det.

"Det ved man aldrig" smiler hun og propper musikken i ørene før hun løber vidre.

Mystisk, jeg kan lide det.

Jeg kigger ned på jorden og ser et stykke papir.

Er jeg nu også så dum at jeg taber sangtekster alle steder? Hvis drengene nogensinde opdagede jeg gjorde det, ville de dræbe mig en efter en.

Der er ligesom en grund til at jeg ikke har fortalt dem jeg tabte min rim bog. Man ved aldrig hvad der kan ske.

Jeg bukker mig ned og tager papiret op.

Øverst på papiret står der Mia.

Det må være hende.

"Hey" kalder jeg og kigger ned ad vejen hun løb.

Hun er allerede løbet væk. Kæft hun løber hurtigt.

Jeg har ingen idé om hvem hun er, jeg ved bare at hun hedder Mia , hvis det altså er hende. Det håber jeg virkeligt at det her.

Jeg folder papiret mere ud der står en masse fag. Jeg kigger længere ned på papiret og ser der er et lille stempel med Regentuniversitet.

Oh damn så må hun jo være på min alder.

"Harry" kalder Niall og kommer løbende.

"Ja" siger jeg og kigger op fra papiret.

"Hvad sker der?" spørger han.

"Ikke noget" siger jeg og pakker papiret i min baglomme og går efter ham.

Jeg kigger ned af den vej hun løb.

Og tænker tilbage.

Jeg ved stadig ikke hvad hun hedder. Jeg ved ingenting om hende.

Jeg ved bare at hun har en eller anden effekt på mig.

Nu ved jeg hun hedder Mia, og hun har stadig en effekt på mig. Jeg ved ikke om den er god eller dårlig.

Jeg håber for alt i verden den er god og jeg møder hende igen.